en tantraelsker

en tantraelsker

Kan du ikke lære mig noget “tantra” og at blive en god “tantraelsker”??

“Jeg vil gerne kunne give de kvinder, jeg elsker med, en skøn oplevelse.”
Ambitionen bag dette ønske om at være “en tantraelsker”, er vel meget forståelig?

Fantastiske orgasmer med en uimodståelig tantraelsker

Hvem tiltrækkes ikke af tanken om at kunne være den uimodståelige tantraelsker? En der med hemmelige bevægelser og fantastiske berøringer på magiske punkter, bringer kvinden under sine kyndige hænder i ekstase?
Manden, som gør hende blød som smør, og villig som en legesyg kanin, og giver hende de mest fantastiske orgasmer, hun kan forestille sig?

Ambitionen

Prøv at iagttage denne ambition og forestilling!
Kvindens reaktion og nydelse gøres til det, som belønner manden for sin indsats. Hun får med andre ordet ansvaret for at han lykkes? Igennem hendes orgasme, som skabes af hans kunnen, kan han bevise sit “værd”. …Og bagefter, når hun er blevet våd og villig nok, kan han så få lov til at komme ind i hende, som en påskønnelse af præstationen.

Intet som ovenstående vil kunne styrke dit såkaldte “ego” mere…

Tantra

Dette har intet med den tantra at gøre, som formidles i Mahamudrainstitut.
For at forstå “lyst”, kan du iagttage forskellen imellem det, du har “lyst til” og kontakten til den “lyst” som er.

Du kan slippe ideen om at gøre de kvinder, du møder, til “projektmateriale” for dine ambitioner om at “være en god elsker”.

Du kan forstå, at sanselighed intet har at gøre med det, du “gør ved en anden”, men handler om størrelsen af det “rum” du har i dig selv: dvs. at du er bevidst i både den mindste bevægelse, fineste berøring og laveste spænding og i den kraftfulde, impulsive kontakt.

Du kan indse, at du intet ved om kvinden, du møder.  At du aldrig kommer til det – og at alt, hvad du kan forstå og sanse, er noget i dig selv. Det betyder, at du vil kunne møde hende med respekt. Ikke tage noget som helst for “givet”. Være hinsides enhver forventning om en bestemt reaktion. I det møde må du være fuldstændig opmærksom og nærværende, og det sker kun, hvis du slipper enhver ide om at ville “noget” bestemt.

En Tantraelsker ER der..

Du vil kunne forstå, at det, “at du ER der” – fuldstændigt til stede i mødet – kun finder sted, når du er bevidst, nærværende og opmærksom. At det intet har med ideen om “at være fokuseret” at gøre. Hvor begge mødes i denne bevidsthed opstår noget fuldstændigt magisk hinsides enhver beskrivelse.

Kan nogen “lære” dig det?
Nej!

Det er ikke en “færdighed” som kan læres. Det er at slippe enhver ambition, og begynde at leve og sanse det, som er.

Hvad du f.eks. kan, er at mødes og undre dig sammen med os. Der hvor du begynder at sanse, uden at ville nogen steder hen med din sansen kommer forståelsen af sig selv.

I vores årsforløb: Cupisofi og elskovskunst vil du kunne undersøge det i et trygt, klart og kærligt rum, sammen med andre.