attraktiv

Attraktiv!? Vil du være intim med hvem som helst?

Hvis jeg vil finde en partner, må jeg være attraktiv nok. At være attraktiv betyder ganske enkelt at være tiltrækkende.

Er det vigtigt at være attraktiv?

Uanset, hvordan jeg vender og drejer det, så bliver det at være attraktiv “nok” vigtigt for alle de organismer, som forplanter sig igennem kønnet formering. Driften efter at formere sig, er måske lige så stærk som impulsen til at holde sig i live? De er to sider af samme sag.

At være attraktiv hører på den måde med til at kunne bevæge sig i integritet: At være i stand til at tiltrække en eller flere seksualpartnere? … Eller i det mindste til at kunne leve i socialt fællesskab med andre?

Det er noget sårbart noget at skrive om for mig.
Det synes at være vigtigt for de fleste? … Og tanker om, “hvorvidt jeg nu er attraktiv nok”? begrænser rigtigt mange mennesker.

Skal der være plads til alle?

Vi har på Mahamudrainstitut nu igennem mange år inviteret mennesker til opmærksomt og bevidst at undersøge krop, berøring, bevægelse, sanselighed og lyst – sammen.

Det er vi ikke de eneste, der gør. Der udbydes vidt forskellige kurser, seminarer og uddannelser med afsæt i forskellige opfattelser af Tantra også i Danmark.

Forunderligt nok skrives der ikke meget om attraktivitet i den sammenhæng?
Måske inviteres der med en intention om at: “Der skal være plads til alle” ?

Hvis vi sidder hver for sig i meditation, fungerer det også fint. …Og lige så snart vi inviteres til at mødes i intimitet – om det så er med eller uden tøj på – så kan vi i mine øjne ikke komme udenom at reflektere over attraktivitet? Uanset at det måske er som at have en varm kartoffel i munden?

Vil du være intim med hvem som helst?

Du kan stille dig selv spørgsmålet:

“Vil jeg være intim sammen med hvem som helst?”
“Vil jeg tage alt IND i mig? “

Mit svar vil være “nej”
Min organisme vil – af sig selv – passe på, at jeg holder mig levende og sund, hvis jeg ellers lader ham gøre det!

Mine historier, fortællinger, ambitioner, forventninger, etc.. kan få mig til at overhøre at min krop nogle gange vil væk fra- eller undgå- et møde med et andet menneske.

Den situation leder til stress.

Passende afstand – eller det som forventes?

Hvis jeg mødes med et andet menneske eller dyr, så vil det naturlige være at begynde i en passende afstand. Det vil være den gensidige tiltrækning og en spontan fornemmelse for, om det er trygt nok for mig, som afgør, hvor tæt jeg vil være på vedkommende.

Hvis, jeg placeres i en kontekst, hvor det forventes, at jeg går tæt på, “fordi det er det alle de andre gør” og “det som forventes på kurset” – så kan jeg tilsidesætte denne naturlige impuls i mig.

Jeg og Karin inviterer på Mahamudrainstitut mennesker til at blive bevidst opmærksomme på, hvordan de bevæger sig i integritet? Det er ganske enkelt forudsætningen for at kunne undersøge sammen, som vi ellers gør det.

Hvad vil det sige at være attraktiv?

Hvad vil det sige at være tiltrækkende og attraktiv?
Findes der overhovedet en målestok for det?
Tiltrækkes forskellige mennesker ikke heldigvis af noget forskelligt?

Kender du det, at du får tilfældig øjenkontakt med en menneske, og mødes med et smil. Ikke “bare” et smil men et smil som varmer og berører hele din krop?

Måske hører du en latter bag dig, og dens tone, klang og afspændte oprigtighed – får dig spontant til at vende dig om?

Kan du huske engang spontant at kunne dufte menneske, og med det samme uden at tænke over det, har følt dig tiltrukket?

Har du nogen sinde i afstand betragtet et menneske samtale med en anden eller evt. set ham/hende danse, og umiddelbart følt impuls til at ville i kontakt?

Eksemplerne handler alle om, at vi sanser hinanden…

Selv nå jeg tiltrækkes af at lytte til et menneske som fortæller, er det alt det vedkommende gør imens der fortælles. Måden han/hun bevæger sig opmærksomt, afspændt, og levende på.. som tiltrækker. Jeg føler mig inviteret. Han/hun vil ikke “have noget fra mig”, “få mig til at gøre noget”.. eller “bruge mig til noget”.

Vedkommende står i sig selv og åbner sig opmærksomt for sine omgivelser. Lytter, ser … sanser med hele sig. …

Måske frem for alt uden at tage sig selv højtideligt og på den måde lukke sig om sig selv…. “sit ” selv!.

Det, jeg opfatter, er et menneske, som tager kærlig omsorg for- og passer på- sig. Jeg vil gerne være nært med sådan et menneske.
Når vi passer på os hver især, passer vi også på hinanden i et eventuelt intimt møde.

Attraktiv: Jeg sanser impuls til at bevæge mig med dig?

Jeg kan kun bevæge mig med dig, som jeg bevæger mig med mig.

Om, jeg finder nogen attraktiv, handler måske allermest om, hvorvidt jeg sanser impuls til at bevæges MED vedkommende? Eller om jeg inviteres til at bevæge mig imod eller at stivne?

Genkender jeg f.eks. mig i vedkommende? Føler jeg mig mødt? Fornemmer jeg at jeg selv kan møde vedkommende? Er der noget fælles… Viser du mig dig? Eller gemmer du dig bag en “opgave” eller en ydelse, du mener, at du skal levere?

Det meste af det, jeg beskriver her, handler om “bevægelighed” og især om opmærksomhed.
At være opmærksom, handler ikke om “at være fokuseret”… Igennem fokus udelukkes det meste og alt koncentreres om noget bestemt.

I det opmærksomme møde åbner vi os for det, som også kunne være muligt, og som bevæger os begge. At kunne bevæge sig opmærksomt, dvs. at orientere sig sansende I mig såvel som I omgivelserne – er måske den allervæsentligste forudsætning for at passe på mig selv?

Disse “omgivelser” kan jeg kun sanse, I mig.. som mig.
Kan jeg “lide mig” i mødet med dig?
Som jeg sanser mig i mødet, bliver du til for mig.

Vi kan/vil ikke bare øve med alle!

I min optik kan vi ikke komme udenom at bevidstgøre os om ovenstående. Vi kan ikke bare bringe fremmede mennesker sammen på en workshop og skabe en kontekst, hvor forventningerne er, at man “bare øver med alle”.

“Vi har mange søde mænd, som er tilmeldte”.. “Nu mangler vi bare nogle kvinder”. (eller omvendt) Jamen sådan fungerer det vel ikke?

Jo måske?

Hvis vi er indstillede på at anerkende, at vi bevidst opmærksomt undersøger tiltrækning og integritet som et helt integreret og meget vigtig del af måden gruppen er sammen på!?

Det er sårbart! .. Det betyder jo, at nogen måske ikke kan være med?

Ja.. det gør det.

Det er heller ikke for enhver at gå til kampsport, fodbold eller badminton – selvom de meget gerne vil det. Det er heller ikke enhver, som har interesse- eller evner for kogekunst, eller at spille på guitar? … Eller som vil og kan lære og øve nogen af delene?

Deltagelsen i en Aftengruppe, Camp, Udviklingsgruppe/Års-forløb fungerer ikke som “en blanco-licens til at røre ved det andet køn”.

De er muligheder for at undersøge og iagttage sig selv i mødet med de andre og “det andet”. Og måske, hvis åbenheden og viljen er til det: At ny-orientere sig ved at øve noget andet end det, som er kendt og øvet til bevidstløshed?

Søger du nyorientering og nye muligheder?