psykoterapi

Psykoterapi og tantramassage hører ikke sammen

Psykoterapi og tantramassage skal aldrig bringes sammen, hvis nogen spørger mig! Det vil betyde at møder i massagen betinges af det, som skal fixes eller undersøges, eller gøres til et middel til at opnå noget andet.

Kontakt til det, som ER?

Hvis vi vil invitere til at erkende kærlighed, frihed eller lyst, som “kontakt til det, der er”, hinsides betingelse, beskrivelse, betydning, vurdering eller bedømmelse? Så VIL det, at gøre et møde til et sådant middel – betinge invitationen og umuliggøre den kontakt, som “søges”.

Kærlighed kan ikke “søges” og dermed betinges af den, som søger eller ideen om det, der søges.

Hvis “Kærlighed” udtrykker det, som ER, så ER vi den selv… Eller formuleret på en anden måde: “Det som er, er jeg”.

Absurd at søge det, jeg ER

Hvad, jeg ER, vil det være absurd at prøve på at finde. Det svarer til at lede efter sine briller, med brillerne på eller at se sig selv ind i sit øje med det samme øje (uden et spejl). Jeg kan søge en fortælling om det, jeg er. En tantra peger på at jeg never-ever vil kunne være min fortælling om mig.

Mennesker har gennemgående ikke brug for behandling, men for at se og blive set. Ikke FOR noget men “bare” set. “Bare” at se.

Jo hvis jeg er syg eller har brækket en arm, så kan jeg have brug for hjælp? Det møde, som opstår i denne hjælp, vil retfærdiggøres og begrundes af problemet, som skal afhjælpes.

Medfølelse

Naturligvis kan dette ske i medfølelse.

Det er her ikke “kontakten til medfølelse og kærlighed”, vedkommende hjælpes MED eller TIL. Den er der som “indsigt” i mødet…

Meditation

Det forholder sig fuldstændigt på samme måde med “Meditation”. Den, som vil “opnå noget” igennem meditation, har ikke set en dyt ud over sin egen ambition og stræben efter at “være nogen eller kunne noget”.

En form, en ide, et fatamorgana og illusion, der binder ind i forfængelighed og lidelse.

Ingen kan være “god til kærlighed”. Hvordan være “god til det, som ER”?

Udsagnet: “Min hånd er super god til at være hånd!” … er så absurd, som det kan blive. Den ER, som den er… “Hånd” udtrykker blot en etikette på dansk, vi har klistret på den, for at kunne tale om den. Hvad så med: “Jeg er helt vildt god til at være mig” ?

Psykoterapi og behandling

Når det er skrevet, så er jeg helt med på, at hovedparten af de møder, der markedsføres under navnet “tantramassage” sælges som behandling eller psykoterapi. Med det følger alle mulige fortællinger om, hvad det kan hjælpe til eller for.

Det er meget praktisk. Så kan vi forblive i “en professionel distance”. Mødes i “ordentlighed” på alle måder, og snakke om forventninger og mål inden “vi går i gang” med at levere serviceydelsen. F.eks. “performe” så godt, at kunden også vil skrive en anmeldelse med sin bedømmelse af, “hvor kærligt og godt det var!”.

Nogen kender til, når elskeren svedig efter elskoven spørger: “Var det godt?!” … (lige der døde mødet fuldstændigt, hvis det overhovedet havde været der?)

Kærlighed er ikke ordentlig

Kontakt til “lyst” og “kærlighed” ER ikke ordentlig. Den er impulsiv, spontan og medfølende.

“Jeg bevæges, som du bevæger dig. Du bevæges, som jeg bevæger mig”.

Intet menneske kan være kontrolleret i kontakt med det, som ER.

Det ville betyde at gøre sig selv til centrum i universets bevægelse, i en fast overbevisning om, at “det hele drejer sig om mig” (er i min kontrol).

Ingen kan “give” mig kontakt til det, som ER. Jeg kan heller ikke “modtage” det, jeg er. (Jeg ER det allerede)

Vi kan måske mødes i den kontakt, og det betyder, at vi ikke stiller fortællinger imellem os, der kan stå i vejen for at se.

 

Cupisofi og elskovskunst