at åbne op for det indre

At åbne op for det indre og tillade adgang

At mødes i “Intimitet” peger på, at åbne op for det indre og tillade adgang til det nære. Det vil ingen tvinges til, så stritter alt imod.

Det at vise mig, som jeg er?… Kan blive som at blotte noget der normalt beskyttes.

Det intime henviser til det derinde. Det nære og fortrolige.

Kontekst for intimitet

Til “intim anvendelse” står der på nogle produkter, der kan benyttes i nærheden af steder på kroppen, hvor det kan komme i kontakt med vores indre slimhinder.

Normalt beskyttes de af ringformede muskler, som kan lukkes og åbnes. Det er fascinerende er, at de alle står i forbindelse med hinanden. Lader jeg munden spænde af, vil Perineum følge med.

Det peger på, at intimitet ikke er noget lokalt. Det er sammenhængen – det hele – konteksten der inviterer i intimitet.

Hvad betyder det så?
Hvordan opstår en intim kontekst?

Måske har du været hos en læge og oplevet at blive undersøgt i “intim-området”?
“Bare slap af!” sagde han eller hun måske, imens noget blev ført ind i dig…

Det føles overhovedet ikke intimt eller “nært” men mekanisk som en penetration. Nogen vil derind og vil noget derinde.

Kroppen spænder uvilkårligt op. Den passer spontant på sit indre, som nu ikke længere beskyttes som ellers. Det kan betyde, at det gør ondt. Det åbnes – får ikke lov til af sig selv at åbne op for det indre.

At åbne op for det indre – og integritet

Såfremt jeg skal lade nogen komme så nært, at det bliver intimt, skal jeg føle mig afspændt og i fuldstændig tillid til, at min integritet ikke kommer under pres, ved at tillade det.

Jeg gør mig sårbar ved at åbne op for det indre, som jeg ellers beskytter. At give adgang til det indre, betyder at risikere at komme til skade.

Kender et menneske det ikke i sig? Hvordan skulle vedkommende så møde mig i det?

Når noget presses ind i noget blødt, må det være hårdere end det, det skal penetrere?

Hvis noget blødt og lige bevægeligt skal forenes, må det lade sig blande med- og opløses i- hinanden.

At åbne op for det indre på et tantra-kursus?

Helt grundliggende er det min overbevisning, at ingen tager på et tantra arrangement for at være overgribende. Jeg oplever også, at de fleste mennesker selv mener, at de ikke er det.

Lige netop i det forhold ser jeg en udfordring.

Hvis jeg mødes med en kvinde på en date, så vil graden af intim kropskontakt være en brøkdel af det, som der ofte meget hurtigt inviteres til på et tantra arrangement. Vi er fuldt påklædte. Vi ser hinanden an, vi samtaler med- og fornemmer i en passende afstand hinanden.

Det bliver måske til et formelt knus eller blot at give hånd i et møde, som måske oven i købet bliver det eneste?

På et Tantra kursus derimod – kan vi som deltagere meget hurtigt komme til at stille forventninger til os selv om at skulle være “mere åbne” overfor at gå i kropslig kontakt. Alene den praksis, som anvendes mange steder, med at se hinanden ind i øjnene, finder jeg voldsom intim – ja ofte intimiderende. Selv det at sætte sig overfor hinanden og lægge hænder på brystet af et fremmed menneske kan virke på samme måde.

Lad mig penetrere din sjæl!

“Lad mig se ind i din sjæl” siger den spirituelle kvinde velmenende og penetrerende til en mand, som ikke lige ved, hvad han skal stille op med den sætning? …Og i situationen mærker ubehaget komme krybende ind under huden uden at flytte sig, eller se væk.
Det er jo opgaven! Og han vil ikke stå udenfor som den, der ikke “kan” det, som forventes af ham!

Nogen vil ha noget fra ham” : Vis mig din sjæl!

Det virker næsten, som hvis han siger til hende: “Spred lige dine lår!” – Ja det er nok, at han viser i måden, han møder hende på, at det er det, han mest ønsker.

Det hjælper ikke at sige nej til en tordenbyge

Der tales og skrives meget om grænser og om at sige ja og nej.
Hvad hjælper det at sige “nej” til den tordenbyge, der gør mig våd helt ind til skindet?

Jeg må i stedet undersøge og lære at bevæge mig med det, som sker. Kunne læse vejret og forudse om der kunne være brug for en regnjakke, eller vide, hvor og hvordan jeg søger læ for uvejret.

På samme måde kan vi både lære og udvikle sprog for intimitet: Intimitetens sprog. Erfare, forstå, undersøge, afprøve, iagttage , sanse og frem for alt: At bevæge os med det… Det er helt afgørende for evnen til at passe på os selv og hinanden.

At udvikle sprog for intimitet skal du se som: at iagttage og bevidstgøre hvordan intimitet virker og opstår. Verbalt, nonverbalt, kropsligt, emotionelt, kontekstuelt.

Sprog for intimitet

For at gøre det, må vi blive bevidste om, hvordan intime situationer opstår virker og ophører? Når vi er i stand til bevidst at iagttage dem, så forandrer de sig for os. Det gælder også for børn og unge.

Det er som et barn, der er bange for vandet, indtil hun lærer at svømme i det. Vandet er det samme, nu er hun blot øvet i at bevæge sig med det og passe på sig selv imens. Pludselig kan hun endda også lege med det!

Intimitet sker imellem… Det er situationer, der opfattes som intime.

Intimitet sker imellem… Det er situationer, der opfattes som intime

Vi kan i udviklingen af sprog for intimitet tale om, at vores handlen skaber kontekster, der erfares som intime, eller det modsatte. Vi opdager måske at intimitet, sårbarhed og integritet hænger meget tæt sammen?

Vi kommer i den undersøgelse ikke udenom at tale om:

  • Hvordan vi bevæger os, nærmer os, læser det som sker, skaber afstand, klæder os, dufter, plejer os.
  • Hvad vi siger, hvordan vi gør det?
  • Hvordan vi opdager og finder fælles tempo, takt og rytme.
  • Hvordan vi Åbner og lukker, spænder og afspænder ..
  • Hvordan vi ikke kan “gøre, som om vi er intime”. Det svarer til at trække i en spirende plante, for at få den til at vokse.

Intimitet opstår af sig selv. På samme måde som bevidst kontakt til kærlighed, lyst, medfølelse og det, som er, gør det..

Når jorden er frugtbar for det.

Vil du være med til det?

Previous Article
Next Article