Sexfulness

Sexfulness

Sexfulness: Som du måske har opdaget inviterer vi til første seminar om sexfulness den 23-23 februar 2014. Her kan du læse lidt mere om det som vi beskriver med ordet: Sexfulness

Når du læser denne overskrift, kunne du få den ide, at der er tale om en vits? Burde der ikke stå “Mindfulness”?

Hvor Mindfulness kommer ud af en buddhistisk tradition og peger på nødvendigheden af nærvær som en del af daglig praksis, opstår Sexfulness ud af en tantrisk forståelse, hvor kontakten til lyst og kærlighed ses som det mest fundamentale og naturgivne i vores liv.

Sex

Med “sex” forstås i den tantra som formidles i Mahamudrainstitut den impuls, der gør, at enhver levende celle i vores krop formerer sig og/eller dør for at give plads til en ny celle. Den impuls hvoraf alt liv skabes. Den cyklus som træer, planter, dyr – ja al “natur” og alt levende lever i kraft af. Vi fødes af den og vores eksistens beror på den.

Lyst som et samfundsproblem

Paradoksalt nok gøres den bevidste kontakt til denne kraft også til et problem for de fleste samfund. Når barnet fra fødslen af skal konditioneres til at følge først familiens og siden samfundets regler, sker det typisk ved at den naturlige impuls og lyst undertrykkes. Det umiddelbare “nej” som barnet f.eks. giver udtryk for ved synet og smagen af noget fremmed mad, bliver erstattet af opfordringer til at “smage” ..eller til at spise op. Den umiddelbare gråd erstattes af noget, som gives en bestemt betydning, og ender med at blive opfattet og forstået som et kommunikationsmiddel der skal styres eller forhindres. Den umiddelbare kontakt til egen krop og egen lystfyldte stimulation afledes eller henvises til, når barnet er alene.

Kontrol og styring

Kontrol og styring står i modsætning til lyst og glæde. Hvor der skabes en ambition og et mål med barnet – enten igennem dets egen identifikation med omgivelsernes historier, eller igennem forældre, venner og skolens forventninger, må lysten derfor undertrykkes. “Der skal disciplin til!” lyder mantraet.

Tidligere var det måske en tydeligere del af opdragelsen, og i dag har den fået en mere subtil karaktér? Nu hedder det planer og mål for barnets udvikling. Barnet skal et eller andet sted hen! Gøres modent til arbejdsmarkedet, så han/hun kan bruges som arbejdskraft; eller påvirkes til at blive en god forbruger, der kan holde gang i “væksten”.

Denne stræben efter at blive til nogen eller noget og samfundets stadige måling og vurdering af, om vi så også er blevet til nok, er med til at bringe os “ud af os selv”, eller slippe den bevidste kontakt til lysten og livets egen impuls.

Det levende gøres til en ressource

Af det som lever, bliver der skabt ressourcer: “Human Ressources”  – ordet selv vidner om et samfund, der ser det levende, som noget der skal bruges til vækst. “Samfundets udvikling” gøres til livets – og lystens – afvikling.

Konsekvensen heraf bliver en stigende indre modsætning imellem livet i sig selv, og den ambition som et individuelt og kollektivt intellekt opstiller. Troen på, og den fuldstændige identifikation med tanken om, at alt kan forstås igennem ord og beskrivelser, skaber en ond cirkel, som det er meget svært at komme ud af.

Det er vel ret enkelt at vise, hvorledes en beskrivelse aldrig kan føre til forståelse? Buddha brugte eksemplet med en blomst. Uanset hvor mange og hvor lange beskrivelser jeg ville lave af en blomst, så vil ingen af disse ord eller billeder nogensinde kunne blive til blomsten. Et ord peger på noget andet end sig selv, og i det øjeblik jeg forledes til at tro på, at ordet er “sandt” dvs. at det, som det beskriver, ER som beskrivelsen; så mister jeg kontakten til det, som er. Ved at læse dem (eller tænke dem) kan jeg højest blive inviteret til selv at se på blomsten? Forståelsen af denne blomst kommer i det øjeblik jeg begynde at SE den, at sanse og bevæge mig med den.

At gøre en beskrivelse “sand”, svarer til at forveksle den finger, som peger, med det, som den peger på.

Politikeren

I et samfund hvor såkaldt boglig viden og -færdigheder er blevet gjort til det vigtigste, hvor et menneske der er god til ord, og god til at få andre mennesker til at tro på de samme ord, kan kalde sig “politiker”, uden i øvrigt at have forstået noget som helst, bliver det til noget meget provokerende at pege på nødvendigheden af at genetablere kontakten til “lyst”.

Intellektets død

Denne kontakt forudsætter at ambitionerne slippes, og at livet får lov til at leve sig selv, af sig selv, uden forsøg på at kontrollere og styre det ind i planer og faste rammer. Den kontakt udtrykker i princippet “intellektets død” på den måde, at identifikation med ord og tanker standser. Forståelsen ligger ikke længere i en beskrivelse, men ved at erfare uden at gøre det, der erfares, til en erfaring.

Det er på mange måder paradoksalt at invitationen til dette, naturligvis må foregå igennem et intellekt (med ord og eksempler) og at samme intellekt stiller sig i vejen for kontakten til livet selv, vel at mærke hvis der sker identifikation.

Du er ikke dit C.V.

Du er ikke dit intellekt. Du er ikke dit C.V. Du kan ikke være nogen beskrivelse af dig selv, og så længe du vil forstå dig selv igennem din beskrivelse, vil der ingen forståelse være. Du må sanse og bevæge dig med det levende, og først der begynder forståelse. Du må blive stille, på den måde at nok har du et intellekt, (heldigvis for det ellers kunne du ikke læse denne tekst) og det er ikke intellektet, der skal løbe rundt med dig. Du løber rundt med et intellekt, på samme måde som du har hænder, arme, fødder og ben.

Proppen af vulkanen

Ordet “Sexfulness” peger på en tilbagevenden til den direkte forståelse for livets egen impuls eller lyst hinsides enhver beskrivelse. På det, der sker, når “proppen” ryger af den vulkan, som bobler i os. En prop der består af normer, regler, former, forbud, og forventninger. På det fuldstændige nærvær i lyst hinsides grænser.

En enkel øvelse

Prøv at lægge dit hånd på din Yoni eller Lingam! Bevæg den evt en smule og sans hvad det gør ved dig. Måske skaber du øjeblikkeligt tanker? Måske opstår en forlegenhed eller form for skamfølelse? Måske sender berøringen dig øjeblikkeligt hen i en fantasi? Måske oplever du en følelse af tryghed og sikkerhed? ..Og lad alle disse tanker være – tillad at de kommer – og sans bare kontakten imellem din hånd og Yoni/Lingam! Øjeblikkeligt sendes du ind til din “kerne” eller din “rod”. Det er som at etablere kontakt til den kraft, som du er opstået af.

Læg så din anden hånd på dit hjerte, skab en “forbindelse” indeni dig selv imellem Yoni/Lingam og hjertet, og hvil i den! Iagttag det som sker i dig: Bemærk tankerne og sans i din krop! Gør det bevidst og med fuldt nærvær.

Ret din fulde opmærksomhed imod det, der sker i dig. Gå ikke ind i indholdet af dine tanker, men se på hvilke tanker det er, som du skaber.

Det kan være, at denne kontakt med og i dig selv, udløser en længsel i dig? En følelse af noget uforløst, eller en impuls til at “gøre noget mere”? Måske kan den endda føre til en irritation, noget ubekvemt i retning af: “hvad stiller jeg nu op med dette?” … “Det afleder mig jo fra alt det, som jeg skal nå.”

Ovenstående lille øvelse kan – ud over at vise vejen til en dyb forståelse af egen krop og essens – også tjene til at indse, at vores Yoni og Lingam ikke er der for at blive “brugt” til noget, men for at være en del af din bevidsthed.

Når noget skal “bruges”

Engang imellem hører jeg f.eks. mennesker med rygproblemer sige, “at de skal lære at bruge deres ryg rigtigt”. I min beskrivelse skal en ryg ikke bruges. Ryggen er en del af mig, og det at ville bruge noget i mig, indebærer at jeg gør mig selv til et værktøj eller et middel til at opnå noget. I ryggens tilfælde opstår smerten netop ved, at den er blevet brugt i stedet for at være en del af noget bevidst.

Når mænd “river pikken af” under bruseren eller til en fantasi foran computeren, så fungerer det også som “brug”. Lingam bruges som et middel til at opnå en automatisk reaktion. På linie med den fantasi, som også benyttes. Ikke at der er noget “galt med” fantasier – tværtimod vil jeg sige – de er også, som de er. Måske følges den udløsning som kommer automatisk hos manden eller kvinden på baggrund af en fantasi, med en følelse af tomhed eller måske skamfølelse? …Og måske opstår den følelse netop fordi “man har ladet sig bruge”?

For mange mennesker er fantasien om at blive “brugt” særligt ophidsende. I den ligger der måske ubevidst en vej til at kunne slippe sine forbehold? Den som i fantasien tager kontrollen, har så at sige ansvaret, og den brugte “kan ikke gøre for det”, eller må overgive sig til det, som sker, imens det sker. Dette bliver en vej ud af kontrol: Lystens modsætning. I virkeligheden slippes kontrollen ikke. Den, som skaber fantasien, eller som vil leve den ud, vil i langt de fleste tilfælde selv ville vælge, HVEM der skal have retten til at “bruge”, og bevarer dermed alligevel en form for kontrol. For et øjeblik kan det måske lykkes at skabe en illusion af “kontroltab”?

En kraft der sætter fri

Sexfulness bliver at træde ud af illusionen, slippe brugen og være bevidst i mødet med sig selv.
Sexfulness bliver at gå bevidst fuldt og helt ind i liderlighed, tanker, følelser og alt det der sanses i dig, i det kærlige lystfyldte møde med et andet menneske eller med dig selv.
Sexfulness omfavner skam, blufærdighed og alle mulige og umulige normer, fantasier og moralforestillinger, der er blevet hæftet på følelsen af lyst og kropslighed ved – igennem anerkendelse – at skabe forståelse.
Sexfulness inviterer dig til at slippe kravene om at skulle være “god nok” eller gøre dig fortjent til noget som helst mødet med andre mennesker, og i stedet hvile i egen sanselighed og kontakt.
Sexfulness beskriver den ro og stilhed, der kan være i kontakten til dit køn og dit hjerte. I forståelsen af, at det du kalder for din “seksualitet”, i virkeligheden udtrykker en ydre adfærd. At denne ydre adfærd blot foregår på periferien. At du i det øjeblik du omfavner kontakten til lyst og kærlighed fuldt og helt, åbner for en sluse der ikke lader sig standse igen.

………En kraft der vil sætte fri.