Religiøse ledere har til alle tider fortalt eventyr, der havde det formål at forføre og kontrollere mennesker igennem frygt og håb. Frygt for, hvad der sker efter døden. Håb om – forudsat at vi lever efter bestemte forskrifter og regler, der alene tjener til at bevare disse lederes autoritet – at vi efter døden kan glæde os til et lykkeligt liv.

Det har i vidt omfang ændret sig. Således er det i dag psykoterapeuter, “alternative behandlere”, wannabe Shamaner, spirituelle kursusudbydere, psykologer, politikere, reklamefolk og jeg ved ikke hvem, der har overtaget rollen med at forføre.
Nu handler det så ikke ret meget om, hvad der kommer efter døden”, men om her og nu at leve i det forjættede land. Et paradis med stor nydelse – hvor vi slipper for det helvede som det “almindelige” samfund tilskrives.

Kontrollen er stort set den samme

Kontrollen, angsten og håbet er stort set det samme . Det handler om mad, sex og at blive “noget” eller “noget”, som lykkes. Angsten skabes igennem fortællinger om alt det frygtelige, som pengegriske, magtliderlige dæmoner vil udsætte os alle sammen for. Alternativt om hvad der sker, hvis vi ikke lykkes?!

“Tantra” er her ingen undtagelse.

Jeg læser om, hvordan mænd kan arbejde med at være en “energicontainer”. Lære at sprede sin sensuelle energi til hele kroppen for at slippe kontrol og løsne spændinger, vrede, frustration, kontrol og sorg. Hengive sig til det feminine og bare tage imod…. Naturligvis helt uden præstation! …

Jeg læser om mennesker, der “dykker ned ned i Tantraens , nærværende, seksuelle, og nydelsesfulde verden, og søger nogen, der vil være med ?”. Vel at mærke “hvis de afstår fra at røre ved bryster og kønsorganer eller kysser. Og under forudsætning af at have en fast partner”.

Vi kan lære at berøre med “de 4 elementer” og få spirituelle energi-orgasmer sammen på workshops. Her handler det naturligvis ikke om at “sprøjte” – hverken for det ene eller andet køn, men mere om at kunne vride sig spontant og ukontrolleret med tilhørende støn, skrig og grynt. Helt uden præstation – det er klart?!

Det hele adresserer en dyb længsel hos mennesker efter fællesskab og mening.

Et interessen “Tantra” eller handler det om nydelse og bekræftelse?

Mennesker interesserer sig grundliggende ikke for “tantra” – men for nydelse og sanselig sex. For en anden måde at mødes på, “hjertekontakt”, sentimentalitet og romantik, stearinlys, og smukke saronger, flotte sengetæpper, og velduftende røgelse og olie. For velvære, “energi-arbejde” og øjenkontakt …

At være i et “rum” hvor der er nogen som “holder det for mig”. Så kan jeg føle mig tryg og ikke behøver at være angst eller selv være bevidst om mit ansvar.

Jeg kan ikke fortænke nogen i det. Jeg nyder også et spise Othello-lagkage eller endnu bedre Forårs-lagkage med masser af Marengs fra Konditoren.
Det skal være glat, sødt og lækkert, og helst være noget man kan blive god til og få en masse UD af.

En form for forbruger-spiritualitet vi kan “gå til sammen” – eller hvor man måske kan finde en “mere opmærksom mand” eller få kropslig kontakt til kvinder?
Frem for alt, et sted, hvor man kan blive til noget eller “en nogen”, som kan noget med den seksuelle energi?

Det er lidt som at mange mennesker gerne vil “dyrke yoga! .. altså “indisk gymnastik”, og meget få orker at læse Patañjali?

At forføre som medicinalindustrien gør det?

Selv måden at forføre på, passer til strategien hos medicinalfabrikker eller bilindustriens salgsannoncer. Her garneres det så måske med en guru eller to, og i mangel af samme på at være en af “Danmarks førende tantra-undervisere.” …

Gad vide hvem der vandt 1. præmien i “tantraunderviser- konkurrencen?”

…….

Der er måske ikke så stor en interesse for at sætte sig ind i en eller flere “Tantras”?

Baruch de Spinoza så, hvor let det er at forføre

Baruch de Spinoza – en portugisisk Jøde født i 1632, flygtede til Holland. Han var begavet med en blændende intelligens og evne til at fordybe sig og stille spørgsmål. For det og sine tanker blev han bandlyst fra al kontakt til den jødiske menighed. Det var næsten som at få en dødsdom, idet stort set ingen andre heller ville give en jødisk født mand arbejde eller husly på det tidspunkt.
Han står i dag som en banebrydende filosof med iagttagelser, der har haft og stadig har stor indflydelse på filosoffer og fritænkere siden.

Vi kan bl.a. henføre ideen om hvor vigtig ytrings- og tankefrihed er for at opretholde et trygt samfund – og for kunst og videnskab – til ham.

Hvad, han så tydeligt var, hvor let det er at forføre mennesker igennem denne stræben efter lykke og nydelse. Herunder angsten for ikke at passe ind eller at være gode nok.

Saraha så, hvad det at forføre gør..

Jeg finder paralleller til historien om Saraha (omkring 760). Som Bramin i det daværende Indien fik han igennem mødet med en kasteløs pilemagerske øjnene op for noget tilsvarende. Han frasagde sig kontrollens, religionens og forfængelighedens tyranni og inviterede alle til at være med til det.

Ingen af dem taler om nydelse eller om at få så meget ud af livet som muligt.
De peger på noget, der er relevant for at leve som menneske i de omgivelser, vi nu er i, hver eneste dag i alle møder og situationer, vi befinder os i.

De inviterer til nøje og opmærksomt at iagttage det, som er. Også at se de fortællinger, historier, myter og fabler der kan være ganske underholdende, og alle som en ikke kan andet end at pege på noget andet end sig selv. De inviterer – og spørgsmålet er, hvad de inviterer til, og hvordan de gør det?

Hvordan?

Hvor og hvordan erkendes dette som er?
Jeg sanser og reflekterer. Jeg bevæges og bevæger.

Det er invitationen i en Tantra – At iagttage NATUREN af sind og krop. I den spejles det, som er.

Det fører ikke til en særlig nydelse, og slet ikke til “verdener man kan dykke ned i” som nok et eventyr på “Livets vej”. En tantra inviterer væk fra at gøre hinanden til oplevelser, ud af ambition og kontrol. – Til at se forførelsens og illusionens væsen og leve et afspændt, dagligt, naturligt liv.

Paradokset er, at det kan ingen stræbe efter. Det ville blot blive til endnu en ambition – endnu et mål.

Det indstiller sig af sig selv, af-sig-selv igennem en opmærksom, iagttagende praksis.

Det virker også med en skrigende baby på armen.

Det fungerer også, når der står en sulten baby med tissevåd ble og skriger. Det er nærværende, når vi sanser optakten til det skænderi, der gerne kommer efter en tid med fred og ro.
Det viser sig i måden jeg møder mennesker, dyr og planter på.
Det sanses der, hvor edderkoppen måske flyttes udenfor, frem for at blive mast af en fod?

INGEN – absolut ingen, tænker i “at cirkulere den seksuelle energi i sin container”, når barnet kaster morgenmaden op ud over den nyvaskede kjole, lige før vi alle skal ud af døren?

Ingen synes om at sidde i YapYum og se hinanden dybt og intimt (intimiderende?) ind i øjnene, når morfar lige er død, eller tyven har stjålet arvesmykkerne.

…….

“Hvad vi du sige med alt dette Jesper?”
“Ja – det der står… intet andet.”

Enhver kan læse eller lade være. Er du kommet hertil har du måske læst det?
Du kan se det som et “udtryk”.

…. Som en blomst der springer ud, for efter nogle dage at visne og falde af.

Mange vil sige: – “nå det var det”…. Og lægger ikke mærke til, at hvor blomsten sad, er der nu ansatsen til en frugt, der af sig selv suger næring og vand, og vokser sig til modenhed.