at tænke tanker

At tænke tanker som er utænkelige er min Siddhanta

“Min Siddhanta er at tænke tanker, som er utænkelige”! .. Sådan beskriver Siddhartha Gautama i følge “Den Sutra som har 42 afsnit” (ja det kaldes den).

For den, som dykker bare lidt ned under den polerede overflade, som megen vestlig ny-Tantra gerne spejler sig i, bliver det hurtigt klart at “Tantra” er et “kategori-begreb”. F.eks. ligesom ordet “træer” er det.

Der har været 1000 vis af Tantras

Der været praktiseret tusinder af forskellige Tantras (i flertal) igennem tiden. Det synes som om sådanne Tantras rækker tilbage til før-vedisk tid op igennem historien og til nu. De har haft indflydelse på hele den Buddhistiske praksis . Jeg har før skrevet om Vigyan Bhairav Tantra, hvis oprindelse går mere end 5000 år tilbage..

Omkring år 1200 e.v.t., beskrev Abhayadatta Sri 48 Mahasiddhas – dvs. “Mestre som havde opnået indsigt..”

Disse 48 som var meget forskellige i både baggrund, vaner og traditioner repræsenterer ud over konkret at være historiske mennesker – arketyper på utallige måder at optage en “tantrisk praksis” på. De kom fra vidt forskellige sociale lag og alle erhverv: Digtere, musikere, kurtisaner, yogier, Braminer, håndværkere, bønder osv. ..

Abhayadatta Sri viste på den måde at Tantrisk praksis – meget ofte og i høj grad brød med munkenes strenge klostermoral og -kultur. At det at erkende den højeste indsigt absolut intet har med form eller dogmer at gøre.

Siddhartha Gautama

Den historiske grundlægger af “Buddhismen” kaldes også Siddhartha Gautama – og regnes også som en Siddha – “en som har opnået” ..”Siddhanta” .. dvs. “indsigt.”

Gautama Buddhas Siddhanta som også med rette kan kaldes for “en Tantra” .. eller flere “Tantras”, lagde fundamentet til det, som almindeligvis kaldes for Buddhismen i dag. Den folder sig som bekendt også ud i mange forskellige retninger.

En Tantra fremstår hverken som filosofi eller en lære. Den virker som en invitation. – Dvs. en indbydelse til en praksis som enhver kan undersøge og fordybe sig i uanset køn, alder eller status.

Praksis selv – altså invitationen, er ikke det, den inviterer til.
Den misforståelse synes at være meget fremtrædende i mange diskussioner og stridigheder op igennem tiden.

Invitationen til en fest er ikke festen

Det svarer til at en invitation til en fest ikke ER den fest, der inviteres til. En møde-indkaldelse er ikke mødet. Der vil være mange forskellige måder at blive inviteret til den samme fest på! Og utallige måder mennesker kan finde på at læse sådanne indbydelser på.

Kernen i en Tantra er at den inviterer til “at få øje på…

Hvad der ses, når det altså ses, kan ikke rummes i ord eller tanke…

At skrive om Tantra-“filosofi” vil derfor være meget misvisende. Filosofi – handler i den grad om at beskrive og forklare mulige sammenhænge, antagelser og hypoteser .

Mange – virkeligt mange – har igennem tusinder af år været optaget af, hvordan denne erkendelse “man kan få øje på” opstår?
Og ofte er det endt med, at diskussioner om “den korrekte vej” altså praksis – har fyldt meget mere, end det, blot at iagttage “naturen af det, som er”.

Vi får pludseligt øje på noget!

De fleste mennesker kan genkende, at det at få øje på noget sker pludseligt.
Vi får ikke langsomt øje på noget. Enten ser jeg en fugl i et træ, eller jeg ser den ikke! …

… Lige pludseligt:
“JA!
Der!..
Der er det jo!
Jamen hold da op!..
Hvad er dog det?!”

Det, som på den måde med ét ses, kan ikke sandt forklares…
Det vil være lige så umuligt som: At beskrive for en, der er født blind, hvordan det er at se? Vel at mærke sådan, at han kan se det for sig.

Før – det er set – eksisterer der ingen reference at beskrive eller erkende det ud fra.
Det, som ses, er selv hinsides sådan en reference.

På den baggrund bliver alle diskussioner om “Tantra” helt unødvendige. Vi kan beskrive og invitere, og enhver må selv se…

At tænke tanker, som er utænkelige

Det forunderlige ved det er også, at den “som har fået øje på” altså ikke på nogen måde kan overbevise nogen om, AT det er sket.

“Jeg har set det!” ..siger en eller anden måske?
Var det virkelig sådan, så har det sete en sådan natur, at den sætning næsten bliver meningsløs at sige!

Det fungerer som et paradoks.

I “Den Sutra som har 42 afsnit” (ja det kaldes den) citeres Siddhartha Gautama (i vers 18) for at have sagt:

“Min Siddhanta er at tænke tanker, som er utænkelige”!

Kan en tanke da være utænkelig?
Det minder umådeligt meget om LaoTzu og ZhuangZi, (med baggund i Taoismen) når de siger:

“Øv at gøre det, som ikke kan gøres!”

Dette, som ikke kan gøres, kaldes også for “Wu-wei” – og oversættes til “ikke-handlen”.

LaoTzu er mindst 500 år tidligere end Siddhartha Gautama (Buddha), som siges at være født omkring 536 år f.v.t

At tænke tanker, som er utænkelige – virker som et paradoks

Både Gautama Buddha, LaoTse og ZhuangZi er siger alle om Livet: At det levende og naturen af det, som er – synes at virke i paradokser.
For et menneske, der søger kontrol og orden, bliver det meget vanskeligt at anerkende.

Paradokser kan ikke løses! ..
De skal bare ses!

Hvad ovennævnte vers 18, udtrykker – er altså ikke:
At vi skal ophøre med at tænke!
Tværtimod.

Vi kan måske få øje på forskellen imellem “at ville tænke tanker” – eller “at lade de tanker opstå og være som de er, som de nu engang -gør det og -er”?

Det vil svarer til “Wu-Wei:”

At lade handlen opstå af sig selv, spontant i direkte, erkendt, bevidst opmærksom kontakt til det som er, uden “at stille os selv og vores tanker imellem”?

Den invitation er direkte ind i spontan kreativitet:

At tillade livet og det levende udfolde sig fuldt og helt uden at binde det i en bestemt form. Det øger mulighederne til det uendelige.

Kontrol som illusion

Disse udsagn udspringer af at se, hvordan ideen om kontrol er illusion. Den illusion, som binder mere end nogen anden. Det som får mennesker til at gemme sig bag imaginære grænser og adskille sig fra at se den direkte kontakt til det som er og bevæger.

At opleve at blive bevæget og forsøge at styre det, som i sin natur ikke KAN styres – udtrykker stor lidelse. Vi har så blot lært at kalde det “at bide tænderne sammen og gøre, som der forventes”.

De fleste gør det så også af angst for ikke at blive accepteret af de sociale grupper, de gerne vil tilhøre..

“Den Sutra som har 42 afsnit” Sutra 18:
My doctrine is to think the thought that is unthinkable, to practise the deed that is not-doing, to speak the speech that is inexpressible, and to be trained in the discipline that is beyond discipline

Undersøg at tænke tanker som er utænkelige.

Hvis du vil være med til at undersøge at lade tankerne være som de er, og bevægelse opstå af sig selv, så kig på “cupisofi og elskovskunst”