Citater om at leve og elske

På denne side finder du et udvalg af korte tekster og enkle citater fra Mads Jesper Løye Hejl om at leve og elske. De udspringer af vores praksis på Mahamudrainstitut.

….

DU OG JEG 🤗❤️

Hvad, jeg ser, er: Hvad jeg er
Hvad, jeg sanser, er: Hvad jeg er…
Som, jeg sanser, er: Som jeg er..

At bevæge og bevæges gør, at der sanses.

Som, der bevæges, er jeg…
Det er det, jeg er.
Det er det, som er…

Bevægelse..

Som du bevæges i mødet med mig.
Er jeg i dig..
Det er måden, du kan erkende mig på:
Som bevægelse i dig.

Som, du KAN bevæge dig og lade dig bevæge
i mødet med mig, vil du skabe mig, for dig.

Jeg vil fremstå for dig, SOM du sanser dig, i mødet med mig.

….

Det er ikke smerten, der ødelægger os..

❤️ Det er ikke smerten, der ødelægger os, men det vi gør for at undgå den..

At anerkende det som bevæger og bevæges, uden noget ønske om at ændre på det, acceptere det eller at underlægge det sin kontrol…er at opdage naturen af det, som er.

Med det, hvad jeg er.

I det rummes styrke – bogstaveligt talt ud over al forstand.

….

DE MESTRE JEG MØDTE ❤️

Jeg har mødt flere i mit liv, jeg kan kalde for “Mestre”.
Fælles for dem alle var, at de ikke anså sig for at være det.

De var ikke optagede af at etablere en “lærer-elev”-relation , blot åbne og interesserede.

Gerne lod de mig se, hvad de gjorde.
Spurgte jeg, føjede de også ord til.

Ingen af dem gav mig svar eller sagde, hvad der var rigtigt og forkert.
I stedet smittede de mig med lysten til at iagttage og undersøge.

Jeg lærte at se det mulige, og ikke stivne i det “sande” eller “rigtige”.

“Nu skal du se, hvordan jeg gør!”
“Jeg viser det gerne en gang til”
“Det ved jeg ikke, men måske kan vi undersøge det?”
“Der må være flere muligheder! – Måske kan man også…?”

Hvad, der måske betog mig mest, var den naturlige, afspændte, vedholdende, interesse og fordybelse.

Jeg fik øje på, at jo mere vi undersøgte,
jo mere var der at sanse og se.

Et husker jeg særligt fra en af dem.
Han sagde:

“Det er ikke vigtigt, hvad du kan eller vil kunne, blot at du øver dig.”
Det har jeg gjort siden:
Øvet mig…😅

….

Lad hende omslutte – af sig selv. ❤️

Når en mand elsker med en kvinde, må han afstå fra at “penetrere hende”. At “penetrere” betyder at “trænge igennem”.
Han må lade hende åbne- og omslutte- af-sig-selv.
Det forudsætter naturligvis, at vi mødes i bevægelse og gensidig kropslig dialog. I små invitationer til hinanden, der intet forventer, intet kræver og ikke gives anden betydning, end det, der sker i øjeblikket, de opstår.
Enhver ambition om “at få hende til at åbne sig” vil skabe spænding i mødet, stille sig imellem og forhindre kontakt.

……..

Hvis, du vil se en blomst folde sig ud,
så lad den gøre det af sig selv. ❤️

……..

At vælge

Funktionen af “at skulle vælge”, er at bremse impuls og spontanitet.
Midlet bliver at skabe mindst to fortællinger, der stilles overfor hinanden som værende “mulige”.
Effekten af det er at invitere ind i illusionen om at være i kontrol.
Med den følger angst.

…….

Jeg kommer af kildevand, er smedet i ilden.. Modnes i den sorte muld og opløses i vinden.

…….

Ønsket om at forbinde

Ønsket om “at forbinde vores hjerter” vil være det, som deler, hvad der allerede er helt. Længslen efter “at forenes i Ånden”, vil være adskillelsen, der dækker for at se, at vi er en og samme ånd. Savnet efter “at finde kærligheden” eller lysten, gør det umuligt at se, at kærlighed og lyst, er det, som er.

At leve i bevidst opmærksomhed beror ikke på nogen metode eller teknik. Det sker af sig selv, når det ses, at sindet betinger ved at tænke i den, det, du og jeg. Hvad, jeg “har brug for” eller vil “bruge”, må jeg have distanceret mig fra? Jeg “bruger” ikke min hånd, jeg bevæger mig. Når det, jeg kalder for “min hånd” bevæges, bevæges ikke bare hele mig, men alt hvad der er.

Ved at fortælle mig, at “jeg skal stræbe”, plantes angst for ikke at nå. Hvor der er angst, finder kontrol sikkert fæste. Hvilket trick: Jo mere stræben – des større bliver illusionen om afstand.😳

…….

At elske og leve ❤️

Mennesker drives af sine længsler og drømme. En kontinuerlig stræben efter at blive fri for sorg og smerte. Få ser, at smerten beror på længsel – og længsel på illusionen om “tid”.

Hvor, der skabes tid, vil der være noget at “nå”. Det skal nås…inden…Tid er proces: “Herfra og dertil i den rigtige rækkefølge.”

På den måde bliver tiden til det ubarmhjertige, stramme greb, vi kalder for “Livet”: “Mit liv” og “dit liv”… …Og vi opdager ikke at elske og leve.

…….

Ikke med vilje! ❤️

Det, der betyder mest i livet, opnås ikke igennem viljens kraft.

Vil jeg se en blomst folde sig ud,
må jeg vente, til den gør det af sig selv.

Vil jeg erfare kontakt til kærlighed,
må jeg ophøre med at stræbe efter den.

Vil nogen “åbne mit hjerte”,
erfarer jeg, at jeg lukker.

Vil jeg sove, må jeg ligge søvnløs.
Lægger jeg mig hen, uden at ville,
kommer søvnen af sig selv.

Jeg kan proppe mad i min mund,
og appetit får jeg ikke med vilje.

VIL jeg føle mig tryg, må jeg døje med angst.
Tryg er den, som ikke er optaget af at være det.

Vil nogen “bringe mig i balance”,
kan jeg ikke balancere.

Opmærksom er den, som sanser og bevæges af- og i det, der er og sker –
uden at ville noget med det. ❤️

…….

Ingen kan være “sin” diagnose. 😳

Vi har blot lært at klistre etiketter på hinanden.
De fungerer som både en hjælp og forbandelse, der definerer måden, vi ser os selv og møder hinanden på.

På en af de mest klæbende af slagsen, jeg kender, står der: “Sød og dygtig”. Den hæmmer om noget spontanitet og impuls og er næsten ikke til at kradse af.

En meget vigtig og ønsket virkning af dem er at skabe distance. Ved blot at vise eller se etiketten, kan jeg legitimere, begrunde og betinge min adfærd uden at sanse det, som virkeligt er. 🤔

…….

Beslutninger træffes ikke “i kærlighed”. De bunder i frygt og konflikt.

En beslutning udtrykker et valg. Kærlighed er hinsides alle valg.

…….

Jeg er ikke i proces 😏

At gøre livet eller noget i det til en “proces” svarer til at trække vejret med en ide om at “komme igennem det”, eller forvente at hjertet snart bliver færdig med at slå. Processer skabes i en illusion om at komme fra et “sted” til et “andet”.

Kærlighed eller Lyst vil ingen steder “hen”. De vil overhovedet ikke noget med mig. Jeg kan ikke søge dem, stræbe efter dem, forlange eller forvente dem… De er det, jeg, du og alt er.

Jeg ser, hvilken enorm forskel der er imellem at mødes med et menneske, der vil opnå noget i mødet med mig – og det møde hvor opmærksomhed inviterer i kontakt.

I det første bruges jeg til nogens proces. I det andet møde opstår gensidig anerkendelse: Vi ser og ses – uden at blive set for “noget”.

…….

Hvis der er modvind, kan du vende dig om, så er der medvind ❤️

…….

Når anerkendelse søges

Når anerkendelse søges “hos den anden”, vil denne stræben være forbundet med lidelse.
I det øjeblik det ses, at anerkendelse er det, som er – i opmærksom, bevidst kontakt med det, som er, – ophører al længsel.

…….

I det, som er, er ingen begrænsninger.
Aldrig. Det, som er, er Kærlighed
og Lyst .

…….

Ingen ting

Du sidder på min læbe.
Fornemmelse af fugt,
der fordamper i vinden fra min ånde.

Jeg har dig i min hånd.
En sitren ebber ud.
Ringe fra nedslag i vand.

Mine næsebor synger sangen,
om duften
jeg kaldte for “din”.

Kan jeg genkalde
lyden af din stemme?

Jeg ser at uden forgængelighed,
vil ingen kunne elske.

Af angst for at miste
gøres “kærlighed” til ting
og et spørgsmål om at få, give og eje

…….

Det er sårbart at møde i kærlighed, hvad døden kan berøre.

Frygteligt at elske, drømme, håbe,
at være i angst for at miste.

Det er for tåber,
og det er helligt.

Helligt er det at elske.

Du lever i mig, omend de siger, at du er død.
Jeg ser dig i pausen,
hvor min ånde vender.

Jeg mindes, græder og ler.
Bevæget af din fylde.

Du er i det, som er.

Det er helligt at elske det,
som døden har berørt.

…….

Værdi er ikke det, der måles. Vi bygger ikke huse af centimeter 😉

…….

Vil ikke det at relatere nært (også) være forbundet med lidelse? Det forekommer mig at være uafvendeligt?

Livet leves igennem konflikt og i mødet med forandring. At lære nye måder at bevæge sig på, betyder at falde og at slå sig.

Hvor, det sker i sanselighed og dermed i sårbarhed, kan det ikke undgås, at vi erfarer smerte. 😏😲

…….

Jeg er ikke optaget af, om mennesker kan lide mig.

Det er ikke ligegyldigt for mig, om du bryder dig om mig eller ej. Blot lige…gyldigt.

Jeg ser, hvordan trangen til at være vellidt, sød, eller tiltrækkende, stiller sig i vejen for at sige spontant NEJ og flytte sig impulsivt. Dermed vil også det umiddelbare JA være udenfor rækkevidde. Det er to sider af samme bevægelse – dette JA og NEJ

Den, der har “noget” at sælge, vil være bundet i ønsket om accept. Den betinger både mødet og salget. Jeg har ikke noget at give eller modtage.

Vi kan mødes, og måske kan vi bevæge os sammen?

…….

Jeg ser, når jeg ikke stiller ”noget”, jeg vil se, i vejen.

…….

Manglende nærvær kan ikke erstattes ved at øge omfanget af samvær.

…….

At betinge sig af en årsag.

Hvis jeg konstruerer en maskine, er det meget vigtigt, at den fungerer “betinget”.

Den skal ikke bare gøre noget “af-sig-selv”. Alt hvad den gør, skal have en årsag. Noget skal få alle de enkelte bevægelige dele til at gøre præcis, hvad de er beregnet til at gøre og intet andet.

Med livet fungerer det anderledes. Vil vi tale om kærlighed i den forbindelse, så kan det ikke være betinget af “årsager”! Alligevel er det en fuldstændig integreret del af den almindelige måde at tænke om livet på? … Altså at se og spørge til årsager f.eks. som “Hvad er grunden til at du gjorde?”… eller “…at det skete?”.

Denne mekaniske verdensopfattelse er så dybt forankret i vores kultur, at de færreste nok overhovedet får øje på den eller kan se hvor store konsekvenser, den har på, hvordan vi møder hinanden og lever på.

…….

Feedback

“Feedback” beskriver funktionen af al bevægelse i kroppen. Uden den ville det ikke være muligt f.eks. at gribe en ske fra spisebordet. Når “Feedback” gøres til et spørgsmål om med ord at bedømme noget, eller at åbenbare sine forventninger, behov, eller gode råd for andre – f.eks. med en ambition om at andre skal “lære noget af det”, så bliver det for mig en invitation ud af bevidst kontakt og ind i betingelse.

At iagttage opmærksomt fungerer som feedback.

Et stort spørgsmål er, hvorvidt man virkelig vil se det, som er og sker lige her og nu, eller hellere vil blive i sin egen eller andres fortælling om, hvad der var eller burde være? Jeg lærer intet igennem andre menneskers bedømmelse, men ved at afprøve forskellige muligheder i en praksis og spejle mig i et andet levende væsen, jeg møder i tillid, og som jeg har lyst til at bevæge mig sammen med.

Det bliver så et meget spændende spørgsmål: Hvorledes skaber jeg tillid i mig?

…….

Klarhed

Nogle gange funderer jeg over, om en udfordring med det, jeg skriver og siger, kan ligge i, at det er transparent? Paradoksalt nok, kan det, som er gennemsigtigt, ikke ses. Hvis jeg vil invitere nogen til at få øje på det, vil jeg måske være nødt til at gøre det en smule uklart?

Dette forhold gælder måske for alt, hvad vi opfatter som “klart”? Vi ser ikke, NÅR det er det, og fornemmer, når først vi en gang har erkendt det “klare”, meget hurtigt det, som ikke er det?

…….

Det kendte?

Hvis livet udtrykkes i kontinuerlig bevægelse og forandring, så må det betyde, at jeg ingen “kender”? Det, jeg gør, vil være at lære og gentage bevægelsesmønstre i mig, som virker nyttige og skaber illusioner om forudsigelighed.

Det “kendte” bliver mønstrene i mig.

…….

Lad ikke erfaringerne om det, der var, dække for at se det, som er og er muligt! ❤️

…….

Når nogen vil “finde sig selv”, hvem er det så, der leder?

…….

Jeg synes ikke, at det er interessant at “give” noget til nogen og dermed forvente, at de “modtager”.

Jeg finder det derimod meget meningsfuldt at skabe sammen med nogen…Dette gælder uanset, om det handler om seminarer, workshops, samtaler eller f.eks møder i en Tantramassage.

Den, der “giver”, vil typisk åbne, og for at “modtage” må man lukke. Tænk bare på hånden, der giver, og hånden eller munden, der tager imod! Hvor, vi derimod skaber sammen, må vi bevæge os med hinanden. Det indebærer, at vi begge åbner og lukker, spænder og afspænder. Er det ikke er sådan, at bevægelse sker? ❤️

…….

At bevæges

Når jeg standser foran et maleri eller en skulptur, så er det ikke malingen, lærredet, farverne eller materialet der er brugt, som inviterer mig. Det er noget andet…

Fordyber jeg mig i en tekst eller en bog, er det ikke indbindingen, opsætningen, ordene, eller det hvide papir, der vækker interesse. Det er noget andet…

Lytter jeg til musik, om det er af Camille Saint-Saëns eller Lana del Ray, er det ikke tonerne, rytmen eller pausen, jeg hører. Det er noget andet…

Jeg bevæges.

Jeg sanser kunstnerens bevægelse i mig. Jeg opløses i bevidsthed om den kropslige og emotionelle forbindelse igennem dette udtryk af kreativitet – eller lyst.

Elsker vi naturligt, afspændte og bevægelige i opmærksom kontakt med det, som er og sker. Uden “teknik og greb” eller en ide om og ambitiøs stræben efter det, som burde være eller skal komme.

Så vil det samme ske. ❤️

…….

Sanser, at der sanses…

Jeg møder dig, hvor jeg sanser dig i mig.

Ikke som min fortælling om dig, mig eller os.
Om det jeg gerne vil have, at du skal være for mig.

Ej heller i historien om den, jeg vil være eller det,
jeg skal gøre for dig – og du for mig.

Jeg møder mig, når jeg sanser mig, i mødet med dig.
Hvor vi væves sammen i bevægelse.

Vi åbner og lukker
i takt, tempo og rytme.

Fra det kraftfulde til det uendeligt blide;
det hårde og det bløde;
Det langsomme og hurtige,
i roen og pausen.

Ja pausen,
hvor intet gøres,
og alt opstår.

Jeg dufter og smager dig.
Optager dig i min krop.
Forsvinder i din.

Hører dit åndedræt
og mærker dine lyde
i mit bryst.

Sanser det varme og kølige;
det fugtige, våde og tørre.

Jeg ser.

Ser, at der ses, som i et lydefrit spejl.
Sanser, at der sanses.

Der er intet imellem.

Hvor der var to –
nogen eller noget
er der nu ingen og intet tilbage.

…….

Dette “imellem”, hvor intet er, og alt bliver til som “noget”

Hvis, jeg vil beskrive, hvad et træ er, kan jeg kun gøre det ved at beskrive noget andet.

Træet fremtræder i forhold til “noget andet”.

Det har ingen eksistens i sig selv… Som fænomen eller “ting” er det “tomt”. Enhver kan selv undersøge dette. Prøv f.eks. at beskrive en “ske” og iagttag nøje, hvordan du gør det! Det giver ingen mening at sige: “En ske, er en ske, er en ske, er en ske…

”I denne skelnen, “relateren” eller bevægelse “imellem” bliver alt, (hvad jeg ser og opfatter som “noget”), til..

Også dette “noget” eller “nogen, som kaldes for “jeg”. ❤️

…….

Lad kroppen passe på sig!
Overlad det ikke til intellektet!

…….

MIG, MIG, MIG .. 😳

Der er behandlere og terapeuter nok i verden, der – ivrige efter at fixe dette og hint problem – vil møde mennesker i betinget professionel distance.

Hvor, der er terapi og behandling, må der skabes problemer, som kan “løses”.End ikke den dygtigste af alle kan sætte en blomst, der er faldet af stilken, fast igen – endsige forhindre, at den visner. Alt hvad jeg kan, er at møde det levende med omsorg, indsigt og medfølelse. Se, at vi ikke er adskilte, men udtryk for den samme bevægelse.

Jeg er “hel”, som jeg udtrykkes. Jeg er, som jeg er – forandret i hvert eneste pulsslag og åndedræt.Grænsen, der skabes for at adskille i “dig og mig”, tjener til at bruge og forbruge.

Terapeuten skal BRUGE klienter – og reklamerer ovenikøbet for det. Klienten, der er nødt til at betinge sig af sin lidelse eller sit ønske, FORBRUGER behandleren – eller den, som vil underholde med sin betalte ydelse.

Det hele tjener til at afgrænse sig som en “nogen”, der er vigtig nok til at blive set som “noget særligt.” Alt sammen fodres med en ambition om at “udvikle sig” frem mod et stadigt større ideal: En ide, et fatamorgana – en illusion.

Mig og mit parforhold. Mig og mine traumer. Mig og mine forstyrrelser. Mig og min lidelse. Mig og mine helkrops-orgasmer. Mig og min personlige udvikling. Mig og mine grænser. Mig og mine skygger. Mig og min spiritualitet.. MIG, MIG, MIG…

Dette tomme “mig”, der opretholder sig selv af “mit” og “min” – vil i en tantra være kilden til lidelse og ignorans. Lidelse – idet det ikke erkendes, at det er så “tomt”, at intet, der fyldes i det, kan fylde det. ..

…….

The Well at the World´s end ❤️

Jeg havde vandret i dage, uger og måneder kun afbrudt af korte hvil, når mørket blev for tæt til, at jeg kunne se, hvor jeg gik.

Jeg fornemmede den allerede før, jeg kunne se den. Da jeg trådte ud af den tætte skov og stod i lysningen forsvandt den rest af tvivl, der måtte have været. Der var den. Nærmest uanseelig i sit væsen.

Min vejrtrækning blev dybere i bevidstheden om dette øjeblik.

Foran mig sprang det klareste vand op af Jorden. Jeg havde fundet “Kilden ved Verdens ende.”

Jeg måtte stå. Mine bare fødder sank en smule ned i det fugtige græs, som blev overskyllet med det kolde vand. Lyset reflekteredes fra millioner af vanddråber i forunderlige regnbuer.

Lige her så jeg, at der kun eksisterer dette øjeblik. Ikke sådan at det erstattes af “det næste øjeblik”, som lever jeg i en perlekæde af øjeblikke, der afløser hinanden – Nej.

Jeg så at det, som er, er det, som er. At det kan ikke forklares med “noget andet”.


Fra da af ophørte jeg med at eksistere.


Jeg så, at fortællingerne fortæller sig selv af sig selv. Jeg erkendte, at jeg kun er, så længe der fortælles.

Enhver kan selv erfare det.

Det sker i mødet med Kilden ved verdens ende… ❤️

…….

ER DU OGSÅ TRÆT AF IKKE AT KUNNE FINDE EN DEJLIG TANTRA-PARTNER? 😳

Intellektet er indrettet på en sådan måde, at det har meget let ved at tage imod invitationer til at spejle andre mennesker. Det er en helt fantastisk egenskab, der gør, at vi har let ved at lære nyt.

Det udnyttes gerne i markedsføring af alverdens produkter og ydelser.

Det gælder også reklamer for diverse kurser eller behandlinger under overskrifterne “Tantra”, “Yoga” og “personlig udvikling”.

Et af virkemidlerne er at tale og skrive i “Du-form”: “Kender du også til at være bange”? “oplever du også, at din kæreste er frustreret…” .. Præcis som i overskriften til denne korte artikel.😉

Metoden anvendes i udpræget grad indenfor medicinalindustrien og kosmetikbranchen: “Er du også træt af dine tunge øjenlåg?!” “Har du også problemer med hård mave!?”

Efterfølgende præsenteres det produkt eller den ydelse, der bringer det hele på plads og i orden – gerne suppleret med et par testimonials for at gøre invitationen til at identificere sig med et problem og løsningen på det fuldstændig.

Det hele virker ved:

At skabe en følelse af en “mangel” – eller noget, der ikke er i orden, som det er.
At invitere ind i en drøm om forandring – naturligvis i kraft af det tilbudte produkt eller ydelse.

En Tantra inviterer imidlertid ud af drømmeriet og til at se det, som er.
Det kan i begyndelsen føles ubehageligt. Lidt som at blive vækket af sin gode søvn tidligt om morgenen.

Drømmenes funktion er at “bedøve” på en sådan måde, at jeg bevæger mig efter mine forestillinger om det, der var, bør være eller helst skal komme – og ikke i opmærksom, bevidst, kontakt til det, der sker her og nu.

En tantra inviterer fra det ideale til det reale: At undersøge og iagttage sindets og kroppens natur. At undersøge og iagttage relationens natur – eller hvad det vil sige “at relatere”.

F.eks. som i spørgsmålene:

“Hvem er jeg, hvis ikke jeg KAN være fortællingen om mig?” ..”Hvor er dette “jeg” – hvis det altså er der…?”, “Og hvis det ikke er der, hvordan skabes så illusionen om, at der er et jeg?… Og hvad er der så?”

En tantra inviterer såvel til en opmærksomt iagttagende praksis som til en reflekterende, betragtende praksis. Til at anerkende (se – sanse) det som er…og finde måder at bevæge sig med det på.

Det mest fantastiske er, at alt forandres (bevæges) igennem iagttagelse – fuldstændigt uden anstrengelse.❤️

……

Når praksis IKKE betinges af et mål med den 🙂

At adskille min praksis fra et ønske og forestilling om, “hvad der skal komme ud af den” vil invitere til at fokusere på dette mål.

Det inviterer i kontrol og lidelse. Det er i min optik den væsentlige faktor i ødelæggelsen af verdens natur og livsbetingelser: At målene helliger og betinger midlerne.

Klimaprotesterne er ingen undtagelse fra dette.

Hvis min praksis derimod omfatter:

Kontinuerligt, bevidst og opmærksomt at iagttage alle de sammenhænge, der kan forbindes til “det, jeg gør”, imens jeg gør det,

…så ser jeg:

“At som jeg bevæger mig, bevæges det, der er. Som det bevæges, bevæges jeg”.

I den erkendelse bliver målet fuldstændigt uinteressant. Praksis og nytte smelter sammen til et. Kontrol erstattes af ansvarlighed og medfølelse.
Det er den invitation, jeg læser i en Tantra. ❤️

…..

Kærlighed og medfølelse gemmer sig ikke bag mure, hegn og grænser! De bryder dem ned! ❤️

…..

En Tantra inviterer til “intensitet”. 😆😃

Den fuldstændige opmærksomhed er som klar ild.

Som et bål der fortærer det, der var, bør være eller skal komme. Tilbage bliver intet – ikke engang den fineste aske.

Hvis brændet er vådt og fyldt med søm og skruer og skidt fra tidligere brug, så kommer der ikke meget andet end kvalmende røg, en lunken varme og en stor bunke sort aske derfra.

At leve er ild.
Det erfares igennem intensitet. Hinsides forbehold


Elsk! Så der ikke er andet end elskov, og ingen der elsker!
Mal! – Så der kun er “malen” der.
Dans! Så der ikke længere er “nogen”, der danser.
Græd! – Så det er gråden, der er..

Lev!
Uden ide om “Livet”..
Der leves! ❤️

……

HVOR VIL DU HEN? 🤔🤗

“Hvilken vej skal jeg gå?” Spurgte Alice
“Hvor vil du hen?” svarede Katten
“Det ved jeg ikke!” Lød det fra Alice.
“Så er det lige meget hvilken vej du går” …kom det smilende fra Katten..

Denne historie fortalt her frit fra min hukommelse, er at finde i Lewis Caroll´s herlige bog om “Alice in Wonderland”.

Den er blevet citeret utallige gange som et eksempel på, hvor vigtigt det er at sætte sig et mål, og vide, hvor man vil hen.

Jeg ser anderledes på det:
Hvis jeg nu antager at Alice fulgte kattens udsagn og tog en helt tilfældig vej, og efter 30 minutter endte med at synke uhjælpeligt ned i en bundløs moses dynd. Ville det så være ligegyldigt hvilken vej hun tog – uanset at hun ikke vidste, hvor hun ville hen?

Vel næppe?

Hvordan skulle hun overhovedet kunne vide, hvor det var godt at gå hen, i dette for hende helt ukendte land?

Hvad hvis nu hun havde mødt en skildpadde i stedet, og fik svaret:

“Du kan gå alle de veje du vil, når du gør det bevidst, opmærksomt, iagttagende, og ikke er optaget af at komme et bestemt sted hen. På den måde vil du til enhver tid passe bedst på både dig og andre, og for hvert eneste skridt du tager erfare denne forunderlige verden”…

“Hvis du vil høre det, vil jeg gerne fortælle dig om noget af det, som jeg er opmærksom på, når jeg vil erfare nyt og passe på. At undersøge det – det kan kun du selv gøre.”

… Så ville historien naturligvis have været en anden. 😀

…….

Den enkleste måde, at invitere et menneske UD af den bevidste kontakt til LYST, er vel nok at få det til at forveksle lyst med det, som han/hun har lyst TIL. 😳?

Den mest virkningsfulde måde at forhindre bevidst, opmærksom kontakt i et møde på, vil muligvis være at skabe en ambition om, det skal være en god oplevelse 🤔 ?

…….

Tantra og tiltrækning ❤️

Hvor forbundethed er erkendt, vil der ikke opleves tiltrækning til nogen eller noget.
Forbundethed indebærer “kontakt”. Dvs. at “der intet er imellem”.

Hvad, jeg er, kan jeg ikke tiltrækkes af.

Erkendelsen af dette sker naturligt og fuldstændigt uden anstrengelse igennem opmærksom iagttagelse.

Hvis, jeg oplever at være tiltrukket af et andet menneske, udtrykker det således paradoksalt nok, at jeg har adskilt mig fra det. Adskillelse der føles som “virkelig” og opretholdes i illusion.

Søger jeg denne tiltrækning. Dvs. opfatter jeg den som en “mangel” i måden, vi relaterer med hinanden på, så vil denne søgen ikke bare indebære lidelse, men også være det, som skaber illusionen om adskillelse. 🙂

……

JEG KAN IKKE FINDE DEN MEST AUTENTISKE VERSION AF MIG? 
KAN DU?

Autentisk betyder “original”.

Hvor ofte læser jeg ikke: “Find den mest autentiske version af dig selv!” i reklamer om alt fra yoga over tantra, og psykoterapi.

Der findes ingen “autentisk version af mig” eller dig. Der er overhovedet ingen versioner af os.

Der er det, der er, hverken mere eller mindre … Det er så originalt, det kan blive. ❤️😉