healing

Healing

Det kunne være et tegn for den tid, vi lever i, at så mange uddannelser og tilbud til menneskers “selvudvikling” handler om “ healing ”.

Healing som et nyt helseprodukt?

Mit indtryk er, at mennesker der selv har eller har haft ondt i livet, eller haft behov for at udskifte en stressende arbejdstager-tilværelse med noget mere meningsfyldt – gerne vælger at ville hjælpe andre mennesker der kunne stå i de samme problemer?

Den, som har fået stillet en diagnose om “spiseforstyrrelse”, bliver måske psykolog eller terapeut med speciale i netop det? Hende, som har oplevet angst og synes at være fri af den, tilbyder healing for andre med angstproblemer?

Selv når jeg følger med i diverse Yoga- og tantrafora, så fremhæves begge dele for sine “healende” virkninger i utallige kurser. Det er som om, at det at gøre noget til en “behandling for noget” giver en større legitimitet?

Eller handler det blot om, at der er et marked for mennesker, der kan lide at gå til behandling eller føler, at de har brug for det?

Imidlertid er denne praksis overhovedet ikke ny. Hinduerne har kendt og anvendt den igennem tusinde år eller mere. Den Katolske kirke forfinede den til big business, og i dag vil nogle af de økonomisk mest profitable industrier være at finde i blandt medicinal-virksomhederne.

At forblive naturlig

Når det optræder i forbindelse med “tantra” rummer det imidlertid en voldsom selvmodsigelse der beror på at “en tantra” typisk peger på, at anerkende livet og det levende som det er, og slippe ambitionen om at kontrollere det: “At forblive naturlig”.

At være medfølende har intet at gøre med at ville hjælpe FOR at hjælpe, men med at se gensidigheden og sammenhængen imellem sig og alt levende, og derved erkende ansvarlighed i al handlen.

Når jeg knækker en knop af træet, ryster det i sin rod, og alle træer skælver med.

Dette kan meget let gøres til moral, og en tantra peger i en helt anden retning: På “indsigt” eller “erkendelse”.

At få øje på

Hvis jeg har set en afgrund, stopper jeg op. Ser jeg den ikke, falder jeg i den.

Der fungerer for mig som hele debatten om børn der får stillet en diagnose som ADHD og derigennem med et slag sygeliggøres. Også det er “big business”.

Børn, der er som de er, gøres behandlingskrævende, og dermed slipper vi for at tage stilling til, om det er omgivelserne, de er i, der naturligt inviterer dem ind i den adfærd andre betragter som “sygelig”?

Mistet “lysten”?

Der kommer kvinder og mænd til os, som fortæller at de har mistet “lysten”.

Når jeg fortæller, at det ikke er muligt – at de simpelthen ER den, og måske blot ikke har set det længe, så skabes der som regel både en genkendelse og nysgerrighed for at undersøge det.

Ingen kan “heales” eller “behandles” ind i livslyst. Den er der. Vi er så levende, vi kan være – også selvom vi måske ser os selv som “syge” og opsøger healing.

Blot for at ingen skal få det helt galt i halsen, som jeg skriver her, så taler jeg ikke imod at søge lindring for et eller andet. Også det at flytte sig, hvis noget gør ondt i sjæl eller krop udtrykker naturlighed for mig.

Leg, lyst og erkendelse

Hvor finder jeg kontakten til denne “livslyst” igen, hvis jeg ikke lige kan få øje på den?

Måske allerbedst i legen?

Børn og dyr leger gerne og meget, hvis vi giver dem lov. Voksne har fået den helt vanvittige ide, at de intet lærer ved at lege, men bedst ved at sidde stille og lytte efter.

Der findes simpelthen ingen måde at lære på, der på nogen måde kommer i nærheden af den indsigt som leg indbyder til. Leg åbner for kreativitet. kreativitet ER lyst.

Leg vil ingen steder hen

Når vi leger, vil vi ingen steder “hen”. Vi leger for at lege. Det er ganske unyttigt og svært at tjene penge på. Derfor er leg ofte blevet forvandlet til “spil” og “konkurrence”, hvor det er så let både at knytte ambition og gevinster på.

Der er ikke for ingenting, at vi beskriver foråret som tiden for dyrs “parringsleg”. Der bliver det rigtig synligt, hvilken sammenhæng der er imellem lyst og leg.

Leg står i modsætning til kontrol. Leg ER healing – hvis jeg endelig skal bruge det ord i den forbindelse.

“Træk nu vejret dyyybt….”

Den der vil kontrollere og styre legen ødelægger den. Jeg har for år tilbage erfaret det under øvelser på en workshop, hvor en seminar-leder konstant fortalte hvad vi alle sammen skulle gøre, imens vi var i møde med hinanden. Jeg behøver næsten ikke at nævne, at der ikke var megen sjov ved det. Jeg hører om det samme om nogle tantra massager, hvor der lyder: “Træk nu vejret heeelt ned… dybere ..dybere…” .

Der er en ramme når der leges

Hvor leg ikke kan kontrolleres har den en “ramme” eller en “kontekst”.

Det er f.eks. forunderligt at se, hvor hurtigt en kat kan skifte imellem: “nu leger vi” og “nu er det slut!” – blot igennem måden den bevæger sig på. En hurtig markering med sine kløer rækker som regel. Det udtrykkes helt fantastisk KLART … og ordløst.

Åbne et rum for leg

Da Karin og Jeg stiftede Mahamudrainstitut for efterhånden nogle år siden, var det for at åbne rum for leg. Leg udtrykker bevægelse – og leg får os uvilkårligt til at slippe kontrol og DER opstår indsigten “af sig selv”.

Man KAN altså ikke kontrollere sig til at grine. Jo det skulle da lige være, når kontrollen bliver FOR absurd, og så falder latteren sjældent i heldig jord. Sådan forholder det også med lyst eller livslyst. Den sprudler af sig selv, hvor vi åbner for at lege…

Og nej: At lege har ikke det mindste med underholdning at gøre.

DEN forveksling er skabt af de strenge protestantiske troende, som anså livet for at skulle leves i “sit ansigts sved”  igennem streng disciplin. De er den kristne kirkes svar på de asketiske og kontrollerede Yogis. En pendant hertil findes i alle religioner.

En tantra har ikke det mindste med tro eller overbevisninger at gøre.

Jeg skal ikke overbevises om natur og naturlighed – den skal ses.

 

Deltag på f.eks på vores Sommercamp, hvis du vil lege med! …eller på vores Mahamudra tantra massage uddannelse!