abstrakt

Abstrakt eller sanselig erkendelse? – Er der forskel?

Kan noget abstrakt erkendes som andet end sanselig erkendelse? Er al erkendelse mon sanselig?

Ud af hovedet og ned i kroppen – med sanselig erkendelse?

Ind imellem kan jeg blive i tvivl om, hvor mange der tiltrækkes af ordet “Tantra”, som forbinder det med andet end noget med nydelse, eller en anden måde “at mødes på”? – I nogles beskrivelse bliver det synonymt med “Tantra massage” eller Tantra s**.

“S**” idet det tilsyneladende er moralsk betænkeligt i vores samfund at benytte bogstaverne “ex” når de stilles efter “S”?

Når det er skrevet, så mødes jeg meget ofte med et ønske om “at komme ud af hovedet og ned i kroppen”. Nok som en metafor for: “At mine tanker fylder for meget og giver anledning til uro og stress”?

Lige netop den tanke, kunne så virke som en af dem, der “fylder” for meget? Ikke mindst med baggrund i at “tanker” på den måde gøres til “ting”, der kan fylde noget op? Hvad hvis det, vi beskriver som “tanker” ikke findes som “ting”, men blot er udtryk for bevægelse?

Så ville det handle om “at bevæge (sig) anderledes”? Eller “At bevæges anderledes”? Der ville i det ikke være nogen skelen imellem- eller behov for- at skille hovedet fra kroppen?

Det sidste vil jeg nu også på alle måder finde meget uhensigtsmæssigt.

Sanselig erkendelse af naturen af det, som er?

En tantra vil handle om “at se naturen af det, som er”. Nogle gange vil det beskrives som, at erkende naturen af det, som er. Der vil være en væsentlig forskel på de to udsagn

Spørgsmålet om at erkende noget har i allerhøjeste grad filosofisk karakter. Hvad vil det overhovedet sige?

Meget forenklet vil det måske pege på det, der skal til for igennem indsigt eller erfaring at opnå viden om noget? Erkendelse går ud over bare at “kende”, ved at undersøge det, der erkendes “dybere”.

At erkende henviser til det, der skal til for at tilegne sig et kendskab – igennem evnen til at handle, afprøve, undersøge og iagttage i forskellige sammenhænge – og på en sådan måde, at det kan formidles som “viden”.

Erkendelse knytter sig med andre ord såvel til at sanse, bevæge og til at kunne tolke og tillægge betydning? Der kan vel ingen erkendelse findes, der ikke er “Sanselig erkendelse”?

En Tantra vil ofte være abstrakt

Hvad der har slået mig, siden jeg i min ungdom begyndte at interessere mig for at erkende “naturen af det, som er” er, at langt de fleste tekster – der går bare lidt dybere end at bibringe læseren et overfladisk kendskab – ofte er vanskelige at læse.

Tantras er her på ingen måde en undtagelse!

De er gerne meget nuancerede i brugen af sproget, og de trækker på læserens evne til at “forestille sig…” eller at “tænke abstrakt”.

At noget er abstrakt henviser til, at “det væsentlige, regelmæssige, “lovmæssige” eller andre kendetegn er afledt af noget, der er konkret og sanset…

Det abstrakte udtrykker en form: f.eks. Begreber, ord, tanker, læresætninger etc.. Eller som det kendes fra kunsten i “abstrakt kunst”: Hvor det, der kan beskues, inviterer til at “anskue noget på en anden måde end ellers”?

Levende væsener lærer noget abstrakt ved at sanse

Levende væsener lærer at give noget, der sanses, betydning.

Jacob von Uexküll var estisk født og tysk biolog. Han er kendt for at have forsket i at biologiske organismer ikke bare modtager data, men forarbejder dem til information og betydning der er afgørende for, hvordan de handler.

Sin forskning, som blot et eksempel på utallige bidragsydere til den systemiske teori, peger på at al erkendelse er sanselig.

Jeg kan kun lære betydning, hvis jeg kan forbinde den med noget, der er sanset!
Alle de ord du og jeg kender, har vi lært ved, at nogen har hjulpet os til at koble en lyd på en anden sanset erfaring.. Og senere, at samle de “tegn”, som vi kalder for “bogstaver” til “ord” der abstrakt formidler det sansede.

En følge af det vil være, at et barn, der lærer, vil lære svarende til, hvor nuanceret det inviteres til at skelne (sanse) i mødet med sine omgivelse og i oplevelsen af “sig selv” i kontakten.

Et forhold der ikke ophører med alderen, omend mange menneskers impuls til at øge sin sanselighed til at kunne skelne stadig “finere” forskelle – måske tenderer til at forsvinde?

Det sker især, hvor en ide om “allerede at kende noget” lukker for nysgerrigheden efter at udforske, undersøge og lege med nye muligheder?

At forstå en beskrivelse – trækker på sanselighed

Hvis jeg fortæller om mine erfaringer med at arbejde med træ, og udtrykker det med beskrivelsen:

“.. … Det er samme følelse, som når jeg efter at have arbejdet med stemmejernet, skubber de to bjælkeender sammen, og fornemmer den ubeskrivelige følelse af, at de glider sammen og ind i hinanden i den Franske lås.

Den sagte lyd og den taktile fornemmelse i mine hænder af den helt rigtige modstand, er nærmest orgastisk.

Når jeg efterfølgende med køllens forsigtige slag, slår kilerne ind fra hver side, er det som om de to bjælker har forenet sig organisk med hinanden….”

…… Så vil forståelsen af det, være betinget af læserens egne erfaringer og sanselighed.

På den måde fungerer en tekst eller det, der siges, som et spejl:

Læseren finder kun det i teksten, eller lytteren i det sagte – som vedkommende medbringer af forudsætninger for at kunne tolke sine egne sanselige erfaringer?

Forståelsen betinges af såvel sanseligheden som af, hvor nuanceret vedkommende kender og kan anvende forskellige ord.

Roden til at skelne og at tænke abstrakt

“Roden” til erkendelse ligger i evnen til at sanse – dvs. at skelne.

Det er her ret interessant, at vores “tænke-kraft” i såvel de brahmanske (vediske) og buddhistiske traditioner forbindes direkte til vores sanselighed. De følges ad.

Omvendt skiller den mere “vestlige filosofi” gerne strengt “fornuft” og “sanselighed” ad. – Omend den såkaldte “rene tænkning” gerne og da ret paradoksalt beskrives med henvisning til de tænkendes evne til at sanse 😉

En Tantra og at øge sin sanselighed

At fordybe sig i “Tantra” handler altså både om at øge sin sanselighed og sin bevægelighed i såvel krop og intellekt. 

Det sker ved at erfare, følge, afprøve og lege sammen.

Hvis, jeg vil lære noget, så er det at kunne- og ville- relatere nært og opmærksomt med et andet menneske eller et dyr fuldstændigt afgørende!

Vi som andre levende væsener lærer meget dårligt igennem diktat – eller ved at få præcis foreskrevet, hvordan vi skal gøre noget. Vi lærer ekstremt dårligt af mennesker, der vil “undervise os” – og især når det er på afstand.

Vi lærer til gengæld fantastisk når vi bevæger os intimt i kontakt med et andet levende væsen. Vel at mærke hvis vi kan lide hinanden og mødes i tillid!
Vi lærer godt, når vi krop mod krop i kontakt frit kan spejle et andet menneskes bevægelser. Erfare, hvad vi ikke før har erfaret..

Vi inviterer til intimitet

På Mahamudrainstitut inviterer vi til intimitet. Det er naturligvis kun muligt, hvor det føles trygt.

Tryghed fremmes bl.a. igennem et tydeligt sprog og -kultur, verbalt og nonverbalt for, hvordan vi løbende og åbent kommunikerer samtykke og spontant kan flytte- og passe på os uden nogen form for forklaring eller efterfølgende verbal “vurdering” (Det der misforstået nogen steder kaldes for “feedback”).

Måske er Cupisofi noget for dig? Et undersøgende fællesskab