Kan jeg lære at elske ved at nogen gør noget ved mig? eller ved at snakke om det?

Det er det, jeg gør med mig, som bevæger- og forandrer- i mig.
Det er det, du gør ved dig, som afgør både hvordan- og hvad-, du lærer.

“Et enkelt møde i en Mahamudra Tantra Massage vil kunne bevæge mere end et helt liv med terapeutiske samtaler!”

Jeg husker, at jeg nærmest altid indledte de første seminarer og uddannelsesforløb på Mahamudrainstitut med sætningen: “Et enkelt møde i en Mahamudra Tantra Massage vil kunne bevæge mere end et helt liv med terapeutiske samtaler!”

Det gik så op for mig, at nogle af de som deltog dengang måske forstod det sådan: At de skulle gøre noget for de mennesker, de mødtes med?

Senere reflekterede jeg over, om jeg var klar nok i den invitation?

At erkende sig som livskraft

En Mahamudra Tantra Massage inviterer et menneske til at bevæge og møde sig anderledes i lyst og sanselighed, end det vedkommende måske igennem hele sit liv ellers har erfaret?

En Mahamudra tantra massage fungerer ikke som en terapeutisk, psykologisk eller psykoterapeutisk behandlingsmetode, hvor en behandler gør noget ved- eller for- en “klient” under opretholdelse af en såkaldt “professionel distance”.

Den fungerer som en sanselig invitation til at erkende sig som spontan og impulsiv lyst og livskraft.

Den gør det ved at åbne en mulighed for selv, at gøre noget fuldstændigt anderledes, end det, vi før har gjort i et intimt møde med et andet menneske.

Et helt liv med burgermad?

Hvis jeg hele mit liv har spist mad på en burgerbar? Så vil det have formet hver eneste celle i min krop.

Møder jeg så et menneske, som tilbereder den dejligste varierede mad af friske, sunde, rene grøntsager og urter – og inviterer mig til at spise det sammen med sig!…Så vil det i begyndelsen føles meget uvant.
Alle mine sanser erfarer nyt. Selv det, jeg må gøre for at tygge og synke maden, vil være uvant. Min fordøjelse vil udfordres på en ny måde. Dufte, smagt, tekstur, syn, alt det, jeg mener at være, inviteres til at bevæge sig aktivt på en anden måde..

Jeg er selv nødt til at spise! Når jeg spiser en anden mad, der i nærmest alle aspekter gør, at jeg bevæger mig og bevæges anderledes end det, jeg hidtil har gjort, så forandres jeg .
Med det også alt det, jeg opfatter som værende “omkring mig”.

Ham eller hende som inviterer mig til dette måltid sammen, propper ikke maden i mig, tygger den heller ikke for mig, og kan på ingen måde “få mig til at sanse den” endsige fordøje og omsætte den i min krop.

Vi spiser sammen og relaterer aktivt med hinanden i mødet. Vi mødes i integritet og undersøger det, som er muligt. Det betyder, at vi lærer og bevæges sammen.

At lære at elske med modne kvinder

Som helt ung mand mødte jeg noget mere modne kvinder i elskov. I mødet med dem blev jeg nødt til at gøre noget andet, end det jeg ellers kendte. Det forandrede om noget måden, jeg efterfølgende elskede på.

De havde ikke en ambition om at lære mig at elske. Og da slet ikke at udøve terapi eller give mig en behandling.

Bare det at vi mødtes intimt i lyst og sanselighed, og at de ganske enkelt mødte sig selv i mødet med mig, bevægede- og forandrede alt i mig.

Det var lærende og legende på en gang.

At få øje på det, har være skelsættende for hele mit liv: Det gik op for mig, at det at lære, ikke handler om at få- eller give- men om at ville relatere intimt, spejle og at lade sig spejle – uden at have en ambition med det på nogens vegne.

At relatere intimt betyder at “tage ind”… I modsætning til “at holde på afstand”.

Tale om at elske?

En invitation, som lyder: “Kom og lad os elske med hinanden” – støder på megen moral og fordømmelse. Det har vi erfaret igennem alle de år Mahamudrainstitut har eksisteret.

Det bryder naturligvis med en praksis, hvor mennesker f.eks. kan gå et en sexolog og tale om en anden måde at elske og mødes i intimitet på. Vel at mærke uden at være kropslig intim med denne terapeut.

Det svarer vel til at “gå til ridning” og tale om at ride, og så gå hjem og øve det, “vi har talt om” sammen med sin hest?

Da jeg lærte at skrive tekster, var det i begyndelsen ved at min mor skrev sammen med mig. Hun fortalte mig ikke om at skrive, og bad mig så om selv at gøre det. Nej vi skrev sammen.

Da, jeg lærte at bygge, skete det først ved, at min far byggede sammen med mig. Han talte ikke om at bygge og gik så ud fra, at jeg kunne gøre det. Senere ved at jeg byggede sammen med en erfaren bygningssnedker fra morgen til aften …

Jeg lærer, bevæges og forandres ved aktivt, undersøgende, og sanseligt at erfare mig i mødet med et andet levende væsen. Det centrale her er evnen til at lege sammen og med hinanden… Af den fødes al kreativitet.

Behøver jeg at lære at elske? Kan jeg ikke allerede det?

Hvad får mon en mand, som har levet af Burger-mad et helt liv, til at ville spise noget andet?
Det spørgsmål finder jeg ret interessant. Ganske ofte opstår behovet igennem en eller anden krise, som han så henfører til sin “vane med at spise burgermad”.

Hvad får et menneske til at ville lære at elske på en anden måde?
Altså til at ville undersøge måden at møde sig (og dermed også alle andre) på i integritet, sanselighed, lyst og kærlighed – uden at skulle noget som helst med det andet end at erkende sig på ny?

Måske kan du svare på det?

Cupisofi og elskovkunst