Betyder det at være i kontrol også at ville kontrollere sine omgivelser? Her til morgen læste jeg en artikel om, hvordan månederne med den store Corona ståhej, på dramatisk vis har forværret mange unge kvinders oplevelse af angst.

Med angst følger kontrol. Jeg vil gå så langt som at skrive, at angst og kontrol er et udtryk for “det samme”.

Zhuangzi, Saraha, Tilopa

Både Zhuangzi, Saraha, Tilopa, Naropa og de mange mænd og kvinder, som både før og efter har fordybet sig i tantraens invitation til at erkende frihed, har peget på, hvordan kontrol og behovet for selv at være i kontrol, stiller sig i vejen for at se det, som er.

Vi opdrages ind i denne kontrol. Fra at være “uordentlige” til at kunne “opføre os ordentligt”. Fra at være naturlige til at tilpasse os et socialt system af regler, værdier og normer.

Fra at være fuldstændigt unikke til at stræbe efter at være kopier – dvs til at leve op til idealer, der giver os en følelse af at være accepterede af de mennesker, vi færdes iblandt. Gør vi det ikke – eller falder vi udenfor, så må vi leve med at blive “skammet ud” og gjort “forkerte”.

At erkende det: At være i kontrol

At erkende hvordan kontrol virker og fungerer, kan derfor være ganske nyttigt.

Den helt centrale invitation i en Tantra er: “At iagttage sindets og kroppens natur”.

Tilopa skriver til Naropa:

“I det øjeblik sindet erkender sig selv, ophører enhver forskel.” … Det, der ses, er, at der ikke ER nogen forskel imellem sindet (og kroppen) og det, som omgiver den.

At det, som opstår “udenfor” spejles en til en “indenfor” – og omvendt. At Sindet og kroppen er et “udtryk af naturen”, præcis som et træ, en urt, en blomst, et insekt, et dyr og enhver tanke følelse, emotion er det.

Denne “Natur” er fuldstændig bevægelig og foranderlig. Sin kompleksitet vil forekomme at være uendelig stor.

Vi fødes som nysgerrige

Et barn fødes med forundring og nysgerrighed. En medfødt trang til at undersøge og erkende sine omgivelser. Hun gør det igennem sine sanser. Denne interaktion med alt, hvad der er omkring sig, er det, som giver hende sin opfattelse af sin “egen eksistens” i verden.

Det er også den, som overhovedet gør det muligt at lære, hvordan hun færdes i disse omgivelser på en måde, så hun kan holde sig selv i live af-sig-selv.

For at det er muligt, må hun falde og slå sig mange gange. Stikke sig på torne, smage noget grimt og spytte det ud igen, få noget i øjnene, der klør osv.
Hele sit immunsystem fungerer som et sådant lærende system. Det lærer ved at blive udsat for myriader af forskellige organismer og påvirkninger.

Det er ganske uordentligt ikke at være i kontrol

Alt i denne selvstændige undersøgelse vil være ganske uordentlig at se på for en mor eller far, der er optaget af at lære sit barn at “passe ind” i et helt bestemt og klar defineret moralkodeks for “god opførsel”.

Derfor udsættes vi som børn for en “skoling”, der i princippet har som formål at reducere den “frie” undersøgelse og erstatte den med en fortælling om: “Hvordan alt skal forstås, og hvilken betydning det har”.

Et meget vigtigt element i denne skoling er at lære barnet at være i kontrol: Sidde ordenligt, stå op når der kaldes, lade være med at græde, når hun afleveres i børnehaven. Stå pænt på række. Være mere interesseret i hvad læreren siger, eller hvad der står i en bog, fremfor selv at kigge ud af vinduet eller grave i jorden.

Gør dig forudsigelig!

Barnet lærer i alt dette, at hvis hun tilegner sig denne kontrol, så opfører omgivelserne sig FORUDSIGELIGT…. Det er også hele grundideen med opdragelsen: Bliv forudsigelig! “Jeg skal kunne regne med dig“, siger faren til hende – som en anden revisor.

Denne sammenhæng imellem: At kontrollere sig selv, og derved at erfare, at det også har den effekt at omgivelserne kontrolleres – bliver til det, som driver mange børn, unge og voksne til en stadig større stræben efter at “være i kontrol”.

Angst følger af at være i kontrol

Med den følger angsten.

Barnets angst for det uforudsigelige og ukendte. Den er en følge af sin manglende erfaring med selv at møde “naturen” åbent, afprøvende og nysgerrigt. Dermed bliver det ikke muligt at opbygge den nødvendige kompetence til at bevæge sig med- og i- den.

De fleste, som har (haft) en teenager i huset – måske særligt en teenagedatter – kan genkende, at der ikke behøver at gå mere end 5 minutter efter at hun kommer ind ad døren til familien, før alle tilstedeværende nærmest har “overtaget” hendes humør.
Det er simpelthen en “kompetence” der udvikles, i takt med at det ubevidst erfares, hvordan “det indre” hurtigt spejles “i det ydre”:

At være i kontrol, bliver et middel til at skabe illusionen om kontrol omkring sig.

Når omgivelserne holdes overskuelige så går det fint.. men.

Nu ER det jo ikke sådan, at det kun går den “ene vej”. Forandringer i omgivelserne, bevæger spontant det indre.

Så længe omgivelserne holdes “overskuelige” kan illusionen om at være i kontrol opretholdes.

Når naturen så viser sig i alt sin vidunderlige vælde og mangfoldighed – ærefrygtindgydende, voldsom og mild, farlig og uberegnelig med sin kontinuerlige bevægelse imellem død og fødsel, skabelse og destruktion – så kommer al kontrol til kort.

Naturen udtrykker LYST, spontanitet og impuls. Udbrud, udtryk og indtryk – og den gør ingen forskel… Den er simpelthen, som den er. Den bevæger og bevæges, som den bevæger og bevæges – uden hensigt, årsag eller nogen anden betingelse, der kan skabes igennem et kontrollerende og idealiserende sind.

En Tantra inviterer til at se…

En Tantra inviterer til at få øje på absurditeten i at ville kontrollere denne Natur af det, som er.

Jeg kan kalde det for “kærlighed”, “lyst” eller “frihed” …

Bevidst, opmærksomt at iagttage og måske få øje på, at det, som er, også er det, som jeg er – med hud og hår, tanker og følelser, krop og sind.

Med det kommer kompetencen til at bevæge sig i mødet med dette, som er. Spontant og uden anstrengelse.

Denne øve-praksis kaldes gerne for “Meditation” – og den kan praktiseres i alt, hvad jeg gør. Om det så er i elskov, keramikken, haven, på vandring, når jeg skriver, bygger, spiser etc.

Som jeg relaterer med det, jeg ser som “mine omgivelser”, sådan er det liv, jeg lever.

Vil jeg være i kontrol, må jeg leve med angst (kontrol) – og mine omgivelser vil tage aftryk og vise udtryk af denne kontrol.

Hvis, du vil være med til at undersøge alt dette og forundres, så vær f.eks. med på vores årsforløb. Cupisofi og elskovskunst.

Du kan også snuse til det vi undersøger her på vores sommercamp