Vi havde haft øjenkontakt nogle gange.
Du ved, det der spontane blik som fanges, og holdes bare lige lidt længere, end vi ellers ville gøre det. Som impulsivt at fornemme at det, vi ser, ikke virker ligegyldigt, men kalder på en nærmere undersøgelse.

Elegant og klar. Ja det er de ord, som lige falder mig ind. Måske fik jeg det indtryk af, at hun stod så afspændt rank og med en let løftet hage. Kjolen smøg sig ned over hendes krop og sluttede lige under knæene.

Hun måtte have bemærket, at mit blik var gledet ned over hendes krop. Hun drejede hovedet en smule. Jeg så at hun smilede. ..Og det kunne jo også være foranlediget af noget andet.

Hun tog et par skridt i retning af den dobbelte åbne havedør. Synet af kroppens bevægelse bag det tynde lyse stof sendte en uro igennem min krop.

Der er noget med måden, en kvinde bevæger sig på … Det trækker mig mod hendes hofter, baller, og ben… Jeg ser, hvordan foden møder gulvet og tager imod tyngden fra læggen, låret, skødet, maven, brystet, halsen og hovedet.
Sker det let som en kattepote, der lydløst lander og sætter af, eller slæbes fødderne med, når de er nødt til det?

Hun må kunne lide at danse? Tænkte jeg, da hun forsvandt ud i den store sommerhave.

Haven

Jeg ventede lidt og fulgte så efter.
Hun var væk.

En smag af skuffelse ramte mit svælg. Måske var det smerte? Jeg kender det som en let pinagtig trykken, der akkompagneres af en følelse af længsel.

Det havde blot taget de få minutter, jeg havde fornemmet hende i nærheden af mig, for at hele mit væsen længtes efter at sanse hende helt nært og tæt. Jeg ville dufte hende, inhalere hende, smage hende, omsluttes, synke ind, knæle ned… være der!

Det lettede på spændingen i struben at stå ved det. …Og okay det skal så nok ikke være?

Haven var vidunderlig! Store træer afløste områder med blomster og små buske. Smalle brolagte stier kranset af frodige bregner førte ind i til hyggelige pladser, med en bænk eller blot en stor sten at sidde på. Jeg skulle ikke gå længe, før huset var skjult og det i øvrigt var umuligt på nogen måde at skabe sig et overblik over, hvor stor haven var.

Det var varmt, og de skyggefulde duftende kroge føltes som en svalende afveksling.
Sådan stod jeg og funderede over naturens kraft…

Vend dig ikke om!

Jeg hørte hende ikke komme. Mærkede blot en svag ændring i luftens bevægelse, måske en ny nuance i duftene? ..Og så hænder som bagfra gled frem over mine hofter. “Vend dig ikke om!” lød det fra en stemme, jeg ikke kendte.

Jeg blev stående. Gjorde som det blev mig budt. Umærkeligt blev jeg trukket bagfra ind imod en kvindes krop. Hvad der måtte være hendes pande, traf mig blidt imellem mine skuldre. Længere nede blev min ryg varm igennem sommerskjortens stof af hendes ånde.

Spontant lagde jeg mine hænder på hendes, som mødtes foran på min bukselinning. “Lad være!” sagde hun… Jeg slap øjeblikkeligt.

Uden at jeg kunne gøre det mindste for at forhindre det, løb der blod til mit skød… Nej det løb ikke. En brusende flod sendte en frydefuld kraft derned. Jeg kukkede mine øjne og åbnede i min hals…”Åh”

“Det er godt!”… Stemmen hviskede højt ind i min ryg…

Hamrende hjerte

Roligt løsnede hun min livrem, knappede mine bukser op og lynede ned…
Ild slog op igennem mine inderlår. Den kraften i opmærksomheden fra hendes kølige bløde hånd på min nøgne hud fandt vej til mit nu hamrende hjerte.

Det var, som om hun opløste mig. Så direkte, så klart, så … så.. så..

Hun løftede med begge sine hænder min nu dunkende stive stav ud og sørgede for at elastikken i mine trusser gled ned under mine baller og pung.

Stoffet fra hendes kjole mod mine blottede baller, og hendes hænder som holdt ned om min pung og under min stav, den lette luftighed fra vindens lune, bløde pust igennem haven formerede sig til lyd fra min strube.

Og så kælede hun langsomt og sanseligt med mig, som var det hendes egen stav, hun undersøgte med største blidhed og nydelse. Det VAR hendes nu!

Jeg var hendes… Der var intet, jeg ville gøre for at forhindre det.

Jeg ønskede det til at vare evigt…. Og nej der var umuligt. Min krop ville det anderledes. Jeg sukkede og sukkede med åben mund… og kom så. Styrtede ned i afgrunden. Faldt, faldt og faldt…. og sank uvilkårligt ned på mine knæ i de bløde trædebregner under mig.

Hun slap sit greb i bevægelsen uden at flytte sig væk. Smøg sig så om foran mig, så hendes skød var ud for mit ansigt. Løftede sin kjole op, viste mig sit glatte skød og bød mig at drikke!

Når udløsningen har raset, er det ofte sådan at liderligheden meget hurtigt afløses af stor sårbarhed i mig. Og sådan mødte jeg hende.

Helen

Hun smagte vidunderligt. Flød ind i min mund. Med den blidhed, hun havde mødt mig, mødte jeg hende. Jeg ville ikke spilde en dråbe . Lagde min tunge ind under hendes svulmende køn, og sank den nektar hun skænkede mig…

Hun løftede sit ene ben over min skulder, og åbnede sig for min tunge. Jeg fandt ind og og imens hun holdt sig stående med sine hænder om mit hoved og på den måde parrede sig med min tunge mund og svælg..

Med mine store hænder om de baller, hvis konturer jeg havde betragtet i stuen, kom hun ind i mig…

Det føltes, som pressede hun sin saft ind i min åbne krop, og jeg tog imod som et tørstigt dyr, der endeligt finder væde…
Jeg måtte synke. Holde hende…

Langsomt flyttede hun sit ben ned igen…
Sådan stod hun over mig, med mit hoved helt stille mod sit skød.

Så gjorde hun tegn til, at jeg skulle rejse mig op. Lagde sine arme om mig, og jeg mødte hende i min favn.

“Helen”.. sagde hun med et smil.
“Jesper” .. kyssede jeg hende …