i tættere kontakt

I tættere kontakt og stressdæmpende signaler

Hvor ofte har jeg ikke haft lyst til at komme i tættere kontakt med et andet menneske? Kan du genkende det? Hvordan gør vi det?

En af fordelene ved at være vært for vores praksis-fællesskab omkring Tantra, elskovskunst og tantramassage på Mahamudrainstitut, er at jeg har haft lejlighed til at iagttage utallige gange, hvordan mænd og kvinder tager kontakt og indleder et møde.

En undersøgende tilgang til erkendelse

Karin og jeg inviterer til en undersøgende tilgang til erkendelse. Det stiller jeg overfor det, jeg vil kalde for “at søge sandheder”.

Hvis jeg vil undersøge noget, må jeg iagttage åbent, nysgerrigt og undrende, og give afkald på at kende de rigtige svar eller løsninger?

Frem for at søge “sandheder” åbenbarer sig i stedet et utal af muligheder, der kan afprøves i forskellige situationer.

Har du nogensinde været i en situation, som har været nøjagtig den samme som før? Har du nogensinde været den samme som før? Naturen og livet ser jeg som i kontinuerlig bevægelse og forandring. Den har ingen permanent tilstand…

Jo flere “sandheder” jeg ville binde mig til, jo mere ville jeg komme til at forsøge at få det, jeg ser, til at passe med dem?

Derfor insisterer jeg igen og igen på, at der ikke er noget af det, jeg skriver eller inviterer til, som er sandt, rigtigt eller kan læres som “en teknik”. Se det blot som invitationer til selv at undersøge og iagttage nøje!

Et menneske, der er optaget af en “teknik”, har svært ved at bevæge sig opmærksomt i bevidst kontakt med det, som -sker og -er. Det levende er på ingen måde “teknisk”. Maskiner konstrueres derimod til at være det.

At komme i tættere kontakt på et Tantrakursus?

De fleste, som har været på et Tantrakursus, kender til at øve med forskellige mennesker. Ofte laves øvelser i veksel med forskellige øve-partnere, præcis som hvis vi praktiserer på en danseskole eller i en dojo med kampkunst.

Når musikken dæmpes, eller der lyder en “gong”, så stoppes øvelsen med en partner, og deltagerne finder en ny. Nu skriver jeg “at øvelsen stoppes”. Det forunderlige er, at for mig – som ham, der slår på gongen – stoppes øvelsen ikke! Det – der sker i skiftet, hvor en mand eller kvinde går ud af et møde for at indlede det næste med en “ny”, er vanvittigt interessant at iagttage: Hvordan gøres det?

Hvor mange 100.000 gange har vi ikke alle aktivt skullet tage kontakt til et andet menneske i vores liv?
Hvor mange gange har vi ikke søgt tættere kontakt til “det andet køn” i ønsket om et eller andet?

Jeg tænker, at det er et eksistensvilkår for mænd at blive- eller føle sig afviste? Allerede som teenager søgte jeg at “knække” koden (Jeg troede dengang, at der var en kode) til at “få en kvindes kærlige opmærksomhed”.

Da vi grundliggende er sociale væsener, og er dybt afhængige af hinanden i de sociale sammenhænge vi lever i, er det måske en af de vigtigste kompetencer vi kan have: BÅDE at kunne invitere andre mennesker i tættere kontakt på OG ubesværet skabe afstand igen?

Det samme gælder i øvrigt for vores kontakt med dyr!

Hvordan inviteres i tættere kontakt?

Hvad har jeg så set igennem alle disse år?

Hvis du nu kort reflekterer over, hvordan du selv afgør, om du gerne vil i tættere kontakt med et andet menneske, før du handler på det? Hvordan gør du så det?

Jeg iagttager dette menneske.. Og på en sådan måde, at det er passende diskret og dermed ikke konfronterende direkte. Når jeg iagttager, så gør jeg det ikke ved “at fokusere på det”, men iagtager det opmærksomt i vedkommendes interaktion med andre mennesker og øvrige omgivelser.

Hvad iagttager jeg?
Det eneste jeg kan iagttage:

Hvordan det bevæger sig?
Hvordan det “forholder sig” til det, som er?

Hvis det, jeg ser, virker afspændende i mig, så føles det let at åbne mig for vedkommende. Inviteres jeg igennem min iagttagelse til at spænde op, vil jeg intuitivt -holde eller -søge mere afstand.

Hvilke stress-dæmpende signaler genkender du?

Det helt afgørende i forhold til at leve er at bevare sin integritet. Dvs. at være i stand til at passe på sig selv. Det allervigtigste i den sammenhæng vil være at aflæse potentielle farer og muligheder for i givet fald at kunne bevæge sig væk.

Enhver binding i forhold til at kunne flygte eller flytte sig spontant, udløser stress i alle dyr – os inklusive.

Hvis vi oplever os selv som kompetente i den specifikke situation, spænder vi af. Det sanser vi selv og det erkendes af andre, hvis de vel at mærke selv er bevidste om, hvordan det mærkes i sig?

Jeg kan vel ikke genkende noget, jeg ikke kender fra mig selv? – Deraf “gen-kende”.

Det føles ubehageligt at stresse. Vi kan have den opfattelse at stress er noget som “sidder i os”. Som jeg jævnligt peger på, så er der intet som “sidder i mig”, som ikke også er “derude”.

Stressen spejler ganske enkelt, måden omgivelserne opfattes af “mig” på. Jeg er lige så meget “dem”, som jeg er “mig i dem”.

Intuitivt vil jeg søge af dæmpe denne stress. Stress betyder, at jeg føler mig truet på integritet. Jeg reducerer at stresse igennem måden, jeg bevæger mig på – i en intuitiv fornemmelse af – og (ofte ubevidst) erfaring med, at jeg ved at bevæge mig på bestemte måder også vil ændre de omgivelser, jeg også “er”.

Hvilke stress-dæmpende bevægelser kender du fra dig selv? Og genkender du dem i signaler, du ser hos andre?

At iagttage det nøje i sig selv

Et menneske, som aldrig har skænket dette en tanke, eller blot er mest optaget af at ville noget helt bestemt med nogen, vil overhovedet ikke have fornemmelse for dette.

Han/hun vil igen og igen erfare at andre mennesker og dyr reagerer afvisende og måske endda fjendtligt?

Det er naturligvis sårende og ulykkeligt. Ofte følges det desværre af stædighed og uvilje til at lære. At lære betyder her at iagttage nøje, hvad jeg gør og hvordan jeg gør, i hvilke situationer? Og at have vilje og lyst til – gerne legende – at afprøve nye muligheder?

….

Det gør vi sammen i på Mahamudrainstitut!
Og det er helt fantastisk!

Det betyder også at vi kontinuerligt undersøger, hvordan vi kan ændre på konteksten, så måden, vi veksler i øvelserne på, gøres mere og mere bevidst undersøgende – og fremmer, at vi hver især bevidstgøres om, hvordan vi bevæger os i integritet og reducerer den spænding, som evt. kan være forbundet med det?

Hvis du også er nysgerrig på hvilke stressdæmpende signaler vi mennesker anvender, når vi går i tættere kontakt? Så er det måske noget for dig at være med i vores praksis-fællesskab.

Previous Article
Next Article