For at iagttage noget, må jeg bevæge mig. Igennem bevægelse kan jeg skabe den relative forskel, som gør, at jeg kan se, at der er “noget”, der adskiller sig fra “noget andet”. Frem for alt kan jeg skabe en forskel imellem måden jeg bevæger mig på, og “det” bevæger sig på.

For at iagttage min ene hånd med brug af den anden hånd, kan jeg gøre det mest tydeligt ved at lade hænderne bevæges sig “modsat hinanden”. Lægger jeg dem bare sammen håndflade mod håndflade, og bevæger dem samtidig i samme retninger, bliver det trykket mod hinanden, som gør, at jeg mærker dem som forskellige.

Når noget gnider mod noget andet, så forandres begge af det.
Jeg tænker, at de fleste mennesker vil anerkende det?

For at iagttage noget med mit blik?

Hvad så, hvis jeg bare iagttager igennem mit blik?
Altså “ser noget”?
Forandres så både den, der ser, og den, som ses, også af det?

Forudsætter det i så fald, at den, der ses, SER at vedkommende ses? Eller forandres vedkommende også ved at blive set uden at vide, at han/hun ses?

Lad os undersøge det.

Hvem bevæger?

Jeg begyndte teksten her med at skrive: “At al iagttagelse er bevægelse.”
Ja gjorde jeg det?

Du, som læser denne tekst! Genkald dig, hvad du gjorde i det sekund, du læste sætningen: “Ja gjorde jeg det?”

Tjekkede du lige?
Det var ikke det, jeg skrev som det første i teksten!

Hvis du ikke tjekkede før, så gjorde du det sikkert lige nu! Flyttede dit blik op til begyndelsen af artiklen her, og lod det løbe hen over ordene.

Hvem bevæger dig? – Gør du det af dig selv?
Eller gør jeg det? Gør teksten?

For at iagttage noget, skal du forstyrres

Jeg kan have skrevet denne tekst for 10 år siden, og nu bevæges du af den. Jeg forfattede den ved at bevæge mig – intellektuelt og kropsligt. For at iagttage noget er det eneste, der skal til, at du “forstyrres”..

Jo mere du forstyrres, jo mere bevæges du, jo mere iagttager du.

Hvis du spænder op, klemmer dine øjne i, presser hænderne fast mod dine ører, og laver så meget larm du kan imens, så vil du næsten ikke være i stand til at sanse andet.

Du kunne også lægge dig ned på gulvet og spille død. Gøre dig fuldstændig slap og “tung”.
På den måde ville du kunne reducere chancerne for, at du bevæges ret meget af det, som sker omkring dig. Noget slapt og tungt – er der ikke megen spontan bevægelighed i.

Hvis, jeg kom ind til dig i det rum, du gjorde det i, ville du muligvis ikke opdage, at jeg var der?
Og blot den mindste forstyrrelse af dig fra mig, ville være nok!

BUM ! … Alt i dig ville være anderledes.

Forstyrrelser, der forstyrrer og forstyrres…

Hvad, jeg peger på, er, at vi iagttager, som vi kan bevæge os, og som vi bevæges af alt omkring os. Universet, vi lever i, ER bevægelse – intet andet. Vi “er” ganske enkelt forstyrrelser, der forstyrrer og forstyrres. Eller formuleret på en anden måde: “Iagttagelse”.

Det store spørgsmål bliver så: “Hvordan iagttages?” – Der må findes uendelige variationer af måder, der kan forstyrre – bevæge og dermed iagttage på?

Forandres ting af at blive set?

Hvad nu hvis det, jeg iagttager, er en “ting”? Forandres den så også af det?
Ja!

Ting består af bevægelse. Vibration, svingninger – vi har mange forskellige ord for det. Bevægelse forstyrrer bevægelse. Hvis jeg iagttager en sten med en hammer, så er det tydeligt for enhver, at den forandres af det. … Og hvis jeg bare ser på den? Forandres den så også af det? Basalt set ja! Umiddelbart vil det være mig, som bevæges “mest” af det møde.

Har du nogensinde set….?

Lad mig stille dig et meget enkelt spørgsmål:
Har du nogen sinde set et voksent menneske skide?
Ja du læste rigtigt!

Du ved! Sådan et direkte kig ind, så du kan se, hvordan lorten presses ud igennem stjernen. Hvordan ringmusklen spænder af, åbner sig, og sammen med tyngden og musklerne i bugen, presser det, som var derinde, ud..

Lige nu reagerer hele din krop muligvis på det, du læser. Måske giver du det betydningen “ej hvor ulækkert” – Måske fascineres du en smule af tanken?

Det må jo være jo ekstremt intimt og blottende. Både at SE det og at vide og sanse, at det ses – for den, som ses i det?!

Den fortælling – virker lidt som at “bevæge hænderne mod hinanden”, som jeg startede med. Og jeg vil også med den invitere dig til at få øje på, HVOR forunderligt det forholder sig med iagttagelse, bevægelse og forandring?!

For at iagttage noget i et møde..

Nu bliver det måske tydeligere at se, hvad der gør det vigtigt for os på Mahamudrainstitut, at se et tantra massage møde, som noget, der sker igennem gensidig interaktion. Altså i en vågen opmærksom kropslig dialog? 

Igennem måden vi møder hinanden aktivt iagttagende på, fremmer vi, at mødet bliver trygt og gensidigt villet i alt, hvad der sker, imens det sker…. Det sker IKKE ved at forlade os på en indledende forhandling og fortælling.

Det, at erkende iagttagelsens natur – og vedblivende undersøge den – er det mest forvandlende, bevægende og forandrende, du kan gøre i dit liv! … Måske vil du være med?

Du kan også få smag for det på vores sommercamp