I did not have a sexual

I did not have a sexual relationship with that woman

Sætningen: “I did not have a sexual relationship with that woman”
huskes fra Bill Clinton. Han kom for efterhånden nogle år siden i voldsom modvind og forsvarede sig ved at sige de nu så berømte ord.

Teknisk set havde han ret. I Amerikansk lovgivning regnes et “Blowjob” ikke som et “seksuelt forhold”. Ordet siger det næsten.. Det er åbenbart “bare” et “job”. Noget der gøres ved eller for nogen?!

Det er ingen hemmelighed, at seksualitet spiller en rolle i det, jeg samlet kan kalde for “den nye Tantra”. Tantramassage, tantrabehandlinger, tantrakurser i alle mulige afskygninger inviterer til at gøre noget andet, end det mennesker normalt forstår ved seksualitet.

At dyrke….

Nogle kalder det for “at dyrke sex”. Nu bare med “tantra” foran: “Dyrker du også tantrasex” lyder spørgsmålet så. Mit svar er at jeg aldrig dyrker sex. Jeg dyrker derimod en masse kartofler og grøntsager sammen med Karin i vores dejlige have…

For mig handler tantra om “at elske”. Til det hører måske – og bestemt ikke altid eller med alle – også “at elske med…”.

At elske peger på, hvordan jeg relaterer med mennesker, dyr, planter og alt hvad der er. At jeg møder det hele uden en ide om at bruge dem til at dække mit begær efter at være nogen eller blive til noget.

At jeg møder dem, som de er – som jeg er: Relaterer uden maske, klart og tydeligt.

Det betyder også at være opmærksom på, hvordan angst og med den behovet for kontrol opstår i mig.

Hvor der er kontrol…

Hvor der er kontrol, KAN vi ikke mødes i den frihed, der er fuldstændig nødvendig for at handle ansvarligt i mødet. En soldat skal ikke handle ansvarligt. Han/hun står under pligt. Sin handlen følger regler og ordrer.

I ansvar og frihed kan vi anerkende det, som er. I den anerkendelse vokser den indsigt, en tantra vil kalde for “medfølelse”: At erkende at vi bevæger og bevæges med og af hinanden. At vi begge er natur. Den samme natur. At vi er et…

Jamen hov!

“Jeg vil ikke være ET med alle mennesker!” –
“Jeg vil selv bestemme, hvem jeg er et med!” …
“Jeg har ikke behov for at elske eller elske med andre end hende/ham, som jeg har valgt som min partner!” .“Han/hun skal nok tilfredsstille mine behov! (ellers skifter jeg hende ud!)”

“Det er iøvrigt også aftalen imellem os… Og hvis du prøver på noget andet, så bliver jeg angst for at du vil gå fra mig! Hvem skal SÅ tilfredsstille mine behov? … Så må jeg på “markedet” igen!”

At putte i kasser

Det er så praktisk at putte mennesker i kasser med etiketter på.
Dem kan man flytte rundt med..
De er til at håndtere og sætte på en hylde.

Meget vanskeligere er det, hvis noget er bevægeligt … altså “levende”.
Det er ikke let at “holde fast”.

Tænk bare hvor uordentligt det er!?

På samme måde forholder det sig med “relationer”.

Det er “min kursist”, “min klient, kunde, leverandør, patient, psykoterapeut, massør, lærer. chef, medarbejder, kæreste, partner, elskede, bamsebjørn, søde kirsebær, eller ex-kone.. hvis hun da ikke bare er en strigle?

Alle disse etiketter tjener til at skabe orden og kontrol. Vores møde begynder med den helt grundliggende betingelse. “Hvad er du for en i forhold til mig?”… Jeg skaber på den måde mig IMOD dig. Stiller mig overfor dig, og lader dig gøre mig til en “nogen”.

En fortælling, vi helst skal være enige om, hvad ER, og hvad betyder!?

Medlem af “Dansk psykoterapeutforening”?

Hvis du nu kommer til et menneske der f.eks. er medlem af “Dansk psykoterapeutforening”,vil du med rette, have en klar forventning om hvilken “kasse” du og ham/hende sidder i?

Udenpå den er der klistret et “etisk regelsæt”. Det fungerer som en slags indholdsfortegnelse. Fortæller dig, hvad du kan regne med og bestemt ikke kan regne med.

F.eks: At regel 2.1.1 siger at: Seksuel omgang mellem psykoterapeut og klient ikke må forekomme.

“I did not have a sexual relationship with that woman”

Hvis vedkommende så tilbyder dig en tantramassage eller at undervise dig i noget af seksuel karakter, så han/hun insistere på at det på ingen måde handler om sex eller seksuel omgang med hinanden. Heller ikke hvis vedkommende ser dig nøgen og i lyst – endda med sine hænder og hud overalt på din krop?

For mig bliver det ligesom Bill Clinton: “I did not have a sexual relationship with that woman”

Ingen kursister – ingen klienter

Når jeg beskriver en Mahamudra tantra massage, eller det at være med på et seminar/workshop her på Mahamudrainstitut, så skriver jeg om at mødes og bevæge sig sammen.

Jeg/vi har ingen “kursister” eller “kunder”. Som “klient” ser jeg dig heller ikke. Vi mødes som ansvarlige mennesker – eller bedre udtrykt i – “Det, der er.”.

I det møde er det muligt at lade os bevæge med… og ikke imod. Uden at der er det mindste, vi skal.

Vi mødes i “at elske…” uden at der er “noget at elske” “nogen at elske”… eller noget af få ud af det”.. Vi DYRKER på ingen måde sex. HAR heller ikke sex med hinanden..

At elske har simpelthen ingen form..

For de fleste lyder det måske meget mærkeligt?

Hvorfor skal jeg så gøre det?” lyder det… “..Altså hvis der ikke er noget at bruge det til?”…

Det netop kærlighedens væsen. Den er fuldstændigt hinsides ”brug”… Erkendes det, ses det.

Previous Article
Next Article