Ikke fokus men at anerkende og se

Ikke fokus men at anerkende og se. At anerkende er at sanse og handle – ikke at acceptere og bedømme. En Mahamudra tantra massage inviterer ud af fokus og ind i opmærksomhed og anerkendelse.

fokus

Fokus

Hvis du vil bringe nogen i den yderste tilstand af kontrol, skal du bede vedkommende om at være fokuseret.

“Hvis ikke du skynder dig nu og lægger alt andet væk, så når du ikke din flyver!”
“Du har kun et skud tilbage, og du SKAL ramme målet!”
“Det er i morgen du har eksamen, og du SKAL have en god karakter, eller så kommer du ikke ind på dit studium”
“Hvis ikke du finder den helt rigtige ide, så lykkes du ikke med din virksomhed”

Jeg kan fortsætte listen i uendelighed. Jeg tror at de fleste kender denne sang?

Hvor kommer det fra? Hvad har givet fokus sådan en udbredt plads i vores samfund?

At fokusere

Når øjet fokuserer på noget, må det spænde og lukke. Det er let at se ved at iagttage et øje, som f.eks. “sigter”. De små muskler spænder for at krumme linsen på samme måde som en laserstråle koncentrerer sit lys. Der sendes megen intensitet til et meget lille punkt.

Jeg inviterer til igen og igen til fysiske øvelser, som helt konkret viser, hvilken dårlig ide dette generelt er, hvis vil bevæge os kompetent og stabilt.

Hele vores organisme er udviklet til at være opmærksom og IKKE til at være fokuseret. Vores sanser gør det muligt for at være årvågne og nærværende i alle retninger på en gang, og vi kan, når vi bevæger os afspændt opnå de utroligste færdigheder i bevægelse.

I en tilstand af høj spænding og fokus trættes vi meget hurtigt, og vi bliver voldsomt instabile i vores bevægelse. Et fokuseret menneske, vil være i kontrol. Tænk på hvordan et minimalt skub til en laserkilde, får lyspunktet til at ryste eller svinge!

Overraskes et menneske, der lever i fokus – og dermed i høj spænding, vil det fare sammen i forskrækkelse.

Fokus skaber angst, og af angsten opstår behov for mere kontrol og spænding i krop og sind.

Maskulint at fokusere?

I nogle fortællinger gøre denne optagelse af “målet” til en maskulin dyd. “Jægeren må være fokuseret på sit bytte” siges der, med henvisning til stenaldermanden.

Nej… også en jæger må slippe sit fokus, og bevæge sig OPMÆRKSOMT igennem skoven: Med klare sanser, kompetent, roligt, og den allehøjeste sanselighed. Han overraskes ikke af en pludselig lyd.

Kvindeligt?

Det samme gælder for det kvindelige. Hvor vi relaterer med vores omgivelser og livet i og omkring os, vil det være i opmærksomhed at anerkendelse lever. At SE og sanse uden at BE-dømme , men “at kende”: At åbne og lukke hinsides anstrengelse. At handle på en måde, så mulighederne vokser, og lære derigennem.

Når ideen om fokus fylder så meget, som den gør, så handler det hverken om noget maskulint eller feminint, men om begær og magt.

Kontrol og magt

Hvor det lykkes at bringe mennesker ind i en følelse af angst, er de meget lette at kontrollere. Det bedste middel til at skabe denne angst, vil være at overbevise dem om, at de kun har EN mulighed for at handle “rigtigt”.

Vi skal forære dem “dommen”, “valget” og “accepten” – dvs. en eller flere målestokke, hvorefter alt kan måles med:

Træf det rigtige valg! … NU!

I det opstår konflikten også: “På den ene side eller på den anden side?” … Hvor, der bevæges i “et valg”, bliver vi langsomme, tøvende, angste, anspændte og uopmærksomme.

At anerkende og Mahamudra tantra massage

Hvor vi mødes i opmærksomhed er der simpelthen ingen steder vi vil “hen” med hinanden. Intet mål, formål, begrundelse, årsag eller noget der kan betinge mødet i “rigtigt og forkert”.

I opmærksomhed inviteres vi til at bevæge os i erkendelse af det, som sker og er – lige her og nu i dette møde. Et andet udtryk for dette vil være: At anerkende.

I opmærksomhed insisteres ikke. Uden et mål eller en ambition om f.eks. at give eller modtage – bevæger vi os i det, som er muligt i dette øjeblik.

En samtidig fælles interaktion.

Et “nej” betyder, at bevægelsen ændrer retning. Det samme gør et “ja”. Der vil oftest ikke være behov for at udtale det. Det opstår af sig selv i dansen, sanses før det kan udtales.

Vi mødes i det mulige NU …. og IKKE i det forventede og forestillingen om det, som bør eller kunne være.

At erfare disse sanselige, opmærksomme og bevægelige møder, handler altså IKKE om at at opnå nydelse eller tilbyde wellness.

Mahamudra tantra massagen fungerer som en praksis – en spirituel praksis, hvor vi genopdager hvilken voldsom forvandling opmærksomhed, og det “at anerkende” betyder i vores liv og for måden, vi bevæger os på.

Det sker af sig selv, vi kan ikke stræbe efter det.

(tilbage til principper for Mahamudra tantra massage)