Hvilken forskel gør det, om tantramassagen virker igennem kropslig dialog eller gøres til “at give og modtage”?
……..

Jeg bevæger og Universet svarer!

Det er måske den enkleste beskrivelse af, hvad det vil sige at være levende.

Jeg kan vende udsagnet til: 
At Universet bevæger og ‘jeg’ svarer.
Jeg ‘er’ udtryk af Universets bevægelse.


“Erkannt werden, aber nicht anerkannt — ist die schlimmste Folter.”
På dansk: “At blive set/erkendt, men ikke anerkendt, er den værste tortur.”

Det udsagn tilskrives den tyske socialfilosof Alex Honneth, der har beskæftiget sig med anerkendelse bl.a også det, vi beskriver som ’at mobbe’.’

Vi har simpelthen som mennesker brug for at mærke at det, vi gør, skaber resonans. At det gør en forskel ved det, vi opfatter ‘derude,’ som vi opfatter det ‘derinde’.

Evnen til at kunne skabe sådanne forskelle er måske afgørende for, at vi overhovedet føler os levende og ikke blot som en ‘ting’?

“Se hvad jeg kan mor”! – Siger et barn mange gange, for at give sig betydning og eksistens i den den andens blik.
:“Jeg er ikke ligegyldig!”


Hvis moren ikke svarer og ignorerer det, så vil barnet søge andre måder at erfare denne resonans på. En af dem kan være at ødelægge noget. Der bliver det kontant synligt, at der er den sammenhæng imellem handling og umiddelbart erkendt effekt!

Vi mennesker går simpelthen rundt med et skilt i panden, hvorpå der står.: Se hvad jeg gør! Se at det gør en forskel, også for dig!

Et skilt i panden, hvorpå der står.:
Se hvad jeg gør! Se at det gør en forskel, også for dig!

At opdage sådanne sammenhænge mellem handling og resonans gør, at vi lærer. Sådan udvikles intelligens og kompetence til at bevæge os i vores omgivelser. Den færdighed er afgørende for alt levendes evne til at overleve.

Vi lærer ved at handle og erfare

Vi lærer ikke alene ved at sanse verden. Vi lærer ved at handle og erfare, hvilken forskel vores handlinger gør – både for det, vi mærker i os selv, og for det vi ser og sanser ske omkring os.

Vi kan kun opfatte noget som “derude” gennem måden, vi sanser ‘derinde’ på. Når vi ændrer på den måde, så forandres vores opfattelse af såvel “os i verden” som “verden for os”.

Måden, vi sanser på, er synonymt med måden, vi bevæger os på.

Jo mere et menneske spænder, jo mindre kan det både bevæge sig og bevæges af det, som verden svarer.

Hvis et menneske gør sig helt slapt, ophører nærmest al erkendt bevægelse.

Et menneske der bevæger sig over midten og uden anstrengelse vender tilbage til “det afspændte” vil erfare den mest nuancerede resonans – og lære lettest og hurtigst. 

Frem for alt vil det udvikle kompetence til at bevæge sig hensigtsmæssigt og holde sig i live, når der sker noget, som ikke er kendt!

Resonans og inferens – også i tantramassagen

Vores evne til at skabe resonans, er meget tæt knyttet til måden vi danner inferens på.

 Når vi aktivt interagerer med vores omgivelser øges vores mulighed for både for at opdage-, -påvirke og -forstyrre forandringer i mønstre og bevægelsestendenser.

Frem for alt: 
At handle passende, før det bliver til noget, vi ikke længere kan påvirke.

Det hele vil jeg samle til: 
At bevæge sig aktivt sansende og nyttigt deltage i det, som sker.


Jeg ser i mange sammenhænge omkring Tantra, at det er meget brugt at udtrykke sine forventninger til, hvad der kan og må ske i møder. Det gælder ikke mindst i tantramassagen.

Det sker i et ønske om at gøre møder trygge.

Modellen vil jeg beskrive sådan: 



At vi først bliver enige om en målestok, som vil kan måle trygheden efter.
Så gør vi noget sammen.
Og løbende holder vi øje med, at vi ikke gør noget, der ikke er givet lov til, og holder os indenfor rammerne af det, der er aftalt.



Kommer en af os udenfor det aftalte, så gør vedkommende noget forkert og grundliggende forbudt.


Hvis, jeg vil måle noget, så kræver det, at jeg så vidt det overhovedet muligt, holder mig selv ude af målingen!
Jeg skal holde måleapparatet stille. Måske lægge den fra mig, og bare se på det, så jeg ikke kommer til at ryste det.


Målestokken bliver mere vigtig end det, der sker. 

Alt, hvad der kan forstyrre målingen, bliver til støj.

Tryghed i tantramassagen forbindes med noget stabilt

Tryghed forbindes med noget stabilt. Det aftalte – målestokken.

At måle kræver afstand, stabil reference, reduktion af variation.

At deltage og møde i resonans og inferens kræver bevægelighed, følsomhed, evne og åbenhed for at alt levende kontinuerligt bevæger sig varierende og forskelligt .

Forsøget på at gøre mødet trygt betinget igennem aftaler, bliver til det, som gøre det svært for os at bevæge os spontant, sansende og kompetente i det!


Det ses konkret på: At den “modtagende” ligger stille og enten måler- “eller slukker for sig selv”.

Det meste resonans tages ud af mødet, og inferens flyttes fra at opstå umiddelbart kropsligt og impulsivt aktivt responderende – til at virke igennem bedømmelse og dermed forsinket og overvejet.

Et alternativ til at give-modtage-tantramassagen?

Er der så et alternativ?

Ja… At dette møde gøre til en kropslig undersøgende dialog. Passende gensidige invitationer, så tydelige, og i et så roligt tempo, at vi når at lære undervejs.

Det kræver en helt anden tilgang til, hvordan vi mødes og berører hinanden.
F.eks. som vi undersøger den i uddannelsen i Mahamudra tantramassagen