en sund seksualitet

En sund seksualitet? Hvad menes der med det?

Hvad er det mon, som gør “en sund seksualitet” vigtig? Handler den mere om vores evne til at passe på os, end om noget andet?

Hvad mener jeg, når jeg skriver: “En sund seksualitet”?

Jeg stiller de spørgsmål efter en dejlig weekend sammen med vores praksisfællesskab i Baden-Baden i Tyskland. Der var denne gang 3 nye deltagere med. De var alle omkring 30 år gamle, og havde alle været i forskellige parforhold.

Da vi søndag sidst på eftermiddagen reflekterede sammen over det, vi havde lavet sammen, gav de udtryk for at være meget berørte over, hvor enkelt det havde været at være intime med- og åbne sig sammen med os andre i gruppen. De havde ganske enkelt aldrig erfaret noget, der bare kom i nærheden af det.

Hvordan kunne det være så enkelt og let?

Mest forundrede var de over, at det jo altså havde været sammen med “fremmede mennesker”, og ikke med en partner, de var forelskede i eller levede sammen med. Hvordan kunne det være så enkelt og let? Aldersforskelle havde heller ikke spillet nogen rolle. Deres normale opfattelse af , “hvordan en attraktiv kvinde eller mand” skulle se ud” – var pludselig også sat ud af spillet.

De havde i løbet af to dage – erfaret hvordan det er at bevæge sig sanseligt uden tøj på – sammen med andre mennesker. Det på en måde så de følte sig i stand til at bevare deres integritet og passe på sig selv. UDEN at de skulle forsvare sig, sætte grænser, udholde noget eller på nogen måde udtrykke ønsker eller forventninger før eller efter.
Frem for alt havde de oplevet hvilken bevidst kontakt til brusende lyst og livsglæde, det havde inviteret til.

Hvordan i alverden kommer jeg hjem med dette?” … Lød spørgsmålet. “Det har vendt op og ned på det jeg tænkte var min “seksualitet” og i det hele taget måden at være intimt sammen med et andet menneske på!”

En sund seksualitet og vores integritet

Jeg behøver næsten ikke at skrive, at det naturligvis også berører Karin og jeg, at lytte til den åbenhjertighed og måske sorgfulde også? Jeg bevæges stadig af det.

Det blev igen så tydeligt for mig, hvordan det intime møde og de rammer det “puttes ind i”, igen og igen gør det svært for både mænd og kvinder at bevare deres integritet.

Vores kontakt til boblende sexuel lyst er en meget væsentlig del af vores natur, som tager rigtig fart i de unge år. Vi vil i kropslig, emotionel, sanselig og intellektuel kontakt til andre mennesker. Vi drives af en naturlig drift efter at kunne omslutte og omsluttes i hinanden, nært, intimt og lystent… Og skuffes SÅ mange gange.

Vi mødes i stærke forventninger og begær. VIL det så gerne, og “slår os” på det. Det gør ondt, det er akavet, og vi ved ikke hvordan vi kan passe på os selv – især fordi vi bindes SÅ meget i disse ambitioner og forventninger.

At penetrere betyder at “gennembryde”

Mændene tror at de skal “penetrere”? Ordet betyder at “gennembryde” – og finder måske aldrig ud af, at det er lige omvendt: At det er kvinden, der af sig selv omslutter ham, og tager ham ind i sig, i sit tempo, sin takt og i en passende rytme for dem begge.

Han har måske end ikke nogensinde fået smag for at danse, og vil ikke ane, hvad det overhovedet betyder at mødes i en sådan samtidig, fælles sanselig og intim bevægelse?

At elske betyder for mig at anerkende sig fuldt og helt i mødet med et andet menneske (eller flere): At tage vedkommende ind i sig, og lade sig omslutte af “den anden”. Opdage at det, vi er, er “et” – Vi har blot så travlt med at adskille os.

Kontakten og forbundetheden med alt, hvad der er, ser vi i det øjeblik, vi holder op med at opretholde en forestilling om afstand. Den afstand der f.eks. bliver skabt når nogen vil bruge os til at vise, “hvad de kan”, eller bare til at tilfredsstille deres begær efter at være nogen “særligt”.

Det begynder meget tidligt i vores opvækst!

Opvækst, skole, og kultur sigter nærmest mod AT gøre det svært at “passe på sig selv”. Vi opdrages til at indfri andres forventninger og ambitioner, og til “at være til for at DE er tilfredse”?

Vi opdrages ud af spontanitet og impuls – til at opføre og “ordentligt” i forældres, læreres og venner/veninders perspektiv. Altså til først og fremmest at være som nogle kollektive stærke fortællinger siger, at vi bør være for at være rigtige?

Vores naturlige evne til at bevare vores integritet – dvs. impulsivt at passe på os og spontant at være nysgerrigt åbne og undersøgende – erstattes af troen på: At gøre som der forventes, og af angsten for at blive afvist, hvis vi ikke gør det.

Vi opdrages til at lade os emotionelt (og konkret) voldtage uden bevidst at opdage, at det er det som sker.

I “par- og kæreste-forhold” gøres sex til en betingelse!

“Hvis ikke du kun vil have sex med mig, og sådan som jeg kan lide det” – “så er spørgsmålet om jeg vil være sammen med dig”?

Vi er ikke “bare” sammen i “jeg vil” ..

Vi er sammen i et :“Jeg have noget UD af det…! .. Og DU skal levere det!

SKAL vi være ens i vores seksualitet? – Også når vi lever sammen?

Det er så hamrende vanvittigt for mig, at vi kan tro på at mennesker, som lever sammen, vil være ens i seksualitet og kontakt til lyst? – endda igennem hele livet?

DET møde, som kan være noget af det smukkeste, kreativt, sanselige og bevægende jeg kender – kan også blive netop der, hvor integriteten på alle planer sættes under overvældende pres.

At tage det ansvar “hjem til sig” sker først, når den enkelte af os, bevidst vil det.

Det begynder med konkret at undersøge, hvordan jeg bevæger mig intimt med forskellige mennesker på en kompetent måde. Det er i de møder, jeg kontinuerligt skaber og sanser mig. Det “mig” jeg vil kunne “passe på” i al sin vindunderlige foranderlighed og bevægelighed.

“Jeg” findes ikke lukket inde bag en grænse, som også lukker “ude”. “Jeg” er ikke noget, der kan “forhandles om”, eller som rummes i mine eller dine forventninger, ønsker eller forestillinger.

Jeg udtrykkes forskelligt, om jeg er i møde med den ene eller med den anden. Jeg bevæges og bevæger. Det er kreativt og skabende på alle planer.

Det er at SE. Også AT se, AT jeg ser og ses. Ikke som en “nogen” – en “form” – men som “det, der bevæges lige nu og her”, frit, ubundet, afspændt og uden anstrengelse.

En sund seksualitet i evnen til at passe på sig selv i lyst

I den kontinuerlige fælles undersøgelse bliver det at lade kontakten til lyst – også den seksuelle – til noget af det sundeste, jeg erfarer. Den sprænger alle grænser og udfolder sig i frihed uden nogen givet “form”.

Denne “sunde” seksualitet ser jeg som det tydeligste aftryk for evnen til at at bevare sin integritet: Kompetent at passe på sig selv. Bevæge og forandre sig i samklang med det som er og sker!

Ja – det kan øves! Igen og igen … Og det sker i mødet med andre.
Jeg kan beskrive det: som at genfinde kontakten til natur.

Det sidste er i al sin enkelthed den invitation, en Tantra beskriver.

Kom og vær med på vores åbne påskecamp den 15-18 april

Vores Sommercamp ligger i år den 2-7 august – sidste år blev den hurtigt overtegnet 😉