Smid blufærdighed ud – ind med kreativitet
Blufærdighed? Ud med den! – Sex er udtryk for den kreative impuls!
………..
Det helt grundliggende ved det levende, er dets genskabende kraft.
Målt i antal udskifter et voksent menneskes krop ca. 1 % af af kroppens celler hver eneste dag. Nogle celletyper lever kort andre meget længere.
Det levende genskaber sig også i sin helhed. Dvs. skaber i øvrigt på forskellig vis afkom og nye generationer.
Hos pattedyr og fugle, og mange krybdyr, fisk og insekter er sær-kønnet parring – altså imellem en han og en hun meget udbredt. Således også hos vi mennesker.
Jeg vil postulere, at denne parringsdrift simpelthen er en af de stærkeste evolutionære bevægelser, hvorigennem livet bliver ved med at differentiere variere og forny sig.
Sex må være den ultimative kreative impuls
Vi relaterer, vi udveksler, og vi kobler os med hinanden. Sex i sin videste betydning er den kreative impuls. Det forklarer også, hvordan menneskets historie om noget har været præget af stridigheder og kampe om, hvem der måtte parre sig med hvem?
Evnen til at formere sig, eller skabe betingelser for at det sker i i landbruget, familien og samfundet, er helt central. Meget tidlige symboler blev fremstillet som kvindelige figurer og former. Ligesom at Fallos-symboler findes overalt i verden.
Mange vi sige at vi lever i en seksualiseret kultur. Det har vi måske alle dage gjort. Den som kontrollerer sex og fortællingerne om den og vores “køn”, besidder en voldsom magt.
Kunsten – hvor den end lever – oser af sex. Sex er det, som al kreativitet måske ultimativt dannes af. Tiltrækning i bred forstand skabes igennem “spænding- forskelle”. Hvis der er noget, der kan skabe spænding i os mennesker, er det omkring det seksuelle.
Jeg var vitterlig ikke gammel, før jeg som dreng fornemmede denne “spænding”. Efterhånden som jeg blev teenager voksede den til en kolossal kraft. Den har aldrig sluppet siden.
Jeg ser den som det ultimativt livsbekræftende.
Når den tillægges skam, skyld og blufærdighed så er det for at etablere eller opretholde kontrol og normaliseret “orden”. At ville tøjle livet og det levende.
Blufærdighed som kontrol
Ingen kan bevæge sig kreativt, legende og undersøgende under kontrol. Forlang kreativitet og den er død. Kræv eller forvent at nogen bliver lysten, og den slukkes helt!
Hallo Jesper! Betyder det, at når du drejer en krukke i ler, glaserer og brænder den. Eller former skulpturer – tænker på sex?
Nej! og Jo! – Jeg ER sex – skaber-impulsen er seksuel. Skamløsheden er det, der gør at jeg afprøver og undersøger uden at bremse mig af tanker om “det er nu er godt nok”. Hinsides blufærdighed!
Når par mister “gnisten” – så er det vanen, forudsigeligheden, det at vi “kender hinanden godt”, som gør det, der måske før var en brusende flod, til en langsomt flydende, gravet og ordentligt forløbende kanal. I den kan vi roligt svømme uden risko for noget som helst.
Opløse blufærdighed
Måske er det det vigtigste der sker for mennesker på Mahamudrainstitut, at skammen og blufærdighed får lov til at opløse sig igen? At finde kreative sprog sammen, og aldrig det samme. At genopdage kropslighed uden præstation eller det at ville noget med- eller for- nogen. Bare: “AT ville”! Uden at ville noget bestemt.
Der er godt nok ikke meget spræl i at skulle “behandle” nogen for noget?
Hvordan i alverden kan det kaldes for lystent – eller “frit”.
“Bliver det ikke kaos, hvis vi slipper kontrol?”
Sådan et udsagn, skabes af den, som vil blive i illusionen om at kunne styre.
Livet opstår spontant.
Hvis du tror at du har valgt din partner, eller at få lige de børn, du har fået, den uddannelse du tog, de venner/veninder du ser, de skavanker du måske døjer med, dine forældre og søskende, dit job.. eller noget som helst i livet?
Så vil jeg invitere dig til at reflektere over det igen!
Krukken på drejeskiven sker!
Jeg vælger ikke, hvordan krukken skal drejes. Den sker! Den opstår igennem lyst, som jeg bevæger mig med leret, der bevæger sig som det lige gør i dag og ikke gjorde i går.
Den skabes af alt det, som sker, irreversibelt, magisk mystisk udenfor kontrol. Det er så sexet som det kan blive.
“Få lige styr på dig selv!” – siger ordensmagten og den indre stemme hos mange mennesker.
Og ja det kan føles overordentligt anstrengende og socialt problematisk, hvis sind og krop ikke vil som andre forventer det!
Opfindelsen af ideen om at vi skulle “have et selv”, blev nok gjort for at kunne tillægge os “skyld”?
Med skyld også straf. Og hvem ønsker det?
Et menneske der har øvet sig i at være sig selv “nok” er umulig at lege med. Der er ingen selv-udvikling i elskov. Afvikles kan det heller ikke. Hvordan afvikle noget, der umuligt kan findes.
Hvad, vi kan, er at ophøre med at gøre os til centrum i livet.
Nej det drejer sig ikke om mig!
Hvem vil elske med et menneske, der “lige vil se hvor meget han kan få ud af det – for sig/sit selv!
Når vi elsker opsluges vi af, det som sker. Af måderne det sker på. Af legen i lysten.
Vi passer på hinanden – ellers dør legen.
Det gør den også i det sekund nogen siger “mig først!”
Smid blufærdighed og skam ud!
Smid den der blufærdighed og potentielle skamfølelse ud!
Vær sex!
Genopdag den der legende undersøgende kreative lyst!
Og det handler IKKE om “at lade stå til” laissez-faire! eller: “Nu ser jeg lige hvad der sker?
”
Umage giver mage(r)…
Leret skal æltes, sættes på skiven, og det kræver øvelse, øvelse og atter øvelse at elske med det. Stadig finere kompetence til at skelne, hvordan selv de mindste bevægelser medvirker i alt det, som også sker?
Det gælder i alt hvad jeg/vi gør…
At lege og undersøge ‘hvordan’ ER ‘at lære’.
Vi lærer igennem at sanse.
Vi sanser ved at bevæge os
. Og det vilde er, at vi end ikke behøver at “forstå”…
