Jeg har igennem år med Tantra massage for kvinder set, hvad det gør, når vi inviteres til at iagttage livet sanseligt i lyst!
…..
Igennem 30 år har jeg undervist i at samtale. Hvordan vi igennem sproget kan bevæge, invitere og forstyrre hinanden til at iagttage ‘det der sker’ på nye måder.

Da både du og jeg, vil jeg også beskrive som: noget ‘der sker’. Det gælder også vores interaktioner. Både det vi gør med hinanden ,og alt det andet, ser jeg også som noget ‘der sker’.

Ved at variere hvordan vi beskriver, ‘det der sker’, kan vi bevæge det hele!

Nogle vil hævde, at det alene er “vores måde at iagttage på”, der forandres i en samtale.

Ser vi lidt nærmere efter, så er det ikke muligt at iagttage noget som helst, uden samtidig også at bevæge det.
At iagttage er synonymt med at bevæge. Tænk bare på alle dine sanser! De virker simpelthen kun ved at de bevæger og bevæges.

Se på en fugl, og der vil ikke gå lang tid, før den flytter sig. Sans en kat med dine hænder, og den vil øjeblikkeligt bevæge sig. Se på et barn og det bevæges af måden du ser det på.

Bevægelse har ingen retning

Bevægelse virker ikke kun en vej. Bevægelse – og altså også iagttagelse – antager ingen retninger. Jeg kan også skrive at bevægelse rummer alle retninger.

Når det ser ud som om, at bevægelse tager en retning, så er det fordi vi iagttager som, at “noget bevæges” relativt til den, som iagttager det.

En samtale vil således fungere som en forstyrrelse, hvis effekt vi overhovedet ikke kan kontrollere eller forudsige.

Det, vi kan i stedet, er at undersøge: Hvordan vi kan bevæge og bevæges forskelligt, når vi samtaler? Altså øge variationen og dermed antallet af muligheder for at blive forstyrret eller måske “få øje på noget” i et nyt perspektiv og kontekst?

Tantra massage for kvinder – at iagttage med hele kroppen.

Hvis du ind imellem læser mine tekster, så har du måske opdaget, at jeg kan skrive kritisk om terapi? Det handler ikke om, hvorvidt jeg finder det at samtale nyttigt eller ej.

Jeg ser på, hvordan ‘terapi-mødet’ som sådan typisk arrangeres, således at det kommer til at handle om den ene, som den anden møder i professionel afstand.
Alt ser anderledes ud på afstand, end det gør når vi går helt tæt på. Vi bevæger hinanden væsentligt anderledes i det intime, end på distance.

På sin vis handler disse samtaler ikke ret meget om, hvad vi siger? Jeg er såmænd end ikke sikker på, at det er det, vi siger, der er det vigtige?

Det, der bevæger os mest, er: At vi iagttages og iagttager på nye måder. Måske så anderledes at vi grundliggende næsten ikke er til at kende efterfølgende, for de som troede, at de kendte os.

At anerkende

At blive iagttaget hinsides vurdering og måling, kalder vi for “at anerkende”.
Et andet lidt mere radikalt ord for det er: “At medføle”.

I medfølelse ser vi, at vi på ingen måde kan være adskilte!

I mødet sker det, der sker, uden at det kan afgøres, hvem eller hvad, der får hvad til at ske?
Medfølelsen opstår når det ses, at vi ingen egeneksistens kan have!

Den smerte der måtte være, er den smerte, der sker.
Den “tilhører ingen”.
Altså handler vi spontant i den med det mulige- og de ressourcer og erkendelser, der er til stede i mødet.

En følge af det er, at “vi ikke gør noget for hinanden”. Der finder ingen handel sted! 
Vi bevæger os med hinanden. Vi danser simpelthen en ny og anden dans end den kendte.
En kan lede, hvis dansen føles helt fremmed for den anden.

Vi mødes i berøring uden ord

Når vi samtaler, bevæger vi os både med og uden ord. Vægten er lagt på fortællingerne.
De lider under, at de aldrig kan være det, de fortæller.

Fortællingen om en blomst bliver ikke til en blomst. Og blomster-fortællinger kan bevæge os uanset.

Vi kan også mødes i kropslig berøring og bevægelse uden ord.
Kroppe lyver ikke!
Det er nyt for de fleste, og det forudsætter, at vi, som møder mennesker på den måde, har øvet os i at lytte til, hvordan kroppe bevæger sig med hinanden?
Det gør flere kvinder end mænd!

Jeg skriver ikke her om at behandle nogen. Heller ikke om at undersøge noget ved et andet menneske, der ligger “modtagende”. Berøring og bevægelse kan ikke “gives”. Forsøger vi på det, gør vi dem til “en ting”.

Vi må, hvis vi vil lytte, invitere til gensidig interaktion, på måder som den inviterede ikke kender.
Det virker som at lære: At opdage nye måder at bevæge sig på – altså at iagttage på – igennem alle sanser.

Sådan lærer vi godt. .. Ved at spejle kroppe i kroppe.

Tantra massage til kvinder beskrivelse af mødet.