Hvor ofte har jeg ikke oplevet, hvordan der er blevet set på begæret med et bebrejdede blik? Når der i mange “spirituelle og religiøse retninger” tales og skrives om, at vi skal frigøre os fra begæret? Overser de så, at det største begær af alle, må være at gøre sig fri af begæret? Hvilken paradoksal stræben og binding det udtrykker?

Fri af begæret?

De klassiske Tantras taler ikke om “at gøre sig fri fra noget”. Den som vil være “fri af -“ eller vil hen “til-“, står i vejen for at erkende frihed. Som om “frihed” skulle være en tilstand, noget eller nogen kunne opnå? Ordet “frihed” har bundet sig til “at ville være fri af binding”.

Hvad menes der med “begær”. Kender du det ikke? Der er noget, du vil have, noget du vil.. Frem for alt noget du ikke vil? Hvordan skal jeg beskrive begærets anatomi? Hvad består det af? Hvordan opstår begæret? Hvis det opstår, kan det så også dø? Findes det overhovedet?

Læs med!
Lad os sammen dykke ned i begærets mysterier, liderlighedens dybder, og at det uordentlige vi gerne skjuler. Hvem vil være “sådan”?..

Pia

Jeg husker den aften til de åbne døres fest på kollegiet. Jeg havde lagt mig på en seng i et af værelserne. Ind kom Pia. Hun havde en grøn kedeldragt på, som smøg sig tæt om hele hendes krop.

“Er du blevet træt Jesper” spurgte hun.
Jeg strakte mig i vellyst over synet af hende, og svarede “åh ja lidt”.

“Må jeg lægge mig her ved siden af dig?” ..fortsatte hun
Jeg tog imod hendes indbydelse ved at rykke mig lidt længere ind imod væggen, og gøre plads til hende. Jeg drejede mig om på siden, og så hende finde sig til rette på ryggen ved siden af mig.

Hendes duft berusede mig. Hun havde danset. Var varm og svedig…

Pia og jeg kendte hinanden fra Gymnasiet. Ikke særligt godt. Vi gik på forskellige linjer, og det havde været de gange, hvor hun og Lars havde været sammen til fest, at vi havde vekslet nogle ord med hinanden.

Lars var også med til festen her på kollegiet.

Jeg pillede lidt distræt ved låsen til hendes kedeldragt. “Mmhm” .. Kom det impulsivt fra min mund..

Hun strakte sig…
Så trak jeg 5 cm ned…
Hun så smilende på mig…

“Jeg er altså meget svedig og varm!”
“Det ser jeg!”… svarede jeg og mødte hendes blik..
“Lad mig dufte!” Uden at vente på svar lagde jeg min næse til den lille åbning øverst, hvor lynlåsen var gledet et stykke ned.

Jeg trak vejere blidt og helt ind. Fornemmede hvordan duften af hende bredte sig ud i min krop. Fornemmelsen af hendes bare hud så tæt på fortrængte al den træthed, der måtte have været.

Jeg måtte have sukket? “Du sukker!” Kom det leende fra hende.
“Gør jeg? mmhm..” .. Så trak jeg lynlåsen 10 cm længere ned så den nøgne hud i kløften imellem hendes bryster kom mig i møde…

“Uhh… Jesper.. Hvis du bliver ved, så kan jeg ikke styre mig! Lars er altså lige inde ved siden af”
“Er han?” .. Jeg skubbede det yderste af mine fingre ind under stoffet.
“Ja!” … Hun lukkede sine øjne og bevægede sit bryst blot en anelse op imod mig…
Så lynede jeg helt ned…og lod uden videre og langsomt min hånd glide ned over hendes fugtigt varme mave, ind bag elastikken i hendes trusse og favnede hele hendes skød. Lukkede mine fingre blidt om hendes læber der. Holdt hende sådan.

“Åh… men Lars?”…
Som svar begyndte jeg stille at kæle. Hun skød sit skød op imod mig, mødte mig i bevægelserne. Jeg blev ved. Sansede hvordan min krop blev gloende hed. En vulkan under forberedelser til sit udbrud.

Jeg blev ved og ved… uden at skynde mig. Roligt og vedholdende fulgte jeg hende, imens mine fingre og hånd fyldtes af hendes saft. Åh Gud hvor blev hun våd!

Så kom hun!…
Tavst og voldsomt…
Jeg overgav mig til hende. Blev fyldt med ..med ..med… ja ALT. En alt-rummende omsorg og sårbarhed, parret med den dyriske kraft, jeg kender så godt.

Jeg flyttede først min hånd, efter at hun var faldet til ro. Hun så på mig: “Jesper!” ..sagde hun med et smil. Jeg trak min hånd op fra dybet af hendes trusse. Slikkede og suttede den tør for sved og saft…

“Ja?”
“Jeg må ind til Lars!” .. Hviskede hun. og kyssede mig længe på munden.
“Så må du det… Lad os gå ind og hyggesnakke med Lars”.. Lo jeg..

Begæret er det som skaber uorden

Begæret er det, som skaber uorden. (Det ER ikke uorden. U-orden opstår af behovet for orden)
Vulkaner og jordskælv, orkaner, voldsomme brande, krige er begærets udtryk. Kampe, konflikter og slag. Hvem ser en løve fortære en antilope med fortrydelse i sit blik? Sørger høgen over spurven i sine kløer?

Nej.

Livet på jorden er blevet til igennem næsten altødelæggende katastrofer, der gang på gang har slået over 80% af alt levende ihjel på vores jord..

Af deres aske og kaos udviklede livet sig på ny.

Begæret opstår i samme bevægelse som det ordnende

Begæret og liderligheden opstår i samme bevægelse som det ordnende. Det, som ordner eksisterer ikke uden det, der kan ordnes.

Intet menneske lever, uden at kvase noget, der har været levende, imellem sine tænder i nødvendigheden af at få føde.

Der skabes orden … og den opløses. Det er lyst og livskraft.
Det ene ikke uden det andet.

At leve er at dø – hvert eneste øjeblik uden begyndelse og ophør
Åbne og lukke, samle og sprede er udtryk for “samme bevægelse”.

En mand spreder sin sæd, hvis færd han derefter på ingen måde kan kontrollere. De små sædceller kæmper hver for sig og mod hinanden en drabelig kamp på liv og død!

Yoni udvælger den heldige (Ja du læste rigtigt!) og med den kan kvinden på forunderligste vis danne- og skabe- den relative orden, som vi kalder for en baby!

I hvilken uorden (-lighed) fødes så ikke dette lille menneske!

Når orden bringes til det yderste

Perversionerne bliver voldsomme, når orden og regler bringes til deres yderste. Se bare de store religioners præsteskaber! Præster og forkyndere giver skin af fromhed. De forsøger at tøjle liderligheden i angst for livets uforudsigelighed og forgriber sig igen og igen på de forsvarsløse.

Se lige Donald Trump! … Hvis religion også er magt og penge.

.. Med hvilken voldsomhed han går imod det, han kalder for “den herskende orden”. Han er tøjlesløs, ubehagelig, ødelæggende og overgribende. Hele livet har han været besat af at kunne bruge kvinder til for et øjeblik at dæmpe sin uro. Med sig trækker han mennesker, som råber: “Vi har brug for mere orden og stærke grænser!” “MIG først”…

Han er opdraget i angst af en dominerende, nedladende far.

Det er ikke liderligheden og begæret, der binder. Det er forsøget på at holde fast i orden, som gør det: Grænser, normer, og regler, angst, binding og kontrol.. Den, der formår at binde mennesker til “sin orden”, tager magten.

Begæret og kærligheden

I anerkendelse af liderlighedens opløsende bevægelse og kraft lever også medfølelse, frihed, kærlighed og kreativitet.

Hvis du øver dig for længe i at tøjle liderligheden. Og mister den af syne..
Så vil du de dage, hvor kaos hersker, og du søger at bevare den orden, du har bundet dig til.
Lide!

Den, som er fast – brydes i jordskælvet. Det, som kan løbe og flyve, redder sig fra vulkanens udbrud.
Det afspændte, bevægelige bevæges .. Og måske meget anderledes end før?

Trille i køkkenet

Jeg husker, da jeg tog Trille bagfra op ad stålbordet i køkkenet på retreat-stedet.
Hun mødte mig vildere og vildere stødende bagud mod min stav. Jeg havde følelsen af at måtte holde igen, i fornemmelsen af om hun kunne holde til det?

På den anden side af døren kunne jeg høre hendes kollega Hans-Jørgen tale om grænsesætning i terapi.

Jeg måtte lægge en let hånd om hendes mund, for ikke at forstyrre undervisningen.

Efter vores møde i køkkenet kom hun lidt senere ind. “Trille!” sagde jeg, så de andre kunne høre det: “Du har noget hvidt siddende i din mundvig”… Imens jeg pegede på min.

Hun skyndte sig at tørre det af med en finger. “Det må være den lækre kage, jeg prøvesmagte i køkkenet!”, sagde hun smilende til kursisterne og suttede den af, som var det flødeskum. Jeg fik indtrykket, at hun dårligt kunne holde en boblende latter tilbage.