hvordan elske sig selv

Hvordan elske sig selv? ved at sanse sig selv?

Hvordan elske sig selv?
Det handler ikke om at elske sig selv, men om at elske…. og opdage, at der ikke ER et selv, når der elskes. Det sker ikke i endnu et narcissistisk tantra seminar, hvor jeg lærer at udtrykke mine forventninger og få, hvad jeg beder om!?

Hvordan elske sig selv?

At lære at sanse sig selv er at lære at elske sig selv.” ..læste jeg nyligt i en annonce for et tantra kursus.

Når jeg læser den sætning, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan vores samfund tilsyneladende udvikler sig i en stadig mere narcissistisk retning?

Invitationen: “Hvordan elske sig selv?” er næsten blevet synonymt med psykoterapi, og finder indpas i alverdens variationer i nærmest alt, hvad der markedsføres som Yoga, Tantra eller velvære-ydelser.

Du skal gøre det “…Fordi du er det værd.”. …Lyder det igennem mange år fra et stort kosmetikfirma.

En anden måde at beskrive berøring på

Da vi for nu mange år siden for første gang inviterede mennesker til at undersøge Mahamudra tantra massage sammen med os, pegede jeg på en anden måde at beskrive berøring på, end den gængse:

At det måske forholder sig sådan, at når jeg/vi når berører noget eller nogen, kan skabe den illusion at det, vi sanser, er udenfor os selv? At jeg ikke erkender, at alt, hvad jeg sanser “med” er “mig”. Alle synapser i nerverne i huden, øjne, næse, mund, ører, muskler etc… bevæges og bevæger dermed mig i kontakt med “det andet”. Den eneste måde, jeg overhovedet kan sanse dette “andet på”, er ved at jeg skabes af det…i samme øjeblik det sanses.

“Sanseligheden” af mig beror med andre ord på, hvor let og nuanceret jeg bevæges? Om det så er kropsligt eller intellektuelt? Jo mere spænding i mig, jo mindre sanselighed. Afspændes (hvilket ikke betyder at være slap) – øges sanseligheden.

Møder jeg f.eks. en hund, sanser jeg mig anderledes, end hvis jeg møder et menneske eller en skovl.

Hvis jeg godt kan lide et andet menneske, betyder det at “jeg virkelig godt kan lide det, der sanses i kontakt med det”. … Jeg kan også beskrive det som: “At jeg godt kan lide mig, når jeg er sammen med dig”.. og i den formulering bliver det så ikke tydeligt, at dette “jeg” netop opstår i mødet med dig?
I mødet med noget andet, vil det opstå eller fremstå anderledes.

Megen kritik – Hvordan elske sig selv?

Dengang som nu gav disse tanker og metaforer anledning til megen kritik.

Hvis det fungerer sådan, betyder det uvægerligt, at jeg ikke i mødet med dig “transporterer” noget som helst fra mig til dig.

Jeg kan altså hverken give eller modtage berøring!?

Jeg erfarer, “mig”, igennem mødet med “dig”. Det, som erfares, afhænger af, hvordan jeg sanser og/eller bedømmer mødet med “dig i mig”:

Kan jeg f.eks. bevæge mig i det møde på en sådan måde, at ikke skal frygte for min integritet, og er i stand til at passe på både “mig” og “dig i mig” – i mødet?

Dette er meget vanskeligt at beskrive med et sprog, der er konstrueret til at beskrive ting med. En grammatik der bygger på en ide om at bevægelse kun findes som “noget”, der flytter noget.

Sprogets begrænsning – bevægelse har ingen form

På dansk og i mange andre sprog etableres et subjekt, der bevæges. Verbum beskriver bevægelsens form.

Både Gautama Buddha, Nagarjuna og Zhuangzi peger i sine tantras på, at dette “jeg” er “tomt” eller illusorisk.
Der findes ganske ikke et “selv”, der adskiller sig fra “sin omverden”.. “Bevægelse” er det som “er” ..og hinsides “form”. Bevægelse har altså ingen form!

“At sanse sig selv”… henviser således til at få øje på, at “jeg” eller “mig” kontinuerligt opretholdes som en illusion igennem evnen til at tillægge sansning dvs. bevægelse eller bare “skelnen” en betydning. Den betydning som afgrænser imellem noget “derude” og noget “derinde”.

For at gøre det bare en smule lettere at forstå, så er f.eks. “vinden” ikke mulig at se som vind. Den kan kun sanses igennem de udtryk, der kan sanses for den.. “Det trækker!”, “Det rasler i bladene”, “Det hyler igennem spækkerne”, “sneen slår mig i ansigtet” ..etc.. Alt sammen bliver til “mig”, der sanser og sanses… og straks adskiller “sig” fra noget, der er “derude”, ved at kalde det for “vinden”.

Noget helt tilsvarende kan jeg finde i indianske kulturer.

Betyder det at sanse sig selv er: At lære hvordan jeg elsker mig selv?

Betyder det så: “At sanse sig selv, er at lære at elske sig selv” i en Tantra?
NEJ!..

Det kan ikke formuleres fjernere fra det, en Tantra vil pege på.

Hvis det ses, at “selv” opstår som illusion, så vil også en illusorisk ide om “at elske sig selv” blot forstærke dette “selv”.

AT elske… betyder derimod at både “selv”, “du” og “jeg” forsvinder.
Hvor der elskes, erkendes kontakt, Dvs. at der intet er imellem. Mødet sker i “intet”…


Der elskes og der er ingen, der elsker noget eller nogen.


Igen metaforisk. “Du bliver til mig, og jeg til dig”.. “Du er i mig, og Jeg i dig”..

Det er naturligvis ikke muligt at beskrive i vores sprog. Konsekvensen er, at der er “ET”… eller at adskillelse ikke er mulig som andet end ved, at der skabes en illusion om den?

En kristen forståelse af “selv”

At lære at elske sig selv – taler oprindeligt til en kristen forståelse af “selv,” som noget der er skabt af en Gud. Et selv der skal “tjene” og har en opgave.

I moderne tider, er det blevet til en psykoterapeutisk udviklingsvej, hvor “mig selv” stilles først og har erstattet en Gud. Det er i princippet lige fedt. Hvor der kan skabes overbevisning om et “selv” kan der også skabes ambition, kontrol og angst.

Det en Tantra inviterer til, er at få øje på dette. Altså:

At hvor der elskes… er der ikke noget selv, som elsker. Et sådant selv ville betinge?
At medfølelse betyder “spontan bevægelse” – at bevæges som….eller med…

Den, som kan se, erkender at dette ikke kan beskrives sandt igennem sproget!

Erkendelsen i Tantra – gøres ikke af et “selv”

Det mystiske ved en Tantra beror bl.a. på, at når det erkendes, gøres det ikke af “et selv”.

Erkendelsen er såvel hinsides: -erfaring, -noget der erfares, -og en som erfarer… Den er “tom”..

Hvilken forfærdelig tanke for et menneske der f.eks. vil lære at elske sig selv, eller allerede elsker sig selv, når han/hun lærer andre “at gøre det?” .. f.eks. ved at deltage på endnu et (narcissistisk?) “tantra seminar hvor du lærer elske dig selv, udtrykke dine forventninger, og få hvad du beder om!?”

…Og tro endelig ikke på et ord af det, der skrives her! 😉 Det kan ses som en invitation til at undersøge, reflektere og iagttage. ..”Hvad ville det føre til hvis…?” .. altså en mulighed af mange?

Et undersøgende fællesskab