ord bevæger

Ord er emotion – din liderlige lille lystbombe

Allerede i de små klasser i skolen, gik det op for mig, at ord er emotion. Jeg kan huske, at jeg udtrykte det, som “at man kan slå med ord”. Senere supplerede jeg det med at man også kan “kærtegne med ord”.

Hvordan det lige hang sammen, kunne jeg naturligvis ikke beskrive.

I de sidste 10-15 år er det blevet meget populært at tale om, at “vi skal ud af hovedet og ned i kroppen”. Det er som om, hovedet på den måde adskilles fra samme krop? Jeg har til gode at se en levende hovedløs krop. Jeg håber heller ikke at det nogensinde sker?

(HVEM eller “hvad” er det så, som skal ud af hovedet og ned i kroppen? “Vedkommende” må så hverken være hoved eller krop? …

Det kunne være en “ud-af-kroppen-oplevelse”? Men det er det så heller ikke. Der er jo åbenbart noget, som skal “ned” i den.. Måske er udtrykket bare i sig selv hovedløst, og så vil udfordringen måske være løst, blot ved at bruge hovedet)

… Med det peges der måske på at “stoppe tankemylderet”, holde op med at “overtænke”, eller et af de mange andre udtryk der anvendes. Måske gælder invitationen at blive mere sansende og følende?

Noget i det udsag kunne tyde på, at der skelnes imellem at sanse, at tænke, og at føle?
Gad vide om det så kan adskilles?

Ord er emotion – Selv i Gandalf

Et talt ord er ikke andet end en lyd. Et skrevet ord nogle krydseduller på et stykke papir eller en skærm. Det er grundlæggende bare en forstyrrelse. En forskel .. Eller at noget bevæges, og at det erkendes som sådan.

Hvis jeg vil lære Gandalf den hvide Schäfer at følge en verbal opfordring. F.eks: “på plads!”.. Hvilket altså betyder, at han skal komme hen til mig ved det af mine lår, jeg klapper på!
Så har han lært at reagere emotionelt på den lyd.

Det sker ved at erfare i sig, hvordan jeg bevæger mig, Vel at mærke forskellen imellem om han gør det, jeg inviterer til, overfor: Hvis han ikke gør det.

Lyden “På plads” får et emotionelt “anker” i hans krop.

Sådan lærer alle levende væsener tegn og betydninger. Vi kan ikke tænke en eneste tanke, eller skabe en eneste følelse uden at det rører os emotionelt.

Ved båndet i Kvickly

Du kender det måske, hvis nogen siger noget særdeles upassende i en sammenhæng, hvor det normalt ikke ville ske:

Du står ved båndet hos Kvickly, og en mand ved siden af dig udbryder:
“Du trænger sgu da til noget Pik!”
til dig. På et brøkdel af et sekund er hele din krop bevæget. Meget hurtigere end du kan reagere på det i tanken.

Intet i universet kan forhindre det

Det at du hører disse ord, gør at du øjeblikkeligt tænker præcis de samme ord! Der er intet i universet det kan forhindre det, hvis du ellers kan høre. (Så meget for at være “afgrænset”).

Det føles givet vis ret ubehageligt “at have de ord inde i hovedet” … hvad de så heller ikke er. De er intet andet en lyd, som bevæger først de fine knogler i dine ører, og så bevægelse igennem hele kroppen… fra intellekt til ud i alle fingre og tæer. Selv dine svedkirtler og hjerte får en tur.

Er det ikke vildt!

Sådan gør alle ord!
De er ikke “sande” .. forstået på den måde at et barn eller voksen kvinde, du kalder for en “lille engel” rent faktisk er en engel eller bliver til det… Men de bevæger.

Ord er emotion! – er du bevidst om det?

Er du bevidst om det? Hvor bevidst?…
Det vilde er, at hvis et menneske først udtrykker sig på en måde du ikke bryder dig om, og efterfølgende så finder en kammertone som passer dig bedre. Så bliver det første “hængende”…

Med mindre du er opmærksom på at du selv, uden vanskeligheder lige så hurtigt kan bevæge dig emotionelt anderledes. Når det opleves som, at det “ikke vil forsvinde” så hænger det sammen med at du med al sandsynlighed gentager den sætning for dig selv igen og igen? “Sagde han virkelig DET!”… og muligvis vil du fortælle vidt og bredt om det, og dermed igen bevæge dig emotionelt, som han inviterede dig til det.

Jeg har fået tiltagende ulyst til at..

Jeg husker engang at en kvinde skrev til mig: “At hun havde fået tiltagende ulyst til at være sammen med mig.” (I en bestemt sammenhæng).

At nogen ikke vil være sammen med mig, ser jeg som helt naturligt.
Det var det lille ord “tiltagende” som låste mig emotionelt!

“Hvorfor havde hun ikke bare sagt det med det samme? Hvem har lyst til at være sammen med et menneske, som føler ulyst ved samværet? .. Ja ikke jeg!” For mit indre blik så jeg hende for mig med tiltagende opkastfornemmelser, og alle tegn på ubehag!

Bare det, at jeg skriver det nu, bevæger mig igen. Måske også på baggrund af at jeg var virkelig glad for hende, og hun kort tid før havde fortalt mig, “hvor glad hun var for at mødes”. Altså det jeg opfattede som skik modsat.

Ganske ofte opstår sådan noget, som det vi kalder for “misforståelser”. Og det er ikke min pointe overhovedet. Grundlæggende “forstår” vi ikke hinanden. Vi bevæges af hinanden! Ord er emotion.

Ord og integritet

Når vi bevæges er vores integritet altid i spil!
Presses den, reagerer vi unuanceret beskrevet med at flytte os væk, med at angribe, eller fryse .. og alt muligt derimellem.
Tiltrækkes vi derimod… søger vi hen imod, og sanser spontan lyst.

Vi reagerer emotionelt på den måde, vi har øvet det igennem mange år!
Vi har lært det ved at øve os..
Vi kan ændre det ved at øve noget andet, så meget at det vi har øvet senest ligger lige for…

Sidst vi var sammen på Cupisofi og elskovskunst inviterede jeg til en sådan ord-emotionel øvelse.
Det var vanvittigt spændende og virkeligt sjovt! … Jeg kan ikke referere, hvordan vi gjorde det. Det skal ganske enkelt erfares.

Hvis du bliver nysgerrig på bl.a at skabe bevidsthed om disse sammenhænge i dig, og i øvrigt iagttage naturen af det at relatere, leve og hvad der ellers er.. så ring og få en snak med en af os.
I Tyskland vil det være Karin. Her i Danmark umiddelbart mig.

Kærlig hilsen Jesper

Previous Article
Next Article