Baronesse B var kendt for at kunne lide mænd. 1/
Baronesse B var kendt for at kunne lide mænd. Ikke bare en mand men forskellige mænd.
“Det er intimt med mænd”..
Sagde hun gerne…og fortsatte:
“Så kropsligt nært og sanseligt for mig, som hvis jeg vælger mit undertøj. Hvem vil dog gå i det samme undertøj i flere dage efter hinanden? Det naturligste og behageligste er at skifte det til noget friskt og anderledes efter at have gået med det en dag. Efter en pause og vask, kan jeg så finde nydelse i det samme sæt igen”.
Nu kunne en og anden tænke, at det var overfladisk at sammenligne mænd med undertøj? Og sådan var Baronesse B.. Hun benyttede gerne metaforer i sine beskrivelser, var på alle måder en livsnyder, og havde erkendt, at de fleste mænd dybest inde drømmer om at være der til en kvindes tilfredsstillelse. Hvilket hun så favnede til fulde.
“Mænd er villige” .. sagde hun gerne, når snakken faldt på dem.
“En kvinde må blot forstå at lede dem tydeligt og klart! Hvordan skulle de vide, hvad jeg nyder og vil, hvis jeg overlader det til at være deres valg?!”
“Og bryder de sig ikke om den ramme i legen, må de gå igen! Jeg tvinger ingen til noget, som de ikke vil..”
Hun sagde det med den rolige og kærlige autoritet, som kommer af at kunne bevæge sig i integritet, uden at lade sig binde af andres normer, forventninger og moral.
“Kvinder er uvidende om den naturlige kraft de besidder i kraft af deres køn”.. Sagde hun engang til mig.
“Alle mænd er blevet til i en kvindes krop. De vil hele livet søge kontakten til det, som skabte dem. Smerten, når det ikke synes muligt for den enkelte mand, er stor. Hun, som fra naturens side er givet denne magt, må bevæge sig med den i indsigt og opmærksomhed. Hvem kan møde andre i kærlighed uden også at favne sig i det, som er?”
“Hvordan gør du det?” Spurgte jeg
“Jeg anerkender den spontane impuls i mig. Lader lysten i mig råde og inviterer tydeligt den mand, som jeg vil være intim med! Han kan følge invitationen eller lade være. Lader han være, bliver der ingen fest”.. Hun så smilende på mig.
“Så må han gå?” Svarede jeg..
“Enhver gæst i min krop, må være der som inviteret!? Hvem vi have ubudne besøgende? Han vil ind og føler sig ude, altså må han lade eventuelle forbehold falde, eller blive ude!”
“Uh…” kom det spontant fra mig
“Du styrer altså?”
“Han er ikke en maskine! … Jeg inviterer. Han må vise mig sit: “Jeg vil! “ .. Uden at have krav på “noget”, Et Ja, ja, ja, …. til han bevæger sig væk.. Og så holder jeg ikke på ham?”
“Der er altså ingen forhandling?”
“Hvem vil forhandle om at tage noget ind i sig? Ikke jeg… Integritet kan ikke forhandles.”
“Og siger han Ja?”
“Så kan vi måske lege? “
“Måske? “
“Ja måske… hvis vi kan bevæge os sammen. Tempo, rytme og takt udgår fra min krop og sind. Den slår tonen an og afgør, hvordan instrumenterne skal stemmes. Det er naturen af det, som tager ind…Jeg vil se det, der vil ind, inden jeg byder det ind.”
“Se?”
“Ja, se om han ser, at han ses. Se om han ser, eller er mere optaget af at se sit selv præstere i mødet med mig. I så fald er han der for at “få”. En gæst som vil “have” er ingen gæst, men en som vil profitere af mødet.!
“Pyh… du er klar i mælet!” .. Det røg ud af mig, imens jeg sansede lysten banke mere insisterende på i min krop.
Baronesse B så på mig: “Er du villig?!” .. og smilede. … fortsættes her.