Vrede og agression

Vrede og agression

Hvordan opstår det, som jeg vil betegne som “ vrede og agression ”?

Er hunden, som gør af en person, der træder ind på sit domæne, “vred”? Eller handler den blot i overenstemmelse med sin natur?
Dette, som jeg kunne betegne som  agressivitet hos hunden, har vel den funktion at beskytte og passe på?

Fungerer min vrede på samme måde som et forsøg på at “passe på noget” omkring eller i mig?

Et forsvar for et “jeg”?

Megen vrede og agression opstår i forbindelse med at nogen føler sig forbigået, dårligt eller “unfair” behandlet, snydt, eller udnyttet? og har således en komponent af “bedømmelse “ over sig? Dvs. tager et moralsk udgangspunkt? Den fungerer som et forsvar af en norm og af et “jeg”.
Jeg tror at alle krige starter på den måde, store som små? De retfærdiggøres af en “sag”. En sådan identifikation med en fortælling, vil uvilkårligt føre til at den aggressive bliver “ude af sig selv”. I den tilstand kan alt muligt ske: “Jeg kan ikke gøre for det… Jeg blev simpelthen så vred”.

At handle umiddelbart?

Hunden, som beskytter sig selv og sin flok, kan ikke have en “sag”. Den er blot til stede i dette øjeblik og handler impulsivt og umiddelbart?

Hvorledes kan jeg iagttage dette i mig selv?

Ved at være opmærksom på de fortællinger, som fortælles i mig, og være helt bevidst sansende i det, der sker, imens det sker. Lad blot historierne komme og gå!

Det handler ikke om kontrol eller styring

Det handler ikke om at skulle “styre” eller “kontrollere” noget som helst. DET ville igen tage afsæt i en intellektuel ambition? Men om at være til stede i fuldstændig opmærksomhed. Iagttage bedømmelsen af det, som sker: Se AT der bedømmes og vurderes…og naturligvis handle i det, som impulsivt eller naturligt opstår.

I den bevidsthed opstår handlen hinsides agression, og dermed på en måde, så der kommer et klart nej, hvis der er behov for det.
Hvor der er forståelse af, at alt, hvad der sanses, er den, som sanser lige her og nu, bliver “det som skete” eller “…”som noget bør føre til” ikke længere udgangspunktet for handlen.

Karma

At handle på en erfaring svarer til at ville styre skibet ved at se efter kølvandet, som det skaber i havet. Livet formes af den handlen, som finder sted i den umiddelbare sansen. “Som jeg handler, således er mit liv”. Dette er i min beskrivelse også betydningen af ordet: Karma.