ondt i seksualiteten

Ondt i seksualiteten? .. Handler det mon så om den?

Når et par har “ondt i seksualiteten”? Handler det så om det? Hvad er det, en Tantra inviterer til i den henseende?

Noget af det, som fascinerer mig i de forskellige Tantras, er, at de inviterer til at se i et “systemisk” perspektiv. Det betyder blandt andet at betragte livet og det levende: Ikke som enheder eller ting, men som “bevægende sammenhænge”.

Et fint eksempel på det, finder jeg også i Thai Yoga massagen. Den har baggrund i buddhistiske munkes forståelse for kroppen og dens bevægelighed. I den praksis vil en smerte, der kommer til udtryk et sted, ses som et tegn på, at hele kroppens bevægelighed er indskrænket:

Hvad, der måske før kunne bevæge sig afspændt i sin sammenhæng, flyder ikke længere frit og uden anstrengelse? Thai yogamassagens praksis kan jeg beskrive som at invitere hele kroppen til at bevæge sig afspændt igen.

“Kan Tantra hjælpe mod ondt i seksualiteten?”

Når, jeg møder mennesker, som giver udtryk for smerte, kan det lyde sådan:

“Jeg har noget med min skulder. Det gør ondt, når jeg bevæger den. Jeg venter på at få den fikset.”

Eller

“Jeg døjer meget med hovedpine, og lægen har givet mig noget mod smerten”.

Begge måder at beskrive på gør symptomet eller kroppens udtryk til problemet, der skal behandles.”

Samme måde at tænke på ser jeg, når jeg læser om:

“At tantra kan hjælpe par med ondt i seksualiteten” til at få et bedre parforhold.
“Vores intimitet og sexliv fungerer ikke så godt, altså må vi behandle vores (fælles) seksualitet! ”.

Sådanne tilbud følger recepten: “Hvis du har ondt i hovedet, så skal du have noget til hovedet”.. “Hvis du har “ondt” i seksualiteten, må du have noget til seksualiteten!” … Lad os “behandle” symptomet?

Ondt i seksualiteten er ikke adskilt fra resten, der er ondt i..

Såvel en tantra som den systemiske tankegang vil pege på, at der ikke findes noget hoved, der adskilt fra resten af det levende. Når jeg adskiller hovedet fra kroppen, så sker det kun igennem den måde, jeg beskriver mig på.

Intet levende hoved kan bevæge sig uden, at der er en krop, der kan leve i omgivelser, der gør det muligt at være levende i!

Det er meningsløst at isolere eller afgrænse det levende i “mig” fra det levende “omkring mig”. Grænsen der trækkes, er illusorisk i sin natur.

Mødes jeg med spørgsmålet: “Jeg har ondt i mit hoved!”
Vil jeg svare: Vil du fortælle “Hvordan du lever?”

På samme måde vil det være, når mennesker, der har defineret sig som “et par” med monopol på hinandens seksualitet, fortæller mig: “At de har problemer med sexlivet” – så vil jeg spørge:

“Hvordan lever I?” – Forstået som både: “sammen” og “hver for sig”.

En Tantra inviterer til at anerkende IKKE til at behandle

Det mest fantastiske ved en tantra er, at den ikke vil behandle nogen for noget. I stedet inviterer den til at anerkende det, som er: At se naturen af det levende, SOM det er.

At få øje på, hvordan alt bevæges og bevæger sig sammen. At vi, når vi mener at se mønstre i denne bevægelse, blot ser vores egen måde at skabe orden på. At den orden bliver til det, vi ser som “os”.

At skabe orden betyder at adskille noget fra noget andet. At sortere i kategorier, så det komplekse ser mere enkelt ud for os. Orden betyder at fryse det bevægelige til en form. En form vi kan flytte rundt på, få hold på, og kontrollere? Det forunderlige er, at det levende kun for en tid tilsyneladende lader sig kontrollere? At opretholde kontrollen er forbundet med spænding og anstrengelse

Hvis vi ser på “vores sexliv” i perspektivet, at “det er forkert”, eller at det skal fikses eller ordnes, Så kan vi ikke se det, som er… Vi ser det allerede igennem vores “form”.

Kursus for par i “Tantra massage”

Jeg har til gode at læse nogle klassiske tantras som taler om- eller henvender sig til par.

Forestil dig at vi tager på kursus for at lære at trække vejret sammen. Ikke bare sammen men også samtidigt!

Det kursus! Uanset at vi vel stort set på alle måder vil tække vejret forskelligt?!

Nu har vi så fået den idé, at det er et problem, når vi skal leve med hinanden og være intime sammen!

“Til at være et godt par hører altså må have en tilfredsstillende fælles og samtidig vejrtrækning” .. siger den ene til den anden.

Ja det lyder helt skørt!

At betinge at vi lever sammen af en fælles samtidig seksualitet

For mig er eksemplet så ikke meget forskelligt fra at betinge det, at ville leve intimt, anerkendende og i bevidst kontakt til kærlighed med en anden – af en forventning om at have en fælles samtidig seksualitet.

Jeg ser, hvordan netop forventningerne til at skulle have “den samme seksualitet” og kun med hinanden, i den grad kan reducere bevægeligheden i os hver især OG sammen.

Når nogle spørger mig om at deltage i fællesskabet omkring Cupisofi og elskovskunst, og følger op med at give udtryk for at “de helst kun vil øve med hinanden”? Så spørger jeg gerne, om de lærer godt som uøvede eller uerfarne, ved at øve med en anden der OGSÅ er uøvet og uerfaren?

… Eller om de opsøger et menneske, de finder MERE erfaren i den kompetence de gerne vil lære?

Svaret giver vist sig selv?

Jeg kan naturligvis kun skrive for mig selv. Jeg lærer godt af- sammen med forskellige mennesker, som ikke er bange for at bevæge sig i kontakt med mig.

Tænk i øvrigt bare på det “at lære noget”. Hvor mange “par”, der mon lærer på den samme måde, hver især?

Jeg vi sige INGEN!

Lige så forskellige vores fingeraftryk er, lige så forskelligt lærer vi!
At lære og undersøge er simpelthen naturen af det levende. Det levende opretholder sig selv i kraft af forskellighed.

Også i måden der læres på og i det, som læres…

Kom gerne til introduktion til Cupisofi og erfar mere.