Mennesket har i mange tusinde år stræbt efter at kontrollere naturen – dvs det organiske og det levende. Af den ambition opstod også jalousi.

Denne kontrol har udspring i angst. Angsten for naturens uforudsigelighed og spontanitet. En væsentlig nødvendighed ved det at være levende er at “holde sig i live”. Det gøres bl.a. igennem det, vi kalder for “inferens”: – Evnen til -så godt som det nu er muligt – i en spontant opstående verden, at forudsige -kropsligt ,refleksivt, emotionelt og intellektuelt – hvad der måske kan ske om et øjeblik, eller om det næste hjørne?

Denne færdighed beror bl.a. på at gøre sig erfaringer, lære af dem, og kunne genkende mønstre i bevægelse:

Hvis et blad på en gren bevæger sig anderledes end andre blade på den samme gren, så KAN det skyldes, at der er noget andet, end vinden, som bevæger det? Dette andet kan måske spises? Måske vil det æde mig? Eller som en anden mulighed: Det kan være at jeg kan parre mig med det?

Kan det levende mon bruges?

På baggrund af denne inferens opstår igennem evolutionen erfaringer, hvor naturen kan bruges på en bestemt måde til at fremme ønskede resultater.

Måske kan vi efterligne det, som naturen gør af sig selv? Og på den måde gøre livet lettere – dvs. mere forudsigeligt at leve? For at det skal lykkes må vi organisere dele af vores omgivelser på måder, der efterligner noget naturen åbenbart gør af sig selv?

Af de bestræbelser opstår håndværk, og senere forskellige “teknikker” til at strukturere og organisere det “naturgivne” til en ønsket nytte. Stadig vil det handle om at øge mulighederne for at overleve i en uforudsigelig verden.

Måske er denne stræben med afsæt i inferens, den helt grundliggende motivation for at gøre alt, hvad vi gør? – At erfare en klar sammenhæng imellem det vi gør, og det vi ønsker, at der skal ske?

At fjerne spontanitet!

Det levende ER spontanitet!

Ingen kan “være spontan” på kommando.

Her opstår der en modsætning: Idet latter, lyst, glæde, sult, træthed, tørst og det levende selv kontinuerligt opstår “spontant”. Vi ER impuls! vel at mærke fuldstændigt indlejret i de omgivelser vi lever i.

Omgivelser der i virkeligheden ikke reelt er adskilte fra os, men lige så nødvendige for at vi lever, som vores lunger, hjerter, hud etc…er det: Uden ilt i luften hjælper ingen lunger. En passende atmosfære er lige så nødvendig for os, som passende organer, hvor igennem vi kan omsætte ilt.

Når naturen virker impulsivt og spontant, så MÅ vi også være det, hvis vi vil overleve. Et menneske skal kunne bevæge sig ligeså spontant og med super hurtige reflekser, som det rovdyr, der har udset sig ham/hende som sit bytte!

At reducere spontanitet betyder derfor også nødvendigvis at måtte reducere naturens indflydelse så meget som muligt.

Set i det store perspektiv vil det være dømt til at mislykkes. Med mindre mennesket også fjerner eller reducerer deres egen impulsivitet og spontanitet.

Natur kan inviteres – Maskiner skal styres.

En maskine er afgrænset. Den må simpelthen IKKE virke spontant, og den må slet ikke kunne forandre sig selv af sig selv. Det ville jo gøre den uforudsigelig!

Derfor må 1. skridt til at fjerne spontanitet være, at give mennesket en overbevisning om, at det er afgrænset fra naturen. OG fra hinanden!
Det er “sig SELV”, – OG det kan som et “SELV” ejes af andre, som enhver anden “ting” kan det.

Børn er “nogens børn”. En far er “MIN far”.

Ejendomsretten og afgrænsningen bliver den helt centrale mekanisme eller tekniske foranstaltning, der skal eliminere spontanitet.

Med den opstår misundelse, jalousi, begær, ambition, magt, skyld og ret. Hele samfund bygger på denne teknik. Der skabes forhold og forbehold…

Der er ikke et eneste sted i vores “selvforståelse”, hvor denne ideologi om “afgrænsning” ikke spiller ind. Og for lige at holde tråden: Så handler den om at reducere spontanitet til et minimum og erstatte naturen i os, med tillært kultur.

Det spil vil jeg ikke spille!

Hvad sker der, hvis nogen får den tanke, at det simpelthen er et magtspil, de ikke vil spille med i? At det grundliggende er destruktivt for alt liv på kloden?

De bliver farlige!

“Hvordan skal jeg kunne regne med at den kvinde er “min””, siger manden, – “hvis hun spontant går i seng med en anden mand? – Så er hun jo ustyrlig og dyrisk? .. Føj! Hun er utilregnelig – ikke til at “stole på”, uordentlig, som en fane der blæser i vinden…“

Nej hun er natur…

De klassiske Tantra´s er opstået igennem mennesker, som ikke ville spille spillet længere. Mange – måske dem alle – må være kommet fra kvinder. Mændene var måske bare de, som skrev nogle af dem ned? Måske for at få styr på dem..

Behøver jeg at skrive mere? 😉

Kom og vær med til at undersøge alt dette sammen med os!