Stærk? Føler du dig stærk nok?
Hvis, jeg skal pege på en “grundfølelse”, som jeg finder utrolig vigtig! Så er det: “At føle mig stærk”.
Jeg skelner gerne imellem emotioner og følelser. Følelsen vil være det navn, jeg hæfter på “noget (det emotionelle), der bevæger mig på en måde, jeg GØR genkendelig“.
Reelt set både bevæges og bevæger jeg mig altid forskelligt.
Vi kan forstå udtrykket “at være stærk” på mange forskellige måder:
Som noget der ikke let går i stykker, er hårdt, robust og kan stå uden at vælte, når stormen raser.
Vi kan også se det som evnen til at løfte og bære noget tungt, uden at give efter under byrden og vægten.
Jeg ser det som:
Evnen til at handle kompetent i en uforudsigelig evigt forandrende verden. OG jeg adskiller ikke det fysiske bevægelighed og kropslige smidige styrke fra den intellektuelle .
Kroppen som et resonansrum
Jeg spejler alt, hvad der sker, kropsligt. Kroppen virker som et resonansrum. Den forholder sig midler til ikke passivt. Den får indtryk til at blive til udtryk.
Hvis jeg står på et højt bjerg i Østrig og råber ud over en smal dyb slugt, så kan det være at jeg hører et ekko af min stemme? Ekkoet ER ikke “min stemme”. Lyden fra mine stemmelæber og -indre resonans-rum i mit hoved bevæges af måden, det møder dalens vægge på? Den kastes frem og tilbage, for igen at nå mine ører.
Når jeg gør den til “mit ekko”, så sker det ved, at jeg oplever resonans: Jeg gør noget – og der svares.
En dag stormer det måske, og vinden forstyrrer både mit råb og ekkoet, så jeg ikke han høre det.
At være stærk?
Styrke bliver i det perspektiv, at være så kompetent fleksibelt bevægelig at de fleste forstyrrelser og modstand kan absorberes og integreres uden at gå i stykker. I stedet bliver de til den kraft, som også får en bambus, et Piletræ eller et græshalm til at svinge uanstrengt med det der sker.
Enhver, der har forsøgt at grave en bambus op, vil vide, hvor stærk den er! … Og opgiver vi det forehavende og klipper den i bund i stedet, så går der ikke længe, før den skyder igen med voldsom kraft. Blot et lille stykke rod er nok.
Denne bevægelighed er OGSÅ det der gør det muligt for os at erkende resonans!
Når vi gøres stive, hårde, mere faste, og beslutsomme, jo mindre kan vi lade os bevæge spontant af det, der sker!
Med bevægeligheden vokser fornemmelsen af både at se og høre – OG at blive set og hørt. Det gør livet meget mere kærligt at leve!
Restituere
Vi lever i et samfund og kultur, hvor mange mennesker forbinder “nydelse” med: “Slet intet at skulle gøre”. Nydelse bliver hurtigt også til at forbruge.
Hvis vi gør mindre og mindre, så bliver vi ikke bare slappe og ubevægelige, vi mister også resistens. Vi får lettere til at ængstes og stresse. Bliver opfarende og mistilliden vokser.
Evnen til at møde de mange udfordringer, som vi uundgåeligt erfarer igennem livet reduceres betragteligt.
I samme åndedrag har vi brug for restitution! Hvis sind og krop er optaget af daglige udfordringer, og af at få det hele til at hænge sammen, så ER det vigtigt at hvile!
Det spændende spørgsmål er for mig: Hvordan?
Vi kan have så travlt at der slet ikke gøres plads og rum til at få øje på, om det kunne gøres anderledes?
Det jeg skriver her, betyder ikke at vi skal gøre mere af det vi allerede gør! Vi skal øge vores bevægelighed til at kunne gøre noget forskelligt! Øge evnen til at variere!
At blive stærk sammen
Jeg har på fornemmelsen, at der er en del mennesker, som gerne læser mine tekster og refleksioner. Nogle holder sig tilbage for at deltage i vores fysiske praksisfællesskab på Abildgaard /Mahamudrainstitut. Muligvis fordi vi ofte øver bevægelighed og resonans uden tøj på?
Jeg vil invitere til enten til en aftengruppe suppleret med nogle weekender, hvor alt foregår påklædt.
MANGE mennesker ønsker sig, “at der skal ske noget nyt”. De holder sig tilbage i angst – eller simpelthen fordi de ikke kan få øje på, “hvad de så skulle lave?”
Jeg kender fornemmelsen!
De gange jeg har stået der, er det kommet til mig:
“Jesper du står altid bedre end før i forhold til at begynde på noget nyt! – Se bare hvad du har lært indtil nu! Det MÅ alt andet lige kunne gøres til en fordel!”
Giv mig en kommentar eller en besked på Messenger, hvis det kunne være noget for dig også?
