Kunst

Kunst Kreativitet tantra og elskov?

Kunst har ingen anden funktion end at være kunst. Deri ligger skønheden, hvis nogen spørger mig. Sådan forholder det sig også med Kærlighed, elskov og Tantra.

Gå ind og leg!

De fleste kender til den følelse, som opstår, når nogen beder os om at være kreative? Det svarer måske meget godt til, hvis vi som børn fik at vide, “at vi skulle gå ind og lege”.

Kravet: “Leg nu!” – er vel nok det, som allerbedst forhindrer legen?

Kunst og kreativitet

Jeg kender mennesker, som har blomstret i kreativitet og nu synes, at de har mistet kontakten til den. Det skete da de blev ansat i en virksomhed , som forventede, at de “leverede noget kreativt”.

Kreativitet og kunst hænger sammen. Kunst skabes i impuls og spontanitet. Den adskiller sig fra f.eks “design”. Hvis, jeg vil designe, betyder det grundliggende at: “Give form til en eller flere funktioner”.
Kunst har ingen anden funktion, end at være kunst. Deri ligger skønheden, hvis nogen spørger mig.

Den bliver til et udtryk for kærlighed, lyst og frihed. “At skabe hinsides betingelse.”

Det bor i alle børn

Denne impuls bor i alle børn indtil den opdrages ud af dem. Det sker ganske uskyldigt med spørgsmål som: “Hvad forestiller det?” eller “Neej hvor er det pænt”.. Vi lærer at noget både skal være pænt og forestille noget. Vi skal ikke bare udtrykke os emotionelt.. Nej vi skal “performe”!

Jeg hører det hos voksne, der kan falde i staver foran et stykke hvidt papir, og spørge: “Hvad skal jeg tegne eller skrive?” … Jeg har ingen idé!?

Det, som før var kreativitet, er blevet afløst af at ville forfølge en ide. Blot for at jeg ikke misforstås, så kan det være ganske sjovt at lege med en ide. Især hvis det sker sådan at ideen hellere end gerne må ændre sig undervejs. På den måde kan ideen invitere til kontakt med kreativitet.

Mødet…

Hvad har alt dette med den Tantra at gøre, som vi inviterer til at undersøge på Mahamudrainstitut?

Ja nærmest alt.

Centralt i det vi gør, er mødet imellem mennesker: Hvordan opstår opmærksom, bevidst, kontakt til det som er? … underforstået: “…og ikke sådan at vi stiller fortællinger, ambitioner og masker imellem os, som betinger dette møde?”

Jeg kan også formulere det med spørgsmålet: “Hvordan relaterer jeg til dig, hinsides betingelse – altså i kontakt til kærlighed, frihed og lyst?”

Når jeg anvender udtrykket “hinsides betingelse” så er det for at pege på, at et møde, der indledes med ambitionen om ikke at være betinget, vel netop vil være betinget af denne stræben?

Kan vi med andre ord “bare” mødes – naturligt, spontant og sansende. Lade os bevæge af hinanden, og det der er, som det er?

Kunst opstår i bevægelse og iagttagelse.

Det er det samme, der sker, når vi oplever os som kreative. Der “skabes” noget helt unikt, som aldrig har været før, og som kun eksisterer, imens det sker.

Hvis du som læser nu tænker, at en malers kunstværk vel findes som “farve på et indrammet lærred”? Så er kunsten vel ikke gemt de materialer, der er anvendt?
Den opstår i bevægelse og iagttagelse – og hver eneste gang på ny. Når den skabes ,og når den betragtes. Måske er det det, som adskiller “dekoration” fra netop “kunst”?

Kunst opstår i bevægelse og iagttagelse – og hver eneste gang på ny, når den skabes, og når den betragtes.

Mahamudra Tantra Massage

På Mahamudrainstitut danner en Mahamudra Tantra massage rammen om et sådant møde. Den bliver en ramme hvori hele vores måde at leve og være på spejles.

Møder jeg dig (og måden jeg lever på) med en ide om at skulle et eller andet sted “hen” med os? Blokeres jeg af tanken om: “Hvad skal jeg nu finde på?”. Tør jeg bevæge mig spontant og kreativt i kontakt med det, som er og sker? Lade bevægelse opstå uden at der “er noget imellem”?
Hvad skal der til, i mig og dig for at alt dette er muligt?

En kunstner må kende…

Som en kunstner med fordel må kende – og blive ved med at undersøge – det materiale, han/hun arbejder med, må vi forblive bevidste om måden vi tænker, sanser og bevæger os på. Se hvad vi gør, når vi indleder et møde, går i kontakt, og afslutter det igen.

Undervejs reflekteres hele vores liv for os hver især. Det bliver en til en omsætteligt i alt, hvad vi gør hver eneste dag.

Kunst i elskov

I dette opstår “elskovskunst”. Det opstår af sig selv og det er ganske fantastisk at iagttage, hvilken forandring, der sker. Alle ser det. Det svarer også til, at en udøvende kunstner igennem sin kunst også får et øje for at se

Taler det til dig?

Hvis alt dette taler til dig, og du deler opfattelsen af, at det, at mødes i kontakt til kærlighed og lyst, ikke kan været spørgsmål om at mødes med en ide og i ambition om at gøre noget ved eller for hinanden, men at være i kontakt og bevæges med og af hinanden… Så er der et fællesskab af mennesker, der mødes og undersøger dette.

Vi optager løbende nye deltagere. Fra efteråret har vi udvidet med det dobbelte antal datoer, så det også passer for de, som kun kan enten i lige eller ulige uger.

Læs også gerne: Kunsten at elske

Er du blevet nysgerrig på vores uddannelse så læs her: Cupisofi og elskovskunst