trives lyst

Trives lyst i en psykoterapeutisk kontekst?

Hvordan trives lyst? Hvad dræber al bevidst kontakt til den?

Kender du det at vågne op om morgenen med et fuldstændigt klart billede af noget, som du åbenbart har gået og tumlet med? Pludselig står det lysende klart, hvad der ligesom “ikke har kunnet passe”?

Sådan havde jeg der her tidligt i morges. Som så mange morgener før, satte jeg mig til tasterne.

At anerkende sig som et seksuelt væsen

Karin og jeg har inviteret mennesker til at undersøge tantramassage, tantra og kunsten at elske igennem nu mange år.
Kvinder og mænd har deres gang her på Mahamudrainstitut og vi ser, hvordan de forandrer sig på stort set på alle områder af livet.

Det er ikke vores fortjeneste men deres egen. Det sker, når de begynder at anerkende sig fuldt og helt som seksuelle væsener og finder en kærlig og medfølende ramme at undersøge det i.

Hvorfor kritiserer du psykoterapeutiseringen af Tantra?

Nogle spørger mig, hvad der får mig til jævnligt at kritisere det, jeg kalder for “behandlingstantra” og psykoterapeutiseringen af Tantra? Ja jeg har gjort det siden Mahamudrainstituttets begyndelse.

Den tager ganske enkelt det væsentligste ud af Tantra: Frisættelsen af lyst. Anerkendelsen af den seksuelle, boblende, vulkanske kraft, vi alle sammen er rundet af, og er opdraget til at undertrykke.

Psykoterapeutiseringen og Behandlingstantra vil gøre Tantra “pæn og ordentlig”.

To mennesker, hvor denne ene i øvrigt med stor glæde igennem flere år havde sin gang hos os og mødte hinanden her. Skrev det meget tydeligt til mig, da de udgav deres bog om psykoterapeutisk tantra og -sanselighed:

“Det er mest fordi, vi ikke kalder det elskov/sex og der er så meget “blæst”, at vi rykker os lidt væk fra det (Mahamudrainstitut). Samtidig arbejder vi i tantramassagerne med de fine ting, vi har lært på Mahamudra og de fine ting, der også kommer til som en naturlig del af vores bevægelse”..

Da jeg læste det, tabte jeg underkæben.

Trives lyst i en psykologisk samtale?

Mennesker kan i årevis have gået til psykolog, psykoterapeut, taget uddannelser i det, været i utallige timers egenterapi, selv være psykoterapeuter – og det har absolut intet forandret i forhold til det, som er kernen: Undertrykkelsen af den spontane seksuelle lyst.

Pænheden og den kontrollerede “glade” overflade, er overhovedet ikke er spor glad, men bare glat på ydersiden. Så glat at der endog kan tales om “alt det svære” på en glat måde.

Tantrakurser for ækle mænd?

Jeg har haft chats med en kvinde, som inviterer til tantrabehandlings-uddannelse og selv væmmes over “ækle mænd, som kun vil have sex”. De stakkels mænd, som tager den uddannelse, opdager end ikke, at hun foragter dem? Nej det er nok ikke dem, som mennesker betragtet, men hendes eget forhold til seksualitet, der projiceres over i en fortælling om liderlige væmmelige mænd. … På trods af det, jeg igennem- og efter samtalen opfattede som en fælles undersøgelse, blev jeg efterfølgende gjort til syndebuk og hængt offentligt ud på Facebook.

Hvad er så farligt når lyst trives?

Hvad er det, som er så farligt ved at få direkte kontakt til seksuel lyst?

Hvad har gjort præsterne i alle religioner – i dag i allerhøjeste grad repræsenteret ved en sekulær psykoterapeutisering af vores samfund – så bange for den?

Hvad har fået kommunistiske, facistiske, socialistiske (også socialdemokratiske) og borgerlige politiske partier til at frygte den?

Den sætter fri!
Den binder op!
Den får mennesker til at holde op med at gå i takt.
Den udløser et kreativt potentiale uden lige..
Den får soldater til at danse og synge og lege.
Den skaber kunst og kreative udtryk.

Som en direktør engang sagde til mig, da jeg var ude for at hjælpe med at skabe bevægelse i en fastlåst organisation:

“Mine medarbejdere (mine!) kan gerne være lystne derhjemme, og her på arbejdet skal de sku gøre deres pligt og ikke tænke i lyst!” …

Det sagde han, imens den øvrige ledergruppe sad omkring bordet.
Du kan som læser forestille dig, hvor stille der med et blev i det lokale!

Bevidst kontakt til lyst er uønsket i en behandling

Men! … Trives lyst da ikke i en psykoterapeutisk behandlingskontekst?
NEJ!

Den er ganske enkelt uønsket der!.
Der findes intet mere lyst-dræbende end at lytte til en forklaring af lyst eller at tale om manglende lyst. Især ikke med et menneske som helt bevidst holder sig på professionel afstand!

Det er intet lystent i at tænke i “sanselig erkendelse” i en undervisningssituation med sin partner.

Der er intet lystent i at høre om traumeterapi.

Der er intet lystent i at lære de “rigtige greb”, som kan give nydelse til et menneske, som ligger passiv på en briks.

Der er intet lystent i at blive “guidet i- “ alle “at guide i”, hvordan man skal trække vejret “rigtigt”.

Det er intet lystent i at smøre sig ind i mudder og gøre som om du er “vild” – blot fordi alle andre gør det i den setting, du nu er en del af.

i det uhæmmede trives lyst

Lyst har vildskaben indbygget i sig. Det uhæmmede. Som en strøm af smeltevand, der bruser nedad bjerget og har gjort det utæmmet i tusinde år. Som kogende boblende lava. Som havets bølger der slår ind mod stranden for at skylle roligt rytmisk op ad den flade varme sandstrand. Som solen der varmer en nøgen krop, sender liderligheden ned i skødet og hengivelsen ud igennem hjertets buldrende fylde.

Som at tage et køn i sin mund og sanse det svulme og vædes…Som at sanse sin hånd imellem varme lår og baller, og tunger møde tunger. Som at slikke den friske, salte sved af en lysten varm krop, og lade sig ride i parringens akt.

Den er poetisk, den er dramatisk, den er smuk, den er sand, den er natur!

SÅ langt væk fra den ordentlige, formelle “setting” der kan passe ind i en instragram-profil eller til en artikel i et modeblad. Lyst kan ganske enkelt ikke iscenesættes.
Det dør den af.

Alle kan vel ikke?

Men Jesper! Alle kan jo ikke være i lyst som dig!
Nogle har lyst til det ene, andre til noget andet?

Jeg skriver overhovedet ikke om, hvad vi har lyst til, eller om vi nu skal undertrykke ejakulationen, sidde i rundkreds og slå på neo-europæisk-shamanistisk-tromme, sige “Ho” til hinanden omkring et bål, tale om hinandens traumer, stirre os gensidigt i øjnene med en passende mine, “tilbede” en yoni eller ære en Lingam…

Det kan sikkert fungere som fantastisk underholdning, og som en legitimation til at få lidt kontakt til det andet køn (eller sit eget)? …

Jeg peger heller overhovedet ikke om “frækt undertøj”, pikanterier eller særlige orgasmeteknikker.

At mødes for at lave synkroniserede øvelser sammen med andre tilsyneladende veltilpassede par, i den umulige ambition om at vække den seksuelle lyst TIL den anden igen, er heller ikke mit ærinde. Det virker i øvrigt ikke!

Der trives lyst overhovedet ikke! Heller ikke selvom vi bagefter forsøger at overbevise hinanden om det.

Diffus kropslig fornemmelse

Jeg/vi inviterer dig til at fornemme den der kropsligt funderede bevægelse, der opstår diffust i vores kroppe som vil UD og IND…. Ud af snærende bånd og ind i det levende. Den er formløs..

Kan du genkende det? .. Det er både blidt og vildt. Smeltende og eksplosivt. Stille og brusende.

“Tantra” er fyldt med fortællinger om mænd og kvinder, som lod den komme til!
De 84 Mahasiddhas er eksempler på mænd og kvinder fra alle kanter og hjørner af samfundet, som sprængte “det forventede og ordentlige”…

For katten da… Den tid vi er her, er kort!

Alt for kort til at fylde os med Cola, Chips, Netflix, eller sidde foran et computerspil og ophidses over at skyde en virtuel modstander i et program, der er skabt til at binde i afhængighed.

Lyst trives og viser sig i det utilpassede, spontant kreative og impulsive, alt -favnende OG -afvisende, uberegnelige, emotionelle og fuldstændigt ukunstlede, og usentimentale. Det er den samme bevægelse, som får en mælkebøtte til at bryde den ordentlige sorte overflade af asfalt på vejen.

Cupisofi og elskovskunst på Mahamudrainstitut – et praksisfællesskab

Previous Article
Next Article