at elske

At elske og føle sig elsket

Jeg ved ikke, om jeg kan komme i tanke om noget, der bevæger mennesker mere end at elske, og at føle sig elsket?

Har du lagt mærke til, at du også bevæges af at møde sådan et menneske? Det smitter! Det er som en virus, der spreder sig indtil det møder en person som, som f.eks siger “Hvad skal jeg bruge det til?”

Lige netop den tilgang til livet og det levende, får alt til at visne. Når nogen vil “bruge” gøres det, der bruges, til et middel til at opnå noget andet med.

Midler til noget skal ikke opføre sig spontant og impulsivt. Et middel, skal jeg kunne regne med, gør det det skal!

Den bløde klud der blev til sandpapir

Tænk bare hvis du tog et redskab i hånden, som i det ene sekund opførte sig som et piskeris, og det andet som en hammer! .. Både kokken og tømren ville se sig om efter et andet værktøj, der lader sig kontrollere og fungerer forudsigeligt.

Tænk at polere en overflade med en blød klud, der spontant forvandler sig til et stykke sandpapir!

Ja sådan er det levende, kærligheden, lysten, det sanselige, det medmenneskelige, anerkendelse, medfølelse og det at elske! Sådan lever seksualitet i os alle… Spontant, impulsivt, legende, kontinuerligt i bevægelse og forandring og helt vidunderligt.

Det skal virkelig ikke “bruges til noget”! Hverken til “healing”, bevidsthedsudvidelse, anakonda-rejsning, spiritualitet, behandlinger eller hvilke andre ideer mennesker i deres opfindsomhed ellers kan komme på?

At skive og sige dette har igennem tusinder af år været så provokerende og udfordrende for alle, som ønsker kontrol. Hvis du overbeviser et menneske om, at det skal bruge sig selv, eller noget af sig til at komme “et andet sted hen”… Ja så vil det se efter DET!

Det vil være “på vej”, og måle sig op imod om det “lykkes”. Det vil ganske enkelt betinge sig af sin ambition..

At elske – at være som en frø

Forleden blev jeg stillet spørgsmålet: “Jesper? – Hvorfor skriver du så meget og så ofte?”

Jeg svarede.:

“Jeg skriver ganske enkelt gerne meget og ofte. Når jeg gør det, er det for mig som at synge ligesom, da jeg var barn og ikke kunne lade være. Du kan se det som udtryk… intet andet!
Der opstår indtryk. De suser igennem og kommer ud som udtryk…”

Du kan også spørge:

“Hvorfor kvækker en frø?”
Jeg svarer: “Den er en frø! Det gør frøer”.

Previous Article
Next Article