psykoterapi og tantra

Psykoterapi og tantra – proces og selvudvikling?

Har psykoterapi og tantra noget med hinanden at gøre? Inviterer en tantra til selvudvikling igennem en eller flere processer? Til “at få styr på sit shit.. og gå vejen!”?

Psykoterapi

Igennem særligt de sidste 70 år er psykoterapi som fag vokset eksplosivt. Sigmund Freud og sin senere frafaldne elev Carl Gustav Jung lagde fundamentet for en moderne terapiform, hvor det kort fortalt er psyken, der kommer under behandling.

Metoden vil typisk være en samtale, hvor parterne har faste og veldefinerede roller i en hierarkisk og asymmetrisk relation. Typisk vil psykoterapeuten i samarbejde med patient/klient sætte både en ramme og et mål for en “terapeutisk proces” der skal føre til at han/hun får det psykisk bedre.

Op igennem det 20 århundrede har utallige forskellige psykoterapi-uddannelser og -retninger set dagens lys og er forsvundet igen. At efteruddanne sig som psykoterapeut (hvilket ikke er en beskyttet titel i Danmark) synes at være meget populært.

Oprindeligt var psykoterapien tænkt som en årelang specialisering oven på en universitetsuddannelse som læge eller psykolog. Nevil Symington citeres for at sige: ”Hvis det tager 6-8 år at uddanne sig til læge eller psykolog, tager det efterfølgende lige så mange år fuldtidsbeskæftigelse at videreuddanne sig til psykoterapeut.”

På mange måder er psykoterapiens udbredelse både et symptom på og et forsøg på at løse nogle af det moderne samfunds udfordringer på den menneskelige psyke:

Wolfgang Schmidbauer skriver i “Die Geschichte der Psychotherapie (2012)”

“Den moderne psykoterapi udgør på den ene side et element i den individualistiske cost-benefit tankegang, samtidig med at dens hovedopgave så at sige er at afbøde tankegangens konsekvenser og gøre den mere udholdelig…. Det moderne samfund overbelaster menneskets psyke.

Har psykoterapi og Tantra noget med hinanden at gøre?

Det spørgsmål rejser sig for mig i kølvandet på en “ny Tantra”, der gerne tager afsæt i elskov og lyst som en ramme for at iagttage kroppens og sindets natur.

Jeg kan følge op på Schmidbauer og skrive: ”At det moderne samfund med sin evige stræben efter effektivitet, fokus, mål, og at være i proces frem mod at udfylde sit optimale potentiale” fuldstændigt kolliderer med en naturlig, bevidst, kontakt til lyst”.

Succes i samfundet fordrer at være i kontrol. Det vil sige at være i stand til at styre frem imod en ide eller et ideal: At stræbe og gå efter det, der er lyst til – og undervejs overvinde de forhindringer, der kan stå i vejen. Om det så er af kropslig eller psykisk karakter.

Hvad en Tantra vil forstå ved “lyst” er “naturen i mig” ( altså i modsætning til det, der er lyst TIL) . Dvs. alt det, der ikke kan forlanges, købes, kræves, dyrkes, fremmes igennem vilje og ambition, men simpelthen sker af sig selv. Det, der er hinsides betingelse.

Det forunderlige, der af-sig-selv gør at du og jeg trækker vejret, hjertet slår, at vi bliver tørstige, sultne, emotionelle, etc.. Det der gør, at cellerne i os vi fødes og dør hvert eneste øjeblik, i sådant et omfang at de alle er “skiftet ud med nye indenfor ca. 7 år.
Lysten er “naturen” i mig.. Livskraften, Ki, Qi, Prana…

Det som stiller sig “imellem”

I en Tantra vil det være alle fortællingerne om os selv, hinanden, vores ønsker og sorger, savn og længsler… Vores forestillinger og evige jagt på at “være nogen eller noget”, som andre kan acceptere – altså bedømme, som værende “god nok”… der stiller sig imellem den umiddelbare impulsive kontakt til denne natur eller “lyst”.

Vi lærer simpelthen at arbejde imod naturen (derude som derinde) frem for at leve MED den…

Med det siger det sig selv: At ingen tanke vil kunne reducere tankernes betydning for os. Illusioner opløses ikke ved at opstille andre illusioner igennem samtaler eller en målsat “proces”.

En Tantra peger på at SE

En Tantra peger i stedet på at SE… Anerkende og iagttage det, som er. IKKE beskrivelsen af det, som er, men “bare” det, som er, uden noget ønske om at ville “lave det om”.

Forandringen sker i det levende af-sig-selv. Det er det som gør det levende…

Er det så ikke en “proces” at se? Nej… enten ser jeg den lille fugl i busken ude i haven, eller jeg ser den ikke. Sandsynligheden for at jeg ikke ser den er stor, hvis jeg har gjort mig en ide om, hvordan den skal se ud. Hvis jeg ser efter min forestilling om en fugl, vil det være meget svært at se fuglen, som den reelt er.

Det er invitationen i en Tantra:

“SE det der er, som det er…. hinsides alle fortællinger”.
“SE og opdag måske at den/det, der ser , ER “det samme” som det, der ses!? Naturen af det “derinde” er det samme som naturen af det “derude”. Derude ER derinde og omvendt.

Beskrivelsen lyder “mystisk” for en der vil et sted hen..

Sådan en beskrivelse lyder mystisk og uforståelig, for et menneske der insisterer på at ville et sted hen med sig. “Finde noget” igennem en proces…

Det, der vil findes, er det samme som det, der leder…

Psykoterapi og tantra handler om noget meget forskelligt

Psykoterapi bliver i den henseende som at smage sin tunge med sin tunge, eller at lugte sin egen næse med sin næse. Det virker ikke!…

I den er der intet “selv”, der kan erkendes af det samme selv.. så besnærende den illusion end kan være?

At det så er praktisk for den, som vil “undervise” på et tantrakursus at ville fastholde en veldefineret rolle i en hierarkisk og asymmetrisk relation, beror måske mest på at han/hun kan forblive i kontrol?

I “Tantra” har det igennem alle tider handlet om noget fuldstændigt andet. Nemlig at mødes i det “at elske”.

At mødes som vi er, uden behov for at forstille os eller “komme nogen steder hen”. SE hinanden, og se at vi ses.

At mødes i en fælles praksis – sammen og i kontakt.

årsforløb på Mahamudrainstitut