give og modtage

Give og modtage – Lyst der betinges

Give og modtage – Lyst der betinges af en relation – handler om hvor let det er at komme til at betinge sin livskraft og impulsivitet af krav til noget “helt bestemt”. Det, der for mange voksne måske fylder mest i den henseende, er kravet til “en relation”?

Give og modtage

De, som ind imellem læser mine tekster, eller som deltager på seminarer på Mahamudrainstitut, har fornemmet, at jeg ikke er begejstret for termen “ at give og modtage ” – når det handler om måden, vi relaterer med hinanden på.

I tantra-sammenhænge tales der ofte om at “ give og modtage ” en tantramassage, om at give og modtage et kys, kærlighed, orgasmer, berøringer etc.. På forskellige kursusforløb kan man lære at “ give og modtage ” sådan en massage.

Ideen om at man kan give og modtage, inviterer til at se det at relatere, som noget der “transporteres” imellem os. Jeg kan give dig en ting, og du ved, at du har modtaget den, når jeg ikke har den mere. Jeg kan også kun give dig noget, som tilhører mig – ellers ville det vel være absurd at give det væk?

Jeg bør have lyst!

Nuvel – mine tanker her handler ikke så meget om disse specifikke møder, men om hvordan dette tankemønster også har stor indflydelse på måden, vi som mennesker betinger os selv i livet på.

Af de mange krav, der stilles i den kultur, vi lever i, er forventningen om at “skulle have lyst” vel et af de mest frustrerende?

“Kan du ikke få noget mere lyst?” Siger den ene til sin travle partner. “Er der noget,  jeg eller vi sammen kan gøre, så du får lyst?”

At det kan være smerteligt ikke at føle sig lysten nok, hænger måske sammen med, at det på den ene side kan føles skamfyldt overfor partneren: “Jeg burde jo have seksuel lyst til ham/hende, når nu vi er et par”  – og på den anden side inviterer det ind i angst i forhold til, om han/hende så kunne “finde på noget andet” – dvs. “bringe parforholdet i fare”.

Hvis lyst er noget, jeg kan “have” eller “få”, så spejler det også opfattelsen af, at det er noget, man kan give og modtage?

Hvad nu hvis det nu forholder sig fundamentalt anderledes?

Lyst er det, jeg ER?

At lyst er det, jeg ER…..
At “lysten” udtrykker livskraften selv. Impuls, puls, bevægelse, rytme…

At den ikke KAN komme “udefra”, men hele tiden er der, og udtrykkes igennem åndedræt, pulsslag, rytmerne i krop og sind – og alt det, som bevæger sig af sig selv…

Det er meget enkelt at kontrollere sit åndedræt. Det formår intellektet uden problemer ved at invitere ind i spænding. “Træk vejret sådan!” … Den kommando kan gøre de fleste forpustede i bogstavelig forstand.

Er jeg afspændt, finder åndedrættet sin egen rytme – af sig selv.

Når impuls undertrykkes

Det meste opdragelse og uddannelse tager sigte på at bremse og undertrykke impuls. Børn er impulsive, og det gør forældre bekymrede. Derfor vil det at få styr på sit liv, betyde, at holde op med at være særligt impulsiv, handle velovervejet, lægge planer og have mål.. etc. .. og frem for alt ikke længere give anledning til sine fortældres bekymringer.

Forældre opdrager børn indtil de selv ikke bekymrer sig mere. De opdrager for at sikre sig selv fred, ro og at være fri for angst. Børn opdrages ud af den bevidste kontakt til lyst og ind i begær.

“Hvad har du lyst til?” spørges barnet sikkert mere end 100.000 gange i sin barndom. Lysten handler altså (i det spørgsmål) om noget “udenfor sig”. Noget der kan opnås, og endnu ikke er der! … Lyst skal altså tilfredsstilles ved at FÅ noget?

At begær opstår, ser jeg som noget naturligt. Og når begærets genstande forveksles med lyst – dvs. “det som jeg ER” … så kommer al identitet til at handle om det, jeg har, – får, – kan give, – modtage og – eje.

For at få lyst, skal jeg være i en god relation

“Sanser du lyst?” .. “Nej – for at få lyst, skal jeg være i en god relation!”

Hvis jeg så spørger, hvad en god relation mon er? – så vil der følge en forklaring der typisk har form som en liste over alt det, den skal “indeholde.” Noget vi har “fælles”… f.eks. “Vi skal have noget at GIVE hinanden”.

Det hele – måden at tænkte og tale om det på – peger ind i betingelse. At lysten betinges af ideen om livet. “Sådan vil jeg trække vejret!”… Det er intellektets kontrol, styring og angst. Den skaber spænding, og den bevidst sansede kontakt til livs-impulsen tabes. I stedet sættes ambition og stræben.

Lyst og Kærlighed er ord, jeg benytter, om det, der er hinsides betingelse. Det som ikke kan rummes i form, eller overhovedet defineres som “noget”, og derfor heller ikke kan, hverken gives eller modtages.

Vi kan mødes

Vi kan mødes i den bevidste kontakt til lyst og kærlighed. Det er det, som både en Mahamudra tantra massage og alt det, vi ellers undersøger her på Mahamudrainstitut, handler om: Hvordan?

At få øje på hver eneste gang kontakten til lyst og kærlighed betinges af en forventning, et krav, en bestemt relation (form), og frem for alt om at ville have eller give.

Jeg kan afgøre, om “jeg vil bevæges og berøres” – Ikke ved at ville det, men ved at give afkald på at betinge det. Ikke som noget jeg gør til en ambition, men simpelthen ved at anerkende – se og sanse – det jeg er:

Ren boblende livskraftig kreativ lyst… Det er det som er … I dig og i mig.

At sanse det i sig i mødet med “den anden” samler det, som er delt, til et: Det, der er, og ikke fortællingen om det, som burde være eller var.

….. Og der kan vi mødes, uden at skulle noget som helst – imens alle muligheder åbner sig for os.

 

Cupisofi og elskovskunst

Relaesthetics-trainer