Før du kommer til Mahamudrainstitut, har du sikkert nogle spørgsmål til, hvordan vi mødes på en tryg måde i praksisfællesskabet omkring cupisofi og elskovskunst?

Bliver man ikke forstyrret af, at der er andre i rummet?

I starten er det typisk sådan, at man kan blive meget nysgerrig på hvad- og hvordan de andre gør?
 Det finder jeg helt naturligt. Det er lystent at se mennesker bevæge sig med hinanden, som de gør i det rum.


Hvis du f.eks. danser sammen med andre, så vil du være opmærksom på, hvordan du relaterer med din partner, der er så venlig at lade dig danse med sig. I begge vil naturligvis også skulle kunne fornemme, hvad der sker omkring jer?


På samme måde kan du se disse møder. Det, der øves allermest i det rum, er “afspændt opmærksomhed”…
Altså ikke “fokus” som mange forveksler det med.

Spørgsmål: Hvordan finder man ud af hvem man skal ”øve” med?

Der er ingen, som skal øve med nogen. Kun hvis du af sig selv mærker impuls til at undersøge det. Jeg tilrettelægger måden, alle øvelser forløber på sådan, at det er meget let at gå ind og ud af møder. 

Typisk er det kvinderne, som går hen til en mand, som de uden videre kan tage afsked med igen – også midt i en øvelse.
Det at øve denne lethed i at gå ind og ud af møder uden at skulle forklare eller -begrunde. Ikke MÅ forklare! (Det er en regel hos os) ser vi som meget vigtig. – 

Jeg sammenligner det med at bevæge sig som en kat eller hund. De går-, -laver spontant noget andet, når mødet er “nok” for dem!

Spørgsmål: Hvordan sikrer man at ingen ”lider overlast”

Måden, vi mødes, på følger nogle meget klare grundantagelser, som vi øver igen og igen og igen. 

For det første må man ikke holde nogen fast. Altså ikke “gribe om nogen”. Vi er opmærksomme på, at det altid skal være meget let fysisk at flytte sig væk.
Vi insisterer heller ikke. Vi lægger ikke “vægt” på… Og vi søger aktivt løbende samtykke – verbalt og nonverbalt.
Alt foregår i udgangspunktet som kropslig dialog. Som grundlæggende princip bevæger en mand sig under kvinden! Han lægger sig aldrig ovenpå hende! “Woman on top”– kalder jeg det. Lige som vi ikke “Tager fast og flytter rundt på nogen eller -dele af kroppen, for at kunne komme til..”

Spørgsmål: Hvordan håndterer I risikoen for veneriske sygdomme?

Nogle gange, når jeg får det spørgsmål (som er helt relevant), så svarer jeg med et smil i øjet:” Lige nu kan jeg blive nervøs for, om DU kan smitte os med noget!?” Du spørger nemlig ikke: Hvordan kan jeg undgå at smitte jer?”



Den respons, jeg får på det, er gerne:





“Og hvem har han/hun været sammen med ud over dig?”

“Øh ikke nogen… tror jeg da nok”..


Vi går gerne ud fra at vi selv ikke kan smitte. “Angst for at blive smittet”, bruges i samfundet som moralsk kontrollerende i min optik. 


Jeg vil så meget hellere vende det om: “Jesper, hvordan kan du undgå at smitte andre? – i det omfang at det overhovedet er muligt? Det er jo ikke mennesker som smitter men vira og bakterier.

Altså må jeg som ansvarligt menneske drage stor omsorg for min krop, være opmærksom på det jeg spiser, og min egen soignering og pleje.



Du kan se på mennesker, om de er det! (Hvis jeg ser, at de ikke er det, så beder jeg dem om at tage hjem, og ikke at komme mere).



Intim kontakt og smitte

Det er jo ikke “bare” veneriske sygdomme”, som kan overføres igennem intim kontakt. 
Alle de mennesker, som kommer hos os, er ansvarlige voksne. De er alle interesserede i både ikke at smitte nogen, eller selv at blive smittede. Der er både læger og flere sygeplejersker med i fællesskabet. Karin har 40 års erfaring som ledende sygeplejerske på en børneafdeling.

De er helt trygge ved måden, det hele foregår på. 

Til dato – mere end 15 år – har vi ikke haft et eneste tilfælde, hvor der har været kønssygdomme inde i billedet. Og som en af lægerne siger: De er ikke værre end alle de andre sygdomme, vi kan slæbe rundt på. De kan alle behandles.

Det eneste der kunne være det er HPV – og det er mest relevant for yngre kvinder, som vil have flere børn.


Et flåt-bid i naturen på en skovtur, kan til sammenligning invalidere os resten af livet.

 Jeg hører igen og igen fra nye, som har været andre steder, hvor der inviteres til “noget med tantra”, at det hos os, er det tryggeste rum, de endnu har været i.


Spørgsmål om Samtykke

Ingen har “kropsdele inde i andre kropsdele” uden klart samtykke! .. Og helt generelt, så handler øvelser IKKE om ‘det’, men om alt muligt omkring hvordan vi møder,- bevæger- os, relaterer, berører, og i øvrigt spejler og spejles i vores liv igennem kroppe og sind.



Hvis, der inviteres til en øvelse med konkret elskov, så siger jeg tydeligt: “At i denne øvelse sætter jeg ingen begrænsninger.” ..

Du vil opleve en helt utroligt respektfuld måde at omgås på! 
Vi har også kvinder (og haft mænd) der kommer til os med erfaringer om overgreb. Det tema er vi MEGET opmærksomme på.
Der er naturligvis også nogen, som insisterer på, er, at der bruges kondom, hvis der er seksuel forening. Og det styrer de selv.

Spørgsmål om at teste?

For år tilbage, tog jeg jævnligt en test for veneriske sygdomme, indtil min læge spurgte mig om, hvad jeg skulle bruge dem til? Der er nemlig ingen sikkerhed forbundet med dem. Der kan let gå flere måneder før en kønssygdom slår igennem i testen. Den viser kun, at på tidspunktet der testes, kan der ikke konstateres noget. Hun anbefalede mig at holde op med det! Det giver en falsk tryghed, sagde hun. Det gjorde jeg så…

Ingen, der kommer her, har nogen intention om at være i et møde, hvor den anden finder det svært. Vi passer på hinanden ved at være tydelige og sige fra og til… og søge aktivt samtykke hvis der er den mindste tvivl.

Reglen er også, at man melder afbud, hvis man er syg eller føler sig sløj, og ved tvivl tager kontakt til mig eller karin.

Er der deltagere, der er i faste parforhold, og kan de få det til at fungere også at deltage i praksisfællesskabet?

Ja det er der.. adskillige.
De får det til at fungere på fineste vis og forskelligt.

Du vil i samtaler med dem, kunne få mange perspektiver på, hvordan det i deres blik fungerer bedst. Mange har sagt til os, at det: At de begyndte i praksis-fællesskabet måske i virkeligheden har “reddet deres par-forhold”.

Kærlig hilsen Jesper