Adskiller lyst sig fra begær?

Adskiller lyst sig fra begær?

I daglig tale bruger vi ofte ordene “begær” og “lyst” i flæng. I min tantriske praksis peger ordet “lyst” på noget andet.

Tantra betyder accept

Tantraens vej er acceptens vej. Anerkend det, som er! Når du begærer, så begær! men vær ikke dit begær. Vær bevidst om genstanden for dit begær, og hvad du gør i denne impuls! Mød dit begær med bevidsthed! Du er i midten af det, og samtidig er du i stand til at iagttage det. Ikke som en analyse, ikke som noget du skal regne ud. Forsøg ikke på at bekæmpe det, da din kamp blot vil knytte dig endnu stærkere til det, som du vil bekæmpe.

Rummer vores begær ikke en rettethed i sig? Vi søger noget bestemt for os selv? Jeg vil bruge dig eller det, som er genstanden for min længsel, til at tilfredsstille mig selv? Næres begæret ikke af en historie – en fantasi – en forestilling om at opnå noget? Få noget, være nogen eller blive til noget.

Seksualitet og begær

I vores seksualitet kan sådanne historier få en voldsom kraft. Vi gør os selv til centrum for fortællingen, og i den bruges vores partner eller partnere som statister i et rollespil. Al begær henter vi ud af vores erfaring. Vi kan tro at fantasien handler om noget, som ikke er sket, og som måske heller ikke bør ske, men alle elementerne til at skabe den kommer fra fortiden; fra dine erfaringer og det du har lært. Begæret er konditioneret og automatiserer os, indtil vi bliver trætte af den samme historie, eller oplever at den bliver indfriet og må finde på en ny for at opleve den rus, som knytter sig til den. På den måde fratager begæret os vores frihed og gør os blinde. Vi bliver fanger af vores egen stræben. Som en skuespiller i en historie, uden at det er skrevet ind i rollen, hvordan han/hun kommer ud af spillet igen.

Vi kan ikke “være lystne” på kommando eller for den sags skyld “være frie” på opfordring. Det “frie” knytter sig til det spontane, til det som ikke opstår igennem en “tænkt vilje” eller stræben. Når vi stræber efter lysten, er den allerede umuliggjort af vores længsel.

Lyst hinsides tanke?

Lyst,frihed, kærlighed og bevidsthed opstår hinsides enhver tanke og dermed også først når vi slipper ideen om dem. Selv ideen om “at slippe” skal vi slippe… 😉

Det lyder næsten som en umulig sag ..ikke? Ja, hvis du vil forstå det med dit hoved, så bliver det umuligt, fordi dine tanker kun formår at producere billeder, historier, symboler og ord, der jo som sagt repræsenterer noget andet, end de de selv er. Et billede er ikke det, som det forestiller. Din forestilling om lyst, er ikke din lyst.

Vores tanker er ikke “skadelige” eller “uønskede”. Jeg elsker tanker og gode historier. De fungerer ganske vidunderligt, når vi skal bygge broer, skive digte og artikler, lave matematik, filosofere, betale i Brugsen osv. De virker ved at beskrive.

Forståelsen derimod kommer hinsides tanken. Ingen har endnu forstået “Chokolade” ved kun at læse eller skrive om det. Det er ganske enkelt umuligt! Chokolade skal man smage for at forstå det, og selv når du har smagt det, vil det være umuligt at beskrive det, så andre ved at læse, får den samme smag i munden.

At være fri?

Derfor bliver noget af det mest centrale i tantra at anerkende alt i dig selv. Med “anerkende” mener jeg ikke at bedømme, vurdere og analysere, men at SE, HØRE og MÆRKE. Det, som du dømmer, kan du ikke anerkende. Ros og kritik har absolut intet med anerkendelse at gøre! Vil du anerkende et andet menneske (f.eks. dig selv), så vis, at du ser ham/hende uden noget behov for at skulle kommentere om det, du ser, er godt eller skidt. Når jeg taler om at iagttage os selv i alt, hvad vi gør, handler det altså ikke om at sætte hjernen i overgear, men om at sanse at du sanser, sanse at du f.eks. er vred, glad, ked, liderlig, tænksom etc… og det kan du selvsagt kun sanse, hvis du går fuldt og helt ind i disse følelser.

Kan jeg overhovedet være fri, hvis min opfattelse af verden betinges af bestemte benævnelser og kategoriseringer? Kan kærlighed leve der? Vil ikke selv den mindste “betingethed” kvæle enhver kærlighed?

Kan vores lyst være “for meget” eller “for lidt”? Giver det mening at kritisere sig selv eller andre for, at de trækker vejret for meget? Eller at deres puls ikke er hurtigt nok? Skal jeg modtage kritik, hvis jeg er sulten? Lyst fungerer som en del af vores naturlighed, som en del af det at være til.

Miste kontakten til sin lyst?

Vi kan måske miste kontakten til vores lyst? Og det sker når vi drukner den i historier, tanker krav og ønsker eller giver den retning. Hvor begæret er rettet og fokuseret, fungerer vores lyst hinsides retning. Det er som forskellen imellem at “være fokuseret” eller “at være opmærksom”.

Oplever du at have “lyst til nogen eller noget”, er det så ikke netop dit begær, som du møder der?

Arbejdet med tantra, som det kommer til udtryk i vores grupper, på vores retreats og massageuddannelsen kan åbne et rum for dig, hvor du kan undersøge og få kontakt til din lyst.
Som bevidsthed er frihed, er kærlighed og lyst det også