find på noget

Find på noget! Kreativitet og lyst

Kender du den indre stemme der siger: “Find på noget”! At have erkendt et behov for, at der skal ske noget nyt, at komme op med en ide, eller blot finde “inspiration”?

Hvad skal jeg finde på?

Der sidder du så foran computeren, leret, det hvide lærred, eller med en blyant i hånden og tænker “find på noget!”.

Det kan også være i en særlig situation i livet, efter et konflikt, et skænderi, eller en pludselig helt uventet forandring, at dette behov opstår: “Hvad så nu?”.. “find på noget andet…!

Det føles som om noget spænder og kramper i dig. Som om hjernen vrides hårdere og hårdere, for at se om der ikke kan presses bare en lille ide ud? Frustrationen presser sig på. Følelsen af at sætte sig selv under pres bare vokser og vokser…og absolut intet sker!

Lyst og kreativitet

Det, jeg skriver om her, handler om “lyst”. Jeg kunne også skrive om “kreativitet”.

“Hvad har du lyst til?” spørger moren sin søn.
“Det ved jeg ikke” svarer han.
“Men noget må du da have lyst til?!” .. kommer det så igen.
“Ikke sådan rigtigt”.. vrider han det ud af sig.
“Kom nu, det er da ikke normalt slet ikke at ville noget!” .. fortsætter hun..

Hele denne misere beror på at det af “have lyst TIL noget” forveksles med “Lyst”.
Det ligger så dybt i vores måde at tale om “lyst” på, at lyst skal “rette sig mod” et behov eller begær. Et eller andet jeg vil “opnå”.

Jo mere, jeg tænker “find på noget”, jo længere væk er det.

Der er ingen forskel på det at ville finde inspiration og “finde på” og vores kontakt til den seksuelle lyst. Jo mere, jeg vil “ha” den, jo længere væk er den. Det er som at løbe efter en ballon hurtigere og hurtigere og hver gang sparke til den med stadig større kraft, så den flyver endnu længere væk. Det er temmelig udmattende og frustrerede.

Lyst?

Lyst er det, jeg ER.

Lyst er impuls og spontanitet. Ordet “lyst” peger på det, “som opstår af sig selv”. Lyst er det, som gør at alt levende – lever af-sig-selv. Det som ikke kan forlanges, kræves, købes, byttes, handles eller på nogen måde betinges.

Hvis, jeg planter et frø i jorden, vil det af-sig-selv spire, hvis omgivelserne passer til det. Temperatur, jorden, luften, varmen, lyset etc. Frøet er lyst, spiren, der vokser af-sig-selv, er lyst.

Hvis, jeg utålmodigt trækker i den, vil den knække. Den er sprød og sart. Den skal have lov til at vokse af sig selv. Hvad, jeg kan gøre, er at se til, at jeg ikke skygger for den.

Måske kan jeg hjælpe med at omgivelserne er gode? At jorden er løs, at andre planter holdes væk i begyndelsen, så de ikke tager plads og næring. Passe på at den ikke ædes af dyr etc.. Og det AT den kan vokse, beror på at-det-sker af sig selv. I sit eget tempo, rytme og takt.

Den vokser, styrker sig, og modnes. Den udvikler modstandskraft efterhånden som den møder modstand og udfordringer og lærer af det. Den er i kontinuerlig bevægelse. Ja bevægelse er det, den er..

Lyst er plantens natur…

Naturen af det, jeg er

Du og jeg er af samme natur. Lysten er simpelthen det, vi er. Når den kan føles fjern og umulig at se, så skyldes det, at vi vil trække i den som i spiren, der vokser af sig selv.

Det er utroligt enkelt at klippe en gren af et træ, og beskære og kontrollere det i sin vækst. Det er nærmest ikke muligt at sætte bare et blad tilbage på en gren, så det lever videre, hvis nogen har plukket det af. Træet skal skabe et nyt blad – af-sig-selv.

Kontrol?

Det er det kontrol gør: Bremser det impulsive og spontane. Erstatter det som sker-af-sig selv, med noget, der er planlagt efter en bestemt orden og mønster.

Det kan kun ske ved at undertrykke “lyst” – eller den “bevidste opmærksomme kontakt til lyst”.
Lysten har en umådeligt kraft. Et frø under en væltet potte, vil af-sig-selv søge veje ud af pottens mørke. Bindes en plante op i en bestemt form, må den til stadighed klippes og beskæres. “Den må holdes tilbage” som den stringente gartner vil sige.

“Find på noget” – eller “få mere lyst!?”

Så hvad gør jeg ved den der “Lyst”? … Når jeg skal “finde på”? Eller for at få den til at “vokse”?

Lyst er det, som får noget til at vokse og modnes. Selv vokser den ikke. Den er det, jeg er.
Jeg kan ikke gøre noget ved den.

Hvad jeg kan, er at lade være med at stille så meget i vejen for den. For at kunne det, må jeg få øje på, hvad jeg gør for ikke at sanse den?

Ambitionen, historierne, kravene, forfængeligheden, kontrollen etc… . Jeg kan undersøge hvilke omgivelser denne lyst trives godt i? ..Opsøge dem? Skabe dem? Og se om jeg kan gøre noget for at pleje dem?

Hvad jeg en gang har lært, kan jeg ikke aflære.

Det lyder enkelt? .. og det er det også.
Den største udfordring er, at det, jeg har lært, kan jeg ikke aflære igen.
Jeg kan “komme ud af træning” og konsekvent øve noget andet.

Det gør jeg godt sammen med en anden eller andre, der også vil undersøge den bevidste kontakt til Lyst.
Det sker godt, hvor der er frihed og evne til at bevæge sig spontant og impulsivt i fravær af pligt, ambition og forventning.

Det er også der, at det er let at “finde på”.

Cupisofi årsforløb på Mahamudrainstitut

Systemisk uddannelse