Planter vokser ikke ved, at vi rykker i det. Børn heller ikke….

……….

Planter vokser ikke ved, at vi rykker i dem. Vækst og et godt planteliv handler ikke om planten, men om alt det uden om den. En plante findes ikke uden det, vi kalder for “sine omgivelser”. Som de bevæges- og bevæger sig gør planten det.

Det gælder for alt levende. Også børn

Hvad betyder det i praksis?

At det er mere nyttigt at se på alt det omkring planten, end på planten selv, hvis planten ikke trives, eller ser ud til at kæmpe med noget, den ikke rigtig magter.

Ingen planter i naturen trives f.eks. på en bar jord. Der findes ingen planter, som naturligt gror i plastik- eller metaldåser, i jord der er dækket med plastik.

Hvad gør de så?

Ja planter gror i jord men ikke AF jord.

De lever heller ikke af “kemi”: Kvælstof, Fosfor, Salpeter, Kalium etc. En Plante virker ikke som “en kemisk fabrik”.

Planter vokser i en økologi

De vokser og trives i en levende økologi, der “omsætter”: Planter dør som alt andet levende, og nedbrydes. Det sørger myriader af insekter og mikroorganismer for. De er specialiserede til at leve af ganske særlige dele og sørger for, at det, som før levede, ved at forrådne og langsomt formulde, bliver levende igen. Svampe, skimmel og mycelium af forskellig slags bidrager.

Rovdyr på alle niveauer er med til at holde det hele i gang.

Hver eneste plante fremmer en økologi, der rækker langt ud over det, de fleste ser som “planten selv”.

Tænk på et træ!

Det består ikke af potentielle “brædder”, “tømmer” eller af x-rummeter “brænde”. Det repræsenterer et helt univers af levesteder for mia levende væsener, både “på sig”, i- og omkring- sig. Ja endda i luften mange km fra, hvor det står, og dybt nede i jorden i stor omkreds.

Det HELE er med til at holde dette træ-univers sundt. Træet eksisterer simpelthen ikke i-sig-selv. uden alt det andet, dør det! Uden træet påvirkes alt det andet.

Træer, planter og dyr lever som symbiotiske økologiske systemer. Alle levende organismer og økologiske systemer bevæges “emergent”.

Det vil sige: Vi kan ikke, – selv hvis vi skilte dem ad i enkeltdele – forudsige ud fra delenes isolerende egenskaber, hvordan DEN plante lever og bliver til.

Liv kan ingen egen eksistens have

Du kan udskifte “en plante” eller “et træ” med “dig”, “børn”, “hunde” etc. i det, jeg har skrevet ovenfor, og skabe tilsvarende fortællinger.

Hvis vi vil afgrænse noget, der i sin natur umuligt kan være afgrænset, så svarer det til at ville have det til at fungere som en maskine. Som noget der kan konstrueres og kontrolleres.

Igennem kontrol-perspektivet ødelægges og kvæles al livskraft. Livskraft kalder jeg også for “lyst, spontanitet og impuls. Det levede er i sin natur uforudsigeligt og U-ordentligt.

Hvilket af disse to børn vokser op på en sund måde?

Hvilket barn af disse to herunder, vokser og modnes sundest?

1. Det som vokser op i kliniske omgivelser, hvor alt er ordnet i lige rækker, og styres af regler, krav og klare forventninger. Og alt hvad, der virker fremmed, med det samme fjernes!

Eller

2. Det der vokser op i en mangfoldighed af liv fyldt med nye indtryk. Kontinuerligt noget der kan støtte, udfordre eller måske er uden anden nytte, end at det stimulerer sanserne og lysten til at undersøge?

Min vigtigste “have”

Den allervigtigste “have”, jeg kan passe, er den, der står for min fordøjelse. Hvis jeg fylder den med industriprodukter, der fremstilles på en maskine, så bliver den nærmest til og som- en maskine. Maskiner går i stykker. Maskiner er mekaniske eller digitale (0 eller 1)

Giver jeg den i stedet en mangfoldighed af forskellige naturlige planter, frugter og bær, så vil den skabe en flora og fauna, der jubler og passer på mig med en fantastisk livskraft. Den lyst bliver også min!

Bare det at tilberede et måltid i taknemmelighed over, at det er muligt, gør mig glad.

“Min” sundhed handler heller ikke om mig, men om “det”. Alt det som nogen har fortalt mig: “ikke hører til mig”. Det ER mig!

Det sker absolut intet i mig uden alt det “derude”. På den vis, bliver måden vi to møder hinanden på, også til “os”.

Når noget ser “anderledes” ud

Når jeg ser på et af de mange frugttræer, der lever hos mig, eller på nogle af bærbuskene, at der er insekter eller svampe, der ser ud til at tage overhånd? Så tænker jeg ikke på at “komme af med dem”.

Jeg ser på det hele…

På alt det andet!

Lys, skygge, jorden, vand, blæst, næring, omsætning, naboplanter, insekter, fugle, pattedyr der lever af at spise dem?

Hvad mon der skal der til for at understøtte livskraften både i dette økologiske mikrosystem og i et større perspektiv? Til det findes der ikke en løsning og intet fix. Det hele skal “inviteres” – og jeg er som “omgivelser” og levende organisme selv en del af “det”.

ALT hvad jeg gør! Bevæger alt omkring “mig”.
Al bevægelse omkring mig, bevæger “det”

Hvordan jeg møder det? Selv, hvordan jeg tænker, bedømmer, og føler om det? Bevæger det hele!
Når noget føles svært eller vanskeligt så handler det ikke om dig, men om det. Alt det “omkring”.