ordenes kraft

Ordenes kraft – Words are magic?

Er det muligt at være bevidst, spontant opmærksom på ordenes kraft? Kan de virke på samme måde som programmering af en computer gør det??

Ordkløver!” “Det er da bare et spørgsmål om ord!“, “Om jeg nu kalder det, det ene eller det anden, kan vel være ligegyldigt!”

The magic in words!

Jeg har fundet ord spændende, siden jeg begyndte at skrive. De virker med en magi, som måske de færreste er sig bevidste om?

Nogle vil skrive om at “have ordet i sin magt”. Andre om “ordets magt”. Hvordan bliver lyde, der skabes i stemmelæber, svælg, mund og nasale hulrum til noget, der kan virke magtfuldt?

Hvordan kan symboler, tegn og bogstaver fungere med den kraft, som de nogen gange tilsyneladende gør?

En tantra formidles som ord, der beskriver en praksis. Nøjagtigheden og opmærksomheden på, hvordan de klassiske tantras formidles, er for mig tydelig at se i dem.

Hvordan opstår ordenes kraft?

Hvordan virker ord?


De skabes igennem bevægelse, og de bevæger den, som skriver, siger, hører, lytter eller læser dem. Det magtfulde beror på, at enhver, som hører, læser og tænker ord, bevæges. Om de vil det eller ej. Forskellige ord bevæger forskelligt.

Hvor, der bevæges, skabes emotion. Når der opstår emotion vil intellektet tillægge betydning. Betydningen vil jeg kalde for “en følelse”. Med ord bevæger og påvirker vi følelser i hinanden. Med bevægende ord kan stemninger skabes – ikke bare i den enkelte, men også i store grupper.

Hvem, der interesserer sig for bevidsthed, i min optik også gøre sig opmærksom på hvordan ord virker og hvordan?

Skal jeg så?

“Men Jesper? Skal jeg så hele tiden gå og være opmærksom på, hvad jeg kalder tingene”?
Sagde en kvinde til mig for nyligt.

Læs lige den sætning igen!
Hvad springer dig i øjnene?

“Skal jeg så…!

Der siges f.eks. ikke: “Kan jeg så” .. Eller “Hvordan kan jeg mon være opmærksom på…”? Nej: SKAL jeg så..?

Bevæges jeg anderledes af et “skal” end af et “kan”?
JA!

Forskellige ord bevæger forskelligt – bl.a. deri ligger ordenes kraft.

De to forskellige ord bevæger meget forskelligt. Jeg skriver her ikke om “rigtigt” eller “forkert”. Blot om at jeg bevæges af dem på forskellige måde.

Hvis, jeg skal beskrive forskellen, vil jeg pege på “intentionen”, som noget der karakteriserer den.

Siger nogen: “Du skal..” til mig, eller bare “tag- vis! – hent! – ræk mig!” – altså i “bydeform”, så fremtræder vedkommendes “rettethed” overfor mig meget tydelig!

Siges der i stedet for “kan du?”.. eller “du kan f.eks” så vil jeg måske i højere grad høre en invitation, der åbner for muligheder?

Hvis jeg spontant, bevidst er opmærksom på disse forskelle bliver det muligt at høre eller forstå det som siges eller skrives” frit …

“Puh” ville nogen måske tænke? Det lyder anstrengende?
Det er det måske i begyndelsen? Sammenhænge, som før var skjulte, bliver tydelige. Med praksis kommer øvelse, og med den stadig mere frihed i sine bevægelser.

Ordenes kraft når de sættes i sammenhæng

Et er, hvordan enkelte ord og formuleringer kan virke i mig. Andet er at iagttage opmærksomt, hvad det egentlig Er, der siges eller skrives? Dvs. nøje at iagttage hvordan et menneskes opfattelse af sammenhænge spejles i den måde, det talte eller skrevne formuleres på?

Lad mig komme med et par eksempler:

Bliv fyldt med energi!

Jeg læser et sted: “Bliv fyldt med energi!”

Hvilke antagelser omkring energi og “jeg” ligger til grund for denne formulering?

Det må være noget med: At jeg er en “beholder”, der kan fyldes energi i”?

Energi der f.eks. kan tappes ud igen? Så vil jeg være “tappet for energi?” I samme tankegang vil jeg måske kunne “flytte energien op eller ned i denne beholder-krop?”

Selv et fly, der pumper jetbrændstof imellem forskellige tanke, flytter ikke “energi”, men en væske, der potentielt kan frigive energi fra en form til en anden, når den forbrændes.

Jeg spiser ikke energi. Jeg spiser mad, der forbrændes og dermed omsættes til energi (bevægelse) i mig. Heldigvis finder den levende krop selv ud af at omsætte maden til bevægelse overalt i mig!

Jeg tænker f.eks.ikke at nogle mennesker har for megen “energi” i fødderne, der skal flyttes op til navlen?

Gør det noget?

Jamen gør det noget? Er det da ikke lige meget om vi skriver det ene eller det andet?

Jeg peger på, at det simpelthen former måden vi handler og bevæger os på. Ved ikke at gøre mig bevist om hvordan jeg bevæges igennem hvilke beskrivelser, sker det “automatisk”. Helt som når en computer programmeres med helst særlige algoritmer, til at gøre noget på helt bestemte måder.

Computere tager bare imod disse programmer. De skrives direkte ind i dem af programmører. Et menneske, der ikke orker af bevidstgøre sig om det – (eller kan?) .. vil på samme måde ubevidst lade andre programmere sig..

Lad mig komme med et andet eksempel:

“Vil du leve indefra og ud?”

Jeg læser spørgsmålet: “ Vil du leve indefra og ud?” … i en invitation til et kursus.

Hvad betyder det?
Hvad er inde, og hvad er ude?

Menes der med “indefra” mine tanker og perspektiver? Menes der “ego”?
Er “udefra” så det, at jeg bevæges og lader mig bevæge, at de omgivelser, jeg lever i?

Vil det sige, at jeg måske ikke lever i kontinuerlig vekselvirkning og gensidig samtidig interaktion imellem det der er “inde” og det, der er “ude”…
Er jeg derinde? Eller skabes jeg i virkeligheden i mødet med det “derude”, som noget der illusorisk måske er “imellem” .. eller bare er bevægelse?

En computer, der programmeres er ligeglad med ordenes kraft!

“Pyh” tænker du måske igen. Hvor kompliceret!
Er det ikke lige meget?

Joh… Computeren er fuldstændigt ligeglad med, hvilke programmer den programmeres med. Den stiller ikke spørgsmål til dem.

En tantra, inviterer til at få øje på ordenes kraft. F.eks. at vi muligvis adskiller os fuldstændigt fra maskiner? 😉 .. OG tilsyneladende er hurtige til at opføre os som maskiner, uden endda at få øje på det? .. Det hele sker igennem ordenes kraft.

Cupisofi – Et undersøgende fællesskab på Mahamudrainstitut