Fællesskabet Mahamudrainstitut

Historien og fællesskabet om Mahamudrainstitut. Mahamudrainstitut er opstået i et fællesskab og lever igennem fællesskab.

fællesskabet

Begyndelsen

I den spæde start var det Karin og Jesper, som inviterede mennesker af begge køn til at erfare den smukke Mahamudra tantra massage.

Senere kom andre til. Først i aftengrupper i Tyskland, så også i Danmark. Født af dem, inviterede vi til vores første kursusrække i Mahamudra Tantra massage.

En del af de, som deltog på de kurser, kommer stadig regelmæssigt på instituttet. Dengang lå det i Højbjerg, i et lille hus, som vi havde indrettet til det.

Fra begyndelsen af stod det os helt klart, at Tantra ikke hører sammen med “behandling eller terapi”. En terapeut kan naturligvis fordybe sig i en Tantra og/eller Yoga, og begge dele inviterer til et møde der er så intimt, at det simpelthen ikke giver mening at gøre det i en “professionel distance” – som en terapeut ofte vil skulle befinde sig i.

I stedet så og ser vi mødet, som en spirituel praksis, hvor vi undersøger, at det er muligt at mødes med et vidt fremmed menneske i sanselig, hengivelse og kontakt til lyst. Et anerkendende møde, hvor vi mødes uden at der står en fortælling imellem os.

Næsten samtidigt begyndte vi med vores tantra-retreats og løbende systemiske uddannelser.

Fællesskabet

På utrolig kort tid opstod et nært fællesskab af mennesker, der mødtes for at udforske lyst, sanselighed og kærlig elskov sammen.

Det blev hurtigt for småt, og vi flyttede ud på den skønne Abildgaard lidt syd for Århus, med et par km til den dejlige Saksild strand, og en meget stor frodig have på mange tusinde m2.

Det eksisterende stuehus kunne relativt enkelt indrettes med et ret stort seminar-rum, imens ombygningen af de tilhørende længer gik i gang.

Siden er fællesskabet vokset som en levende organisme. Der er nogle som kommer og går, og mange bliver meget længe. Ikke så få har været med fra starten.

Vi er ikke en skole

Det skyldes, at vi ikke er en “skole”.

Karin og Jesper skaber rammerne – uden ville det ikke være muligt at have så fantastiske forhold – og mennesker mødes for at undersøge sammen. Der knyttes venskaber og forbindelser. Vi mødes udenfor de formelle workshopdage. Nogle tager på ferie sammen. Andre besøger hinanden – også på tværs af landegrænser.

Der opstår et “fælles sprog”, som modnes igennem utallige erfaringer med bevægelse, kontakt, lyst, konflikt, lidelse og intimitet.

Der er intet at “tro på” – blot fællesskabet omkring fordybelsen i Tantra, Yoga, systemisk tænkning, kærlighed, elskov, livskraft, væren, omsorgen for naturen samt livet i sin helhed og de detaljer, vi får impuls til at undersøge sammen.

Hvordan opstår et fællesskab?

Hvordan opstår sådan et fællesskab?

Ja det gør det “af-sig-selv”. Der er som med lyst og kærlighed. Vi kan ikke forcere det, kræve det, stræbe efter det.

Det sker bare. ..Og så kan vi måske alligevel gøre noget for, at der er en frugtbar muld, de kan vokse i?

Noget af det vigtigste er, at vi mødes med en fælles interesse og åben intention.

Vi brænder for at undersøge igennem bevægelse i krop og sind. Vi deler holdingen til, at vi ikke er sammen for at komme i terapi, men i et ansvar for selv at finde, afprøve og øge antallet af handlemuligheder.

Vi er opmærksomme på, at vi er fælles om at skabe det trygge rum, som inviterer til sådan en undrende tilgang til livets mange aspekter.

Det er et varmt (i flere betydninger), sjovt, seriøst, sjældent alvorligt, respekt- og omsorgsfuldt, anerkendende fællesskab der opstår med fælles historier og anekdoter.

Frem for alt udtrykker fællesskabet, at vi kan identificere os med, hvad vi hver især kan slås med, og lægge en støttende skulder og lyttende øre til, når noget føles svært, og le med, når noget synes let.

Mange finder – og har fundet støtte i etablering- og i livet som selvstændige igennem dette fællesskab.

Enkelt at komme ind i

Måske er det mest tankevækkende – at fællesskabet synes så enkelt at komme ind i?

Det hænger med sikkerhed sammen med, at det jo netop er DET, vi undersøger: Kan vi mødes hinsides vores masker, forbehold og tillærte vaner med at skulle “være nogen”?

Vi kan kun være taknemmelige over, at vi kan være med i alt dette.

Karin og Jesper

Systemisk Cupisofi og elskovskunst