Jeg møder- og har mødt- mange mennesker, der lider.
De giver udtryk for, at meget er svært i livet. Det kan handle om relationer – det gør det meget ofte – eller om livet i sin helhed: Økonomi, perspektiver, ønsker, savn, sygdom, arbejde, udseende, præstationskrav, alder… Ikke sjældent kommer til til udtryk som angst, frygt, mismod, stress, opgivenhed og tristhed..

Livet som en beholder at fylde noget i?

Det virker på mig, som om det moderne menneske ser livet som en “beholder”, der fyldes noget i. Det skal helst være “gode oplevelser” og ikke for mange af de dårlige- . Hvis jeg iagttager hvordan der tales om det, så bruges der ofte udtryk som at:

“Samle på erfaringer”.
“Øse (ud) af sine erfaringer.”
“Have gode venner, en partner eller en kæreste.”
“Miste sit arbejde, og få et nyt”.
“Tage en uddannelse, og at skaffe sig de rigtige kvalifikationer”…

Kan du genkende det?

Det virker nærmest som kontinuerligt at forberede sig til at være deltager i et show med titlen: “Vis mig dit liv!” .. eller “Her er livet, du lever”…

Det hele understøttes og fremmes af den præstations-kultur, som de sociale medier profiterer stort på.

De har ganske enkelt ramt en guldåre, som aldrig tørrer ud: Det at skabe sig en identitet ved at samle noget sammen for at have noget at vise frem.

Se så al den lidelse, det skaber!

Er det ikke ligegyldigt om jeg er her eller ej?

Jeg kender det fra mig selv, når jeg en gang imellem pludselig reflekterer over, om ikke det er fuldstændigt ligegyldigt, om jeg er her eller ej?

Så hører jeg i mit sind mennesker svare: “Se hvor mange mennesker, der holder af dig og er glade for at du findes!”

Og mit sind svarer. ”Jojo.. vi skal jo alle dø på et tidspunkt, og ingen af os aner hvornår? Så det kan vel ikke godtages som et argument?”

Det tæller ikke rigtigt. Der dør så mange mennesker pludseligt over hele jorden og fuldkommen meningsløst for de, som føler at, de derved har “mistet noget”.

Kan du se igen, hvordan vi tænker om det?

Mister vi noget af det som var i beholderen

Når nogen dør, “mister” vi noget, som var i beholderen … Græder vi med andre ord over vores tab? ..Ja sådan udtrykkes det ofte.

Ja det gør vi! I sorgen opstår der en meget stærk følelse af nu at mangle noget, som var der før. Noget, meget eller såmænd alt kan virke forandret.

Lever vi så, for at andre ikke skal miste noget, der er værdifuldt for dem?
Altså måske mere værdifuldt end deres bil, hus… og pension? Eller er det måske lige at drive det for vidt?

Værdifuldt for deres emotionelle velvære så.. ?

Det skubber rundt med intellektet..og

Hvis du stadig hænger på som læser, kan du så observere, hvordan det, du læser, skubber rundt med dit intellekt, dit sind, dine følelser og emotioner?

Du kommer – om du vil det eller ej- til at reflektere over meningen med livet og dit “eget” liv. Og gjorde du det ikke før, så gør du det nu!

Det kravler helt derind i kroppen på dig! Som et af de spørgsmål, der på mange måder er SÅ ubehagelige, at de helst skubbes væk.

Hvad er meningen? …
Ja for der skal vel være en “mening med livet”? ikke sandt?

Du skal da kunne diske om med en passende fortælling, for forklarer, hvorfor at det er vigtigt, at du lever?

Kan du mærke det? …

At binde sig i sindet

Hvad er det som sker lige nu, imens du læser denne tekst, og især det spørgsmål, jeg stiller om “meningen med dit liv”? Ja “meningen” med hvad som helst, du gør?

Du bindes i dit sind!
Du bindes i tid!
Du bindes i bedømmelse og måling.

Det er ganske enkelt det dit sind er oplært til at gøre siden, du blev født, og første gang reagerede på dit navn. Og kort tid senere lærte at forveksle anerkendelse med vurdering (ros), da du hørte ordene: “Neeej hvor er du dyyyygtig”… og mødte tavshed når du så åbenbart ikke var dygtig?

Du lærte at hige og længes efter de rigtige ord, og frygte fraværet af dem. Eller værre endnu: Angsten for de ord, du helst ikke ville høre.

Du lærte at forstå livet som en kontinuerlig tilstand af både at mangle og længes efter noget, som kan tilfredsstille en umættelig sult efter at være “i orden” og ikke skulle lide…

Der er ikke ret meget, hverken du eller jeg kan gøre for at ændre på det. De sprog, vi er trænede i, opererer med tid, bedømmelse (betydning) og måling. Det er ekstremt vanskeligt – eller umuligt at aflære noget, som er øvet til det virker automatisk-impulsivt.

Det eneste er måske at øve noget andet mindst lige så meget som det første, indtil det “nye” bliver den spontane reaktion….

I et samfund, hvor ALT kommunikeres og betinges igennem tid, bedømmelse og måling, er det virkelig op ad bakke!

Tantra – en måde at opløse illusionen om binding på

Det er så her, at “Tantra” kommer ind.

De klassiske Tantras peger på en metode eller -praksis, der ganske enkelt opløser den tillærte binding. Den har fået mange navne undervejs i de mange tusinde år, den har være praktiseret.

Den inviterer til:

“At være et med det observerede”.

Kontinuerligt at iagttage “hvordan”?
… Ikke som bedømmelse, måling, eller i tid.
Lige her i det, som gøres, imens det gøres… I krop, sind, omgivelser…

Hvordan tænkes, hvordan bevæges, hvordan kysses, hvordan bevæges, hvordan spises… imens det gøres og hinsides (uden) beskrivelse… Det gøres ved at VÆRE det, når det sker.

Ikke på nogen måde igennem koncentration eller fokus…
At VÆRE det sansende, skelnende, iagttagende … og erkende hinsides tanke: At det iagttagende ikke KAN adskilles fra det, som iagttages…

Jeg kan kalde det for en “iagttagende” praksis.
En opdagende praksis, hvor opdagelserne blot er henvisninger til det opdagende…
Du kan gøre det lige nu…!

Udtryk for livet og det levende

Tid, bedømmelse og måling – er udtryk for bevægelse.
Som låger der klaprer, er udtryk for vinden.
Enhver tanke der opstår? … Udtryk for bevægelse – det observerende – livet.
Kropslige fornemmelser, sansninger, emotioner – det observerende – livet – det levende.

Der er ingen begyndelse eller slutning på bevægelse… Det er umåleligt…
Hvad, der måles? Vil være illusionen om at noget, der IKKE er bevægelse – bevæges.
Hvad der måles? Er det, der måles med.

… Og nej dette noget, som ikke er bevægelse – har INGEN egen eksistens.

“Zen” kaldes den finger, som peger på det, jeg skriver om her. “Chan” i Kina… eller “Dhyana” på Sanskrit.

I Vigyan Bhairav Tantra (forfattet som tekst for 6000 år siden) beskrives det med: “Og så…. ”

Hvor kommer sex og elskov så ind i livet og Tantra?

Hvordan i alverden kom alt dette så til at blive forbundet med sex og elskov, som det sker i forskellige retninger af moderne tantra?

Ja det kan vel om noget forbindes med alt i det, vi kalder for “at leve livet”. Eksisterer livet som vi kender det i os uden sex?

Erfar et elskovsmøde hinsides tid, bedømmelse og måling! … Hvis du altså kan? 😉

Ja vil det så sige, at jeg absolut intet skal have ud af det? Eller hvad?
Der er altså ikke noget, jeg kan give, få, forlange eller forvente? Hvor kedeligt er det ikke lige?

… Ja sådan begynder lidelsen igen… Tid, bedømmelse og måling.