Han pløjede Yoni med sin stav.. og dyrkede sex?
“Han pløjede yoni med sin stav!”… Den formulering læste jeg i en novelle. Den fik mig uvilkårligt til at smile og tænke på de sidste 4 dage med seminarer, der havde “en reflekterende samtale” som et fælles og gennemgående tema. I dem opstod dialog om: “Hvad der skulle komme ud af en sådan samtale”?
Hvor vil du hen?
Noget af det mest fascinerende og måske samtidigt det sværeste at forstå ved en Tantra er, at den ingen steder vil “hen”!? Den inviterer ikke til, at du og jeg skal “forandres”, men til at iagttage det, som ER.
Når jeg svarer, “at der ikke skal komme noget ud af den”, mødes jeg i første omgang med stor skepsis. Måske allermest fra mænd?
Jeg ser hvordan “mandekurser” tilsyneladende ofte er optaget af: “Hvordan vi kan blive bedre mænd?” . Det kan f.eks. betyde at deltagerne får til opgave at beskrive, hvad de gerne vil forandre, og hvilken gave det skal være til de nærmeste og verden som sådan? Efterfølgende måske at beslutte sig for konkrete handlinger, som skal føre til den ønskede forandring?
Det spejler måske den dominerende mandekultur, som i min optik har været fremherskende siden landbrugets indførelse!
“Lad os forvandle verden i vores billede, således at den opfører sig, som vi ønsker det! Vi rydder den uordentlige natur, hegner ind, og sørger for at pløje og så jorden og høste de afgrøder vi har sat os for at spise !”..
Han pløjede yoni og såede sin sæd i hende.
Han pløjede yoni og såede sin sæd i det kvindelige. Han hegnede hende ind, for at få styr på den uordentlige uforudsigelige natur.
De fortalte gerne hinanden, at de gjorde det for hendes skyld. Ja bogstaveligt talt: At det var hendes skyld – som flere af de store patriarkalske religioner er enige om. Den fortælling hører jeg endnu, blot i andre indpakninger.
På den måde opstår en tankegang og en måde at handle og mødes på, der handler om at “få noget ud af noget andet”. At få det bedst mulige udbytte og største gevinst af sin indsats.
Jeg ser det ikke blot i samtaler med ord. Det spejles også i måden, der tænkes i “at dyrke sex” på. Den “dyrkes” med henblik på det bedst mulige udbytte? Der skal “komme noget ud af det”, bogstaveligt talt.
At iagttage?
“At iagttage” og “at reflektere” peger på noget fundamentalt andet. På: “at VÆRE”.
En ide om det, der helst skal komme, kan ikke være det, som er!
Forestillingen om det fremtidige udbytte vil have karakter af illusion eller hallucination: “Et stærkt ønske om noget, der endnu ikke er”
Den systemiske praksis og en tantra vi have iagttagelsen til fælles: At se at vi er det, som er. At iagttage hvordan vi er?
Der opstår så det, som næsten ikke er til at begribe for de fleste mennesker:
At iagttagelse forandrer ikke bare det, som iagttages men også “den, som iagttager”. (eller “det, som iagttager”).
I iagttagelse er der ikke længere noget skel imellem det iagttagende og det, som iagttages. Det hele bevæges…..Er bevægelse.
At an-erkendes
Ses vi, som vi er – og ser vi, at vi ses sådan – betyder det, at vi an-erkendes
I anerkendelse kan et barn vokse i overensstemmelse med sin natur.
Som voksne modnes vi igennem anerkendelse. Hvordan få øje på denne natur, hvis jeg vil “et andet sted hen”…end det, som er.
Denne stræben efter noget andet… bliver ganske paradoksalt til det, der binder i illusion.
Hvordan er det at være dig?
En samtale, der handler om “hvordan det er at være mig eller dig”? Adskiller sig næsten på alle måder fra den samtale, der spørger: “Hvor vil du gerne hen”, “Hvad vil du gerne forandre?” eller “Hvad skal dine mål være, og hvordan vil du måle, om du når dem?”
Hvad, jeg måler, ser jeg ikke. For at måle må mit øje følge og aflæse målestokken, frem for at se det, som er i sin helhed, -sammenhæng og -natur?
Han pløjede yoni og dyrkede sex?
På helt samme måde er det for mig med at elske.
Når jeg elsker, “dyrker jeg ikke sex”.
Kan og vil vi mødes i at sanse naturen af det, som er?
Måske få øje på, at dette, som er, aldrig vil være “det samme”?
Hvordan ville jeg få den ide, uden at sammenligne med det som var, eller mit ønske om, hvad der skal komme?
Jeg kender dig ikke!
Jeg kender ikke mig!
Jeg må se igen… og se igen… se tilbage, som et spejl der reflekterer.
SE dig i mig, mig i dig…
Dette at “se tilbage” er i øvrigt betydningen af ordet: “Respekt”.
