Tantra and Yoga Summercamp 2018

Sammenhæng imellem den systemiske tænkning og tantra?

Er der en sammenhæng for mig imellem den systemiske tænkning, kybernetikken og tantra?

Hvad er livet?

Et af de basale spørgsmål, som jeg for mange år siden stillede mig, var: “Hvad er Livet?” Hvad vil det sige at være levende? Hvad gør f.eks. at jeg betragter en muslingeskal som “død” og en musling som “levende”? Hvordan afgør jeg overhovedet, om noget tidligere har været levende og nu er dødt?

Den undren har sendt mig omkring mange sider af videnskab, tro og filosofi, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke er den eneste, som stiller den type spørgsmål.

I løbet af nogle år kom jeg til at kredse om “systemisk og kybernetisk tankegang” med en sådan intensitet, at jeg nu igennem næsten 25 år har videregivet min undren, til hvem der måtte have lyst til at undes sammen med mig.

Kybernetik

Den systemiske praksis og kybernetik (“Kybernetik” kommer af det græsk for “Styrmand” og henviser til “læren om levende systemers styring af sig selv”), har siden den blev formaliseret som en selvstændig videnskab, givet anledning til et utal af opfindelser indenfor informationsteknologi og fysik og ikke mindst dannet grundlag for alverdens psykoterapeutiske retninger og sociale teorier.

Systemisk tænkning

“Systemisk tænkning” vil jeg kategorisere under “erkendelsesteori” eller mere smalt: “Videnskabsteori”…Dvs. teorier om hvorledes vi skaber viden. Og frem for alt: HVEM eller hvad skaber viden, og hvad “er” dette som kaldes for “viden”? …Og her begynder det at blive rigtigt spændende:

Hvis jeg opstiller en teori om “hvorledes viden bliver til”, så vil denne teori jo i sig selv påberåbe at skulle eller kunne være “viden”? Altså udsagnet :“Jeg ved, hvorledes viden bliver til”, vil referere til sig selv. Det jeg “ved”, (om viden altså) skal følge sin egen teoridannelse? Et sådant fænomen beskriver jeg med ordet “rekursivitet”. Teorien “føres ind i sig selv”. Teorien selv, skal overholde egne præmisser og eventuelle følgeslutninger og sammenhænge, som den iøvrigt beskriver.

Som eksempel vil udsagnet: “intet kan være sandt” vel ikke i sig selv være sandt? I så fald ville det så at sige have modsagt sig selv, og for de fleste virke absurd?
Tilsvarende ville udsagnet “alt er sandt” OGSÅ blive meningsløst, idet det sande vel må stille sig i modsætning til det “usande”, for at det overhovedet ville give mening at kategorisere noget som “sandt”?

(…. og dette spørgsmål, hvorledes vi afgør om noget er sandt eller usandt, der har optaget filosoffer igennem årene, bliver selvsagt centralt når jeg vil beskrive viden: Skal “viden være “sand”? …Og hvad betyder det?
Uomtvisteligt synes det for mig, at stort set alle konflikter og krige i denne verden vel kan koges ned til: hvem der har ret til at definere: “hvad der er sandt”? … eller “hvem der har ret”?)

Det rekursive princip

Det samme princip om rekursivitet finder jeg i alt levende. Det er som om liv kendetegnes ved at skabe sig selv, af sig selv – det er som en fabrik, der producerer tanker og bevægelser, og ikke nok med at den producerer disse “fænomener”, den producerer også selv de mekanismer, som bruges til at producere disse fænomener…

og ikke nok med det….
Den producerer også det, som der skal til for at producere disse mekanismer, ja selv de elementer, den struktur og impuls, som fabrikken som helhed fungerer efter, producerer den også.

“Viden” bliver til en måde at beskrive på?

På et tidspunkt gik det op for mig, at enhver forsøg på at beskrive noget, i sig selv måtte adskille sig fra det beskrevne. Beskrivelsen virker som en “pegefinger”, og kan i sig selv ikke være det, som der peges på. Når jeg skriver det her, synes det måske indlysende? … og rækkevidden af denne erkendelse blev omfattende for mig.

Hvis enhver beskrivelse i sin natur, ikke kan være det, som beskrives, må det føre til, at alt, hvad vi normalt kalder for “viden”, i virkeligheden alene udtrykker en måde at beskrive på, og at det, som vi kunne kalde for “erkendelse” måtte ligge udenfor eller “hinsides” beskrivelse? Kysset kan med andre ord kun forstås igennem “at kysse” og ikke ved at læse om det?
Hvilken funktion får så beskrivelsen? … Ja måske blot at invitere mig til at erfare?

Erkende igennem at erfare

Siden blev det en meget vigtig del af min praksis at formidle ved at invitere mennesker til at erfare igennem kroppen. “Erkendelse” kan man altså i min optik alene opnå “af sig selv” og ikke igennem en “lærer”, en “lære”, tro, teori eller hvilken form beskrivelsen nu gives.

Naturligvis vil det at blive inviteret til at “tænke med”….også spille en vigtig rolle i forhold til at vække en lyst efter at erfare.
Refleksion og egen bevægelse står således centralt, når nogen vælger at undre sig sammen med mig.

Tantra?

Jo længere jeg dykkede ned i undersøgelsen af “det levende”, jo mere klart stod det for mig, at erkendelsen af hvad “sex” er – også i en meget bred beskrivelse – måtte høre med?

Stor var også min forundring og overraskelse, da jeg fik øje på “tantra” – som til forveksling ligner “det systemiske”. Hvad der bl.a. fascinerede mig, var at “tantra” på forhånd undsiger sig selv som en “sandhed” og autoritet som i følgende eksempel:

“Intet af dette som skrives her, kan være sandt. Det der er, er hverken sandt eller falsk…det, der er, ligger hinsides enhver bedømmelse.”

I dag synes det indlysende for mig, at der alle dage har været mennesker til, som satte spørgsmålstegn ved autoritet og “tro”, og som forholdt sig undrende til ikke bare “meningen med livet”, men også til, hvad der får får os til overhovedet AT stille det spørgsmål? ….og til spørgsmålet om, hvad “livet” overhovedet er?

Når jeg oversætter ordet “tantra” til: “at udvide sin bevidsthed til frihed”, så ligger der i den beskrivelse en bevægelse “udad”, dvs. at gøre sig fri at de bånd som indholdet af min tænkning lægger på mig. Paradoksalt nok sker det ved at gå indad. Det jeg “opdager” ligger ikke “udenfor” mig. Jeg står midt i det. Jeg “ER” det…og i det øjeblik er der ikke længere noget “jeg”, men kun bevidsthed eller frihed der.

Når du en dag møder os?

Når du en dag møder mig (hvis du altså vælger det) i “Mahamudrainstitut” på et af vores seminarer, som Karin og jeg afholder i fællesskab, så træder du ind i et rum, hvor der er plads til at “undres”.

Hvis det skal være muligt, må du parkere dine forbehold, tro, autoriteter, og ambitioner. Du må åbne dig for at mødes.

Det betyder, at du IKKE skal TRO på noget som helst af det, som du hører, og at du skal være villig til at stille spørgsmålstegn ved det meste af det, som du mener at “vide”.  Noget af det, som du hører, vil måske umiddelbart synes vanskeligt forståeligt, og det meste at det, som du kan erfare her, vil kunne åbne for en helt ny erkendelse af dig selv, den verden og de sammenhænge, som du ser dig selv som en del af.

Dit intellekt giver op?

Undervejs vil du måske opdage at dit intellekt giver op. At det der kan forståes ikke kan begribes igennem det intellekt, som elsker orden, plan og forudsigelighed. At det som du opfatter som “logisk”, alene skyldes at du har lært at tænke på en bestemt måde, som du har givet betegnelsen “logik”. At det, der sker, heller ikke af den grund bliver “ulogisk” – men på en underfuld måde på en gang enkelt og ubegribeligt for intellektet, at du af dig selv søger et andet “lag” at erfare i.

Søger du et svar eller en “teknik” – dvs en sandhed – så går du forgæves. Sandheder kan du få hos enhver.

Går du efter at tilegne dig en “titel” eller en etiket, som “behandler” eller “terapeut” må du søge nogen, som vi give dig sådan et certifikat og under hvis autoritet du vil give din frihed i pant. Og vil du gøre dig selv klogere på livet, på lyst og begær, på kontakt og berøring, på nærvær og opmærksomhed, bevidsthed og respekt og undres over, om det er muligt at leve i kontakt til det, som vi peger på med ordet “kærlighed”, så er det måske noget for dig og for os?

Du vil måske gå herfra med en fornyet undren? En undren der åbner og åbner…og som kun hører op i det øjeblik, du vælger at falde i søvn igen?

Hvis du vil stifte bekendskab med en flig af alt dette, så vil jeg henvise din opmærksomhed på vores “tantra-intensiv” dag: Lørdag den 12. oktober. alternativt kan du melde dig på en af vores retreats. Du kan læse om den på vores hjemmeside her ved at følge linkene.