Tantra - begreber og temaer

Tantra – begreber og temaer


På denne side kan du dykke ned i et udvalg af de centrale begreber og gennemgående temaer, der ofte dukker op, når tantra undersøges og praktiseres i en nutidig vestlig kontekst. Overskrifterne er ikke tænkt som faste definitioner. Læs det som en hjælp til at orientere dig, skabe overblik og får sproglig klarhed.

Tantra anvendes i dag om mange forskellige praksisser, traditioner, forestillinger og koncepter.
Ordet dækker ikke en bestemt lære, metode eller forståelse. Det anvendes på tværs af historiske sammenhænge, kulturer, og moderne strømninger.

Hvert tema er kort introduceret og forbundet med links til mere udførlige tekster. Der udfoldes begreberne set i forskellige perspektiver i forhold til praksis, erfaring og refleksion.

Det er i princippet ikke muligt at forklare, hvad tantra er eller -gør? Tantra erkendes først og fremmest ved at erfare og ikke så meget ved at ville forstå. Samtidig har de fleste af os behov for at kunne orientere os, før vi bevæger vi kaster os ud i noget nyt, fremmed, sanseligt og sårbart.

Læs derfor denne side som et sådan Landkort. Som en måde at finde vej på i noget, der kan virke uoverskueligt.

Krop

Vi lærer og erkender alt igennem vores krop. Selv måden vi forklarer noget og “os selv” på, er blevet formet af, hvordan vi er blevet mødt kropsligt, og hvordan vi ladet os bevæge emotionelt .

Tantra peger på at vores kroppe ikke er isolerede fra naturen omkring os. De er (af) den samme natur. Der sker intet “derinde” som ikke er direkte forbundet med det, der sker “derude”.

At skelne imellem derinde og derude var ikke givet på forhånd. Det har vi lært som et middel til at opdrage os til at søge kontrol.

Sanselighed

Det er igennem måden, vores sanser bevæges, at vi erkender alt! Vi fødes med en evne og et potentiale for at sanse. Den evne kan vi træne, udvikle og udvide. Det sker når vi møder mange variationer, og lærer hvordan vi kan føle os trygge, imens vi undersøger og udforsker dem.
Vi lærer alt emotionelt. Der sker Igennem måden vi bevæger os på i møder med det, som sker. Sanselighed og bevægelighed et helt forbundne. Vi kan gå fra det grovmotoriske til at evne at sanse og bevæge finere og finere, og stadig mere nuanceret. I denne evne vokser vores erkendelse af Universet såvel indadtil som ud mod kosmos.

Du kan læse mere her:
Det handler om sanselighed, når jeg undgår dig.

Berøring

Når vi berører, så sanser vi. Alle vores sanser virker igennem bevægelse. De skelner! Det er kun ved at skelne, at vi opfatter noget. Det gælder også, hvordan vi opfatter “os selv”.
Hvis vi meget opmærksomt, med minimal bevægelse rører ved et andet menneske, så bliver det meget svært at afgøre, hvor “jeg hører op” – og “du begynder”? Det kan invitere os til at se, at vi ikke hører op eller begynder. Vi sker “sammen”.
Fornemmelsen af at være adskilte fra hinanden, bliver derimod presserende, hvis den ene af os forholder sig næsten næsten passivt, og den anden vil gøre en hel masse.

Du kan læse mere her:

Kærlig berøring kan ikke være et middel til noget

Principper i en Mahamudra tantra massage

Grænser

I megen moderne Tantra tales der meget om grænser. De klassiske tantras peger på at vi ikke KAN være afgrænsede fra det som sker. Alt hvad der sker derinde, bevæges at det, der sker derude. Alt det jeg fysisk “består af” er bogstaveligt talt blevet spist af mig indenfor de sidste 7 år!. Det meste af mig er vand! Vand jeg drikker udefra og ind. Et menneske, der isoleres fra omverdenen, vil miste sin forstand. Luften jeg henter ilten fra, og hvorigennem jeg udleder min CO2, ånder jeg ind og ud -fra/-til det derude.
Er luften ude dårlig, bliver jeg dårlig.

Hvis jeg bevæger mig, bevæges omgivelserne også. Jeg ER omgivelser for alt andet.*
Alt det leder til det, som f.eks. Den buddhistiske filosof Nagarjuna så brillant har vist som: At vi ikke kan være egen-eksisterende!
Vi ER IKKE afgrænsede fra noget som helst. At tro det, virker som en illusion. Vi kan nærmere ses, som: ‘Bevægelse/iagttagelse der bevæger/iagttagerbevægelse/iagttagelse’. … Vi eksisterer som pulserende bevægelse.

Nydelse

Når, jeg ånder dybt ind i den friske rene luft, “bruger jeg den ikke”. Uden den er jeg ikke. Den ‘er‘ lige så meget mig, som mit hjerte ‘er’ det. Luften der fylder mine lunger, “trækker vejret med mig”.

Når, jeg sanser mig i mødet med din hud, er det livet i mig og dig, jeg sanser. Det er som to solsorte der mødes i tidlig morgensang. De bruger ikke hinanden, deres sang er en jubel i lyst og leve-kraft.

Nydelse ser jeg som at anerkende naturen i sig i naturen derude og omvendt. Jeg er ikke “afhængig” af luften, den er mig!

Du kan læse mere her:

Lykkelige egern – jagten på nydelse

Seksualitet og at elske

Seksualitet bruges om: “Den adfærd og de aktiviteter mennesker foretrækker som måden at dække deres seksuelle behov på”.
At elske betyder ‘at møde hinsides forlangende’. Hvis jeg forventer noget af mødet, så vil jeg allerede have betinget det, der sker, af mine forventninger. Tantra inviterer ikke til at “udleve min seksualitet”. Den inviterer til at elske!

Du kan læse mere her:
Det der sker af sig selv – at elske har ingen form

Stress og seksualitet – hendes villighed til ham

Tantra og tantrasex – hvori ligger forskellen?

At relatere og kærlighed

At relatere handler om at forbinde. Alt forbindes med alt igennem bevægelse. At iagttage er at bevæge. Det betyder at måderne vi iagttager på, bevæger både os, det “det vi iagttager”.

Tantra siger ikke: “Gør sådan og sådan!”… Den er ikke instruktiv. I stedet inviterer den os med: “Se med hele din krop og alt hvad der sker, imens du ser!” .. Se hvordan det bevæger.
“Om kærlighed kan intet sandt siges!” …

At anerkende betyder: At genkende som i et spejl – det menneske, dyr eller den natur, vi har så let ved at gøre til “noget vi kan bruge – eller ikke bruge”.

Læs mere her:
Tantra og kærlighed

Bevidsthed, opmærksomhed og erkendelse

At møde opmærksomt, betyder at se det, der sker. Både det, der ser. At der ses. Og hvordan der ses? Se: Hvordan det, at der ses, bevæger det, der sker?

Med ordet “at se” peger jeg på, “at erkende kropsligt igennem alle sanser og igennem bevægelse”. Det er sådan vi kommunikerer med hinanden: Opdager at vi er uden egentlig egen eksistens.
At være opmærksom betyder ikke at ‘fokusere’. Tværtimod! Når vi fokuserer lukker vi for at udelukke det, vi ikke vil se. Opmærksom iagttagelse åbner og lader filtrene falde.

Læs mere her:
Bevidsthed og tantra

Praksis og læring

Tantra inviterer til praksis. En praksis med Tantra – betyder at opøve færdigheder i at se (igennem alle sanser): At bevægelse kun kan bevæges igennem bevægelse, ved at øge iagttagerens og iagttagelsens bevægelighed – og dermed også bevægeligheden i det, som iagttages.

Hvad praktiserer vi?
Vi mødes i et fællesskab. Undrer os og forundres over, hvordan livet lever med os ‘i det’. Vi søger ingen løsninger, når noget synes svært. I stedet iagttager vi, hvordan det sker, som tilsyneladende sker?
Ofte opdager vi, at det, vi kalder det, ikke er- eller kan være- det der sker? At se det, virker forløsende og befriende.
Vi relaterer, møder, undersøger, afprøver, udforsker, bevæger, berører, elsker, masserer, mediterer, danser, og er stille sammen. For en tid lever vi sammen.

Det er i ordets fulde betydning: Bevægende

Læs mere her.
At lære, Tantra og et læringsrum

Etik, ansvar og integritet

Til enhver undersøgende kropslig praksis, hvor mennesker bevæger sig intimt og sårbart med hinanden, hører etik og ansvarlighed. Vi skal passe på hinanden!
Derfor bliver det så vigtigt at ingen øvelser – alene igennem måden de præsenteres på – gør det svært at stille sig udenfor .

At trække sig ud af et møde, gør vi til noget væsentligt i alle øvelser! Til en praksis hører måderne vi møder på, og måder vi ikke ønsker at se på Mahamudrainstitut. Der er vi meget klare!
At kunne skabe rum for, at alle kan bevæge sig afspændte i integritet er måske den vigtigste forudsætning for at kunne mødes overhovedet?

Læs mere her:

Prostitution, Seksual-kultur, moral og tantra …?

Tryghed – hvordan opstår den for dig og med hvem?

Følelser og emotioner

Det vi kalder for “en Følelse” ses i Tantra som den betydning og beskrivelse, vi tillægger måden, vi bevæges emotionelt på i bestemte situationer. Emotionen er bevægelsen i kroppen.
‘Følelser’: Bliver til de navne, etiketter, historier og betydninger, vi har lært at klistre på dem fra barnsben af.

Til praksis hører at kunne skelne og anerkende begge.

Læs mere her:

Bedøver du smerten? Har følelser afsæt i længsel?

Systemisk- og relationel erkendelse

De klassiske tantras har på mange måder været forløbere for det, vi kalder for: Den moderne systemiske teori og praksis. Den bringer vi blandt andet ind, når vi skaber øvelser, og lader tidligere tiders traditioner og måder finde nutidig praktisk relevans.

Dette er en længere artikel :
systemisk-teori-og-praksis-en-grundig-introduktion

Traditioner og beslægtede retninger

Mange forbinder Tantra med ‘Terapi og behandling’. Ingen kan behandles at se og sanse.
I Tantra skabes ingen ‘professionel distance’. Tantra inviterer i intimitet og gensidig, villet interaktion.

Der findes ingen “Rum – at holde”.
Den, som vil holde rum, kan kun gøre det ved at klamre sig til væggene i det – i bestræbelserne for, at de ikke vælter. Rummet selv er “ingenting”. For at skabe rum, må der være tomt imellem væggene. Hvem kan holde på tomheden – intet ?

Tantra beskrives i de klassiske tekster, som at genlære at danse som et barn. Frit afspændt og ubekymret. Med barnets nysgerrige, agtsomme, undersøgende væsen.

Yoga eller lignende – som en del af praksis kan være meget nyttig. Den kan fremme bevægelighed og smidiggøre kroppen.

Tantramassage – Mahamudra massage

På Mahamudrainstitut ser vi en tantra massage som en invitation til at elske på en anden måde end de fleste kender. Vi ser “forening” som det, der erkendes , når vi mødes i ovenstående praksis. Det står i kontrast til, at “forening” ellers indsnævres til at være ‘noget’, der sker imellem vores køn.

En Mahamudra massage opererer med en vært/værtinde, der inviterer til at bevæge sig med et andet menneske – eller flere – i kropslig, sanselig dialog. Der er intet at “give” og intet at “modtage”.
Der sker det, der sker, når begge/alle vil det i integritet.

Den måde at møde hinanden på tjener på Mahamudrainstitut i sine principielt uendelige variations-muligheder ofte som en ramme for undersøgelser af alt det andet.

Mahamudra tantra massage kan bevæge som “Meditation i bevægelse”..

Læs mere her:

Tantramassage til kvinder

Menopausen. Samtale og berøring – i overgange.

Den kvindelige kraft og hendes frisættelse

…………

Hvis du har fået mod på at læse mere, så benyt evt. den udvidede oversigt her, eller søgefunktionen på siden.