At fantasere

At fantasere – og længslen efter at føle sig fri

At fantasere har etymologisk rod i “evnen til at forestille sig noget ukendt og ikke-eksisterende”. Fantasi stilles gerne overfor- eller i modsætning til- det, som er “virkeligt”.

Spørgsmålet er om vi overhovedet kan forestille os noget, vi ikke kan forbinde med noget vi har erfaret eller på en eller anden måde har en sanset forbindelse til?

Når jeg skriver det, tager jeg afsæt i, at vil har lært alle de ord og betydninger, vi kender, ved at koble noget kropsligt sanset til en særlig lyd og senere også til en kombination af tegn – dvs. bogstaver på en skærm eller et stykke papir.

Det er sådan, vi lærer at udtrykke os og kommunikere igennem sproget, fra vi er helt små.

Til alle ord og udtryk er der knyttet bevægelse i stemmelæberne, til resonansrummet som skabes, med et solidt emotionelt anker i hele kroppen.

Det er ganske enkelt derfor, at mennesker kan bevæges igennem ord. De virker som magi!

Den erotiske fantasi fungerer på samme måde. Vi tænker på situationer, hvor vi spontant og kropsligt sanser vellyst og erotisk opstemthed. En invitation til at fantasere kan også opstå ved at blive præsenteret for et billede, en film, en fortælling vi har meget let ved at identificere os med..

Det, vi identificerer os med ,vil i den henseende typisk være forbundet med noget emotionelt “kendt”, vi vil have “mere af”.

At fantasere om voksne kvinder

Som dreng fantaserede jeg meget om voksne kvinder, der tog omsorg for mig, uden at det var forbundet med, at jeg skulle præstere. Jeg følte mig anerkendt, præcis som jeg var og uden maske. I fantasierne behøvede jeg ikke være på vagt og parat til at kæmpe.

De fantasier var fra meget ung alder lystne. De handlede om at være tæt på en varm omsluttende, moden og lysten kvindekrop.

Siden har jeg været fuldstændigt fascineret af kvinden. Hun kan igennem sit væsen gøre noget som ingen mand kan. Ja bare det, at skrive om det nu, føles sårbart i mig.

Er længslen central i det at fantasere?

Erotiske fantasier forbindes ofte med begær. Jeg vil hellere beskrive det som “længsel”.
Med det mener jeg ikke nødvendigvis længsel efter det, som en fortælling i en fantasi konkret handler om. Måske nærmere bare en længsel efter at føle sig fri?!

Frihed, kærlighed, lyst, medfølelse deler alle det, at de må være hinsides betingelse. Dvs. de kan ikke forlanges, kræves, købes, sælges, gives, eller modtages. De vil ikke “noget”…

I de klassiske Tantra udtrykker frihed: “Naturen af det, som er”. Den kan erkendes i det øjeblik at “binding” ophører. Og hvad menes der med “binding” i den sammenhæng? ..

Der menes: “Betydning”.

Betydningen af “noget” kan ikke være dette “noget”.
Hvis, jeg optages af betydningen af et kys, så er jeg ikke længere total i at kysse.

Hvis nogen spørger mig: “Hvad betyder det, når du siger, at du gerne vil elske med mig?”
Så svarer jeg: “At jeg siger, at jeg gerne vil elske med dig”

Mennesker vil gerne have det meste til at betyde “noget andet” end det, det er…

Det gælder også fantasier.

Betydningen af at fantasere?

Både Jung og Freud skabte skoler og berømmelse på at tale om fantasiers betydning. Den dag i dag føres der dagligt millioner af samtaler i terapeutiske sammenhænge, hvor det der tales længe om betydningen af det, som tænkes, gøres og siges.

Der adskiller sig de klassiske Tantras sig fundamentalt. De handler ikke om betydninger, men om praksis: At øve sig i at se – hinsides betydning.

At lyst er lyst – og ikke “lysten til…”
At kærlighed er kærlighed – og ikke “kærlighed til..”

At være – er at være – og ikke “at skulle være NOGET eller nogen”.

Vores intellekt har evnen til at forestille sig noget, som kan ske. Det kan med andre ord “forudse” sandsynlige udfald af det, som sker lige nu og her”. Det gør det ved at genkende mønstre, som er erfaret før. Det er en helt fantastisk evne… Og den er afgørende for vores evne til at bevæge os i integritet og passe på os selv og andre.

Det er den samme egenskab, der gør at vi kan fantasere, fortælle og skrive historier, lave kunst, musik, teater… Ja være kreative.

Det er paradoksalt også det, som humor opstår af.
Vi ler, når vi tror, at vi har regnet ud, hvad der skal ske, og enten bekræftes i- eller overraskes over- at det blev noget helt andet.

Den meget levende “spænding” vi erfarer forud for en date, et møde, imens vi ser en film eller læser en bog og især i forbindelse med lysten erotik, handler ud over den direkte erfarede og sansede også om forestillingsevnen og overraskelsen.

Det ordentlige overrasker sjældent

“Det ordentlige” overrasker sjældent. Det følger et fastlagt mønster. Rigtigt levende føler vi os, når vi er nødt til at navigere i noget ukendt, som pirrer vores nysgerrighed..

Det bliver spændingen imellem det trygge forudsigelige og det overraskende fremmede, der kræver mod, – som fremmer den direkte kontakt til lyst.

Det er som at vandre i skoven i bjergene, for så at træde ud af skovbrynet og med et se et fantastisk ukendt landskab åbne sig!… Erfare hvordan antallet af muligheder pludselig vokser til skyerne!

Bindingen ligger i det lukkede, endelige og det som gøres sandt. Lysten i den kontinuerligt undersøgende-, overraskende-, sanselige-, bevægelse hinsides ambition om at ville noget bestemt.

Lad os fejre evnen og impulsen til at fantasere og fortælle vidunderlige, lystne, inviterende, historier der bevæger os pirrende fra det inderste til det yderste, hvis vi vover at lade være med at bremse de <3 !

Previous Article
Next Article