Til fuldkommen frihed

Ordet Mahamudra henviser til det 4. “segl” i  en tantra, som leder til fuldkommen frihed og bevidsthed.

At skrive om det er i sig selv nærmest paradoksalt, idet ordet “Mahamudra” peger hen på det rum, hvor stilhed råder, hvor der er helt tomt. Ja så tomt – at selv når du vil benævne det med et begreb, er der intet hvorom du kan sige: “Dette er rummet!”. Og netop i dette, er alt inderholdt!

Mahamudra kan ikke forståes igennem tanker. Mahamudra indtræder i det øjeblik du transcenderer dit sind, dvs. erfarer at det, som adskiller dig fra alt andet, skabes igennem din egen skelnen.

Da du blev født, så dine forældre på dig og udbrød måske: “Nåe hvor er han sød… han skal hedde Søren”. Fra det øjeblik blev du til Søren i deres optik, og hurtigt overtog du denne identitet sammen med 1000-vis af andre identiteter. “Søren er dygtig!” “Søren er stor!” “Se, hvad Søren kan!” osv. Du lærte, at det er vigtigt at blive til noget eller nogen her i livet… Og i det udsagn ligger der implicit, at du ikke er i orden, som du er, men at du bør forandre og udvikle dig, sætte dig mål, have ambitioner og identificere dig med dem.

Lige så lidt som Søren er Søren – “Søren” er blot det navn, som han reagerer på – lige så lidt er du nogle af alle de andre “etiketter”, som du har identificeret dig med. Ingen sproglig mærkat kan nogen sinde være dig. Det er ikke muligt.

At forveksle sprog eller symboler med virkeligheden svarer til at ville tisse op ad skiltet som viser “toilettet” i stedet for at gå ind ad døren bagved, hvor toilettet rent faktisk er placeret.

Sprog og ord er nyttige og nødvendige i forhold til at beskrive alt muligt. Tantrisk set fører de blot ikke til forståelse. Der er forskel på at beskrive og forstå. Forståelsen opstår når du begynder at sanse hinsides ord og dermed også hinsides dine tanker.

At forstå er ikke at ophobe erfaringer

At forstå og lære noget består således ikke i at “opsamle og ophobe beskrivelser”. Forståelse sker på ny igen og igen. Forståelsen har heller intet at gøre med dine “erfaringer”, som i det øjeblik du vil udtrykke dem, også kommer ud som beskrivelser og fortællinger. At forstå bliver til at erfare, og slippe erfaringen.

Den tekst, som du læser lige nu, indeholder blot sorte tegn på en hvid baggrund. Det du ser som bogstaver vil for andre, som ikke kender vores sprog, fremstå som sorte sirlige klatter uden mening. At du kan læse, hvad jeg skriver, beror altså alene på, at vi deler en opfattelse af, hvad de forskellige tegn og ord betyder. Vi har lært et sprog og en grammatik. Et regelsæt, hvor vi hver især kan beskrive og sammen skabe enighed om, hvad vi vil kalde forskellige ting, som vi også hver især har erfaret. Igennem ord, kan vi invitere hinanden til at erfare eller det modsatte: Afskrække hinanden fra det samme.

At mestre sproget giver magt i det øjeblik læserne eller tilhørerne forveksler fortællingen med en virkelighed, som den vil pege på. Sådan fungerer al tro og religion. Og sådan fungerer lidelse. Vi identificerer os med en fortælling om os selv, og idet fortællingen intet har at gøre med os, ud over at vi selv fortæller den, mister vi igennem identifikationen kontakten til os selv. (Dette beskriver det 2. segl på den tantriske vej: Gyanamudra.)

Hvis Søren altså ikke er Søren, men blot kaldes sådan, og alle Sørens erfaringer blot skal forstås som fortællinger og beskrivelser, der peger på noget andet end sig selv, hvem er Søren så? … Svaret kan snublende enkelt være: Ingen… “Søren er ingen” … og dermed blev Søren så alligevel til nogen: Nemlig den, som kalder sig for “Ingen”. Vi har beskrevet Søren igen.

Til fuldkommen frihed

Forestil dig et liv, hvor du har gjort dig bevidst om, at enhver benævnelse, bedømmelse, kategorisering, skelnen, beskrivelse af dig selv har den funktion, at sætte et skel imellem dig og alt andet! Hver gang du skelner, opstår der et “på den ene side, og på den anden side”, og når du er den, der benævnes, så er det dig, som afgrænser dig fra alt andet.

Denne bevidsthed vil således heller ikke eksistere som noget, der virker i kraft af dine tanker. Ethvert mål og enhver anstrengelse om at nå “derhen”, vil fungere som en hindring, idet både målet og din stræben vil have karakter af en fortælling.

At du er bevidst om dette, betyder ikke at tænkning, tale eller skrivning ophører, men at der iagttages at der tales, imens der tales, om hvad der tales om, og hvordan der tales om dette.

Denne bevidsthed må komme af sig selv, idet du giver slip, bliver stille og erfarer kontakten i Mahamudra.

Forestil dig et tomt rum, der er så tomt, at selvom du vil beskrive det, så findes der intet ord som kunne sige: “Dette er rummet”. I dette rum råder intet, og der er intet. Pludselig lyder der i denne tomhed et “Søren!”… og ud af intet skabes en forskel imellem Søren og intet. Dette rum, som ligger hinsides beskrivelse (også den som du læser her) rummer potentialet til al form. Alt nyt skabes af intet. Ville det være nyt, hvis det blev skabt udfra noget? I dette intet er alt, hvad der er. I dette intet er alt forbundet.

Slip det, som er sket! Slip det, som måtte komme! Slip det, som sker lige nu! Hør op med at analysere og forsøge på at at regne noget ud! Prøv ikke på at få ting til at ske! Spænd af – nu – og hvil!