Tilopa om Mahamudra

Mahamudra er hinsides ord og symboler
Men til dig Naropa, som er oprigtig og tro, bliver det sagt:

Det tomme har ikke brug for støtter
Mahamudra beror på intet,
uden nogen form for anstrengelse,
Simpelthen kun idet du forbliver ubundet og naturlig,
kan du bryde åget
og nå befrielse.

Når du ikke mere ser i rum,
og da betragter dit eget sind med dit eget sind,
forsvinder alle forskelle,
og du når til Buddhaværen.
Skyerne bevæger sig over himlen,
de har hverken rødder eller et hjem;
som skyerne er de enkelte tanker,
der trækker igennem dit sind.

I det øjeblik sindet erkender sig selv,
ophører enhver forskel.
Former og farver skabes i rummet.
Men hverken sort eller hvid
efterlader spor der.

Ud af denne åndens ånd opstår alle ting.
Hverken dyder eller laster tilsmudser den.
Tusinder års totale mørke
kan intet stille op mod den strålende sol;
Samsaras lange tidsalder
kan ikke skjule åndens klare lys.

Selvom vi behøver ord for at forklare tomheden,
kan tomheden selv ikke beskrives.
Vi siger: ”Bevisthed er et klart lys”
og det lader sig ikke forstå igennem ord og symboler.
Bevidsthed er i sit væsen tom,
og dog omfatter det alle ting.

Gør intet med din krop – spænd blot af!
Luk din mund fast og vær stille!
Tøm dit sind og tænk på intet!
Lad din krop hvile så let som en hul bambus!
Giv og tag ikke; ånden hviler,
Mahamudra er som en ånd, der ikke klynger sig til noget som helst.
Hvis du øver dig i dette, når du snart Budda-væren.

Øv ikke mantraer og paramitas.
Ingen undervisning i sutraer og love,
Ingen viden fra skoler eller skrifter
fører til erkendelsen af den medfødte sandhed.
For, hvis ånden stræber efter noget,
opfyldt af længsel efter målet,
tildækker det dermed kun lyset.

Den som holder sig til tantriske bud og dertil også bedømmer,
begår forråd imod ånden i Samaya (Samaya-mudra)
Opgiv alle handlinger og ønsker!
Lad tankerne stige og ebbe ud
som krusninger på havet.

Den som ikke glemmer forgængeligheden,
eller princippet om at være fri af bedømmelse,
den følger det tantriske bud.
Den som opgiver alle længsler,
som ikke knytter sig til dette eller hint,
forstår skrifternes sande mening.

I Mahamudra brænder alle dine synder,
I Mahamudra bliver du
sluppet fri af verdens fængsel.
Det er Dharmas klareste flamme.
De som ikke tror på det, er som Narre,
der evigt ruller sig i elendighed og sorger.

Forlad dig – for at nå til friheden –
på at modtage hjælp fra en vejleder.
Når din ånd modtager sin velsignelse
er befrielsen nær.

Alle ting i af denne verden er uden mening,
og intet andet end kim til nye lidelser.
Ubetydelige læreretninger prædiker gerninger –
følg kun en Lære som er stor!
Det kongelige blik går ud over al dualitet.
Den kongelige metode overvinder alle forstyrrelser,,
Vejen uden metode er alle Buddhaers vej.

Hvem der går af denne sti, bliver nået af Buddha-væren.
Verden er forgængelig
Uden substans ligesom fænomener og drømme.
Forsag den og forlad dem.
Klip båndene til lyst og had.
Og mediter i skove og på bjerge.

Når du uden anstrengelse
kan forblive løst og naturlig
så nås du snart af Mahamudra
og du bærer “ikke-sejren” med derfra.
Kap rødderne af et træ, og dets blade visner;
Kap din ånd sine rødder, og verdens hjul går til grunde.
Ethvert tilfældigt lys fortrænger i et øjeblik
En hel tidsalders mørke.
Den stærke ild fra ånden brænder som et lyn
uvidenhedens slør.
Den som klamrer sig til sindet,
erkender ikke sandheden som er hinsides samme.
Den som gør sig umage med at øve sig i Dharma,
erkender ikke den sandhed, som er hinsides alle øvelser.
Den som vil vide, hvad der er hinsides sind og øvelser,
gennemskuer med et slag sit sinds rødder,
og stirrer med et nøgent blik.

Sådan bliver du fri fra al gøren forskel –
og hviler i dig selv.
Man bør hverken give eller tage,
men derimod forblive naturlig – idet Mahamudra ligger
hinsides hengivelse og afvisning.
Da alaja (bevidsthederne) ikke fødes
er der ingen som kan hindre eller tilsmudse dem;
Den som bliver i det ufødtes rige,
for den opløses alt tilsyneladende i Dharmata (Den nøgne sandhed),
og egenvilje og stolthed forsvinder i intet.

Den højeste indsigt
forlader denne og enhver verden.
Den højeste handlen
forenener stor skaberkraft med ubundethed.
Den højeste fuldkommenhed
erkender det, “som er”, uden håb.

I starten mærker Yogien, hvordan sin ånd
styrter ned som et vandfald;
Dernæst -halvvejs – strømmer han med det,
langsomt og sagte som Ganges.
Ved enden er der et stort, uendeligt hav,
hvor lyset fra sønnen og moderen smelter sammen til eet.

(Egen oversættelse fra tysk)