jeg er

Jeg er ikke bundet. Bindingen er “jeg”

Tantra peger ikke på, at jeg skal gøre mig fri, men på at bindingen er det, jeg er.

Da jeg som en meget ung mand for første gang fik øje på det ganske simple forhold, at beskrivelsen af et træ ikke kan være et træ, føltes det ganske overvældende.

Det gik op for mig, at uanset hvor meget og hvor grundigt jeg kunne beskrive noget, så ville ordene, jeg benyttede, mere reflektere mig, end det jeg gerne ville pege på.

Det førte til, at jeg blev optaget af at begribe “det, som er” eller det, der reelt er… og som jeg altså ikke kunne erkende igennem beskrivelse eller tænkning. Det førte mig langt omkring.

Jeg så, at jeg ved at ville navigere ved hjælp af både mine og andres erfaringer, historier, koncepter og tros-konstruktioner, nødvendigvis måtte invitere mig ind i lidelse.

Døv og blind i en glasbutik

En lidelse, der svarer til at sende et døvt og blindt menneske uden sko og sokker ind i en glasbutik med en fast overbevisning om, hvordan den er indrettet.

Vedkommende vil ikke se og høre, at der kontinuerligt vælter glas og tallerkner ned på gulvet. Kontakten er der. Det gør ondt i fødderne – og han/hun er ude af stand til at bevæge sig uden smerte.

Jeg fik senere øje på, at lidelse ikke ligger i at skabe betydning og fortælling, men i ikke at se, det som er, og at gøre det som ikke er, sandt.

Jeg kan ikke slippe illusion. Hvad skulle der være at slippe?

Jeg er binding

I stedet kan jeg iagttage hvordan ord bliver til- og opfattes igennem bevægelse. Bevidst og opmærksomt sanse hvordan der bevæges. Iagttager jeg sindets natur – ser jeg, at krop og sind bevæges som et, og at det, der bevæger, ikke kan være det, som bevæges.

Det, der kaldes for “jeg”, opretholdes igennem fortællinger og beskrivelser. Uden dem, er jeg “intet”. Der er ikke et “jeg”, der er bundet og kan “sættes fri”. Bindingen er dette “jeg”.

Der er ikke et “jeg”, der er bundet og kan “sættes fri”. Bindingen er dette “jeg”.

At erkende, det, som er, er hinsides beskrivelse. Det kan erfares og rummes ikke i en erfaring.

Det, som er, er det, som er.

Ses det, som bevæger – spontant og uden filter – så forenes objekt og subjekt – og med dem enhver beskrivelse, der altid relativt vil forklare noget, med noget andet.

Mahamudra

Dette potentielle og tomme “rum”, som fuldstændigt klart gennemstrømmer alt, hvad er: “Alle fænomeners natur” …og hvorpå intet navn klæber – gives mange forskellige navne. Et af dem er “Mahamudra”.

Cupisofi og elskovskunst

Systemisk uddannelse