ind

Ind og ud …og parringens forunderlige natur?

Denne impuls til at tage ind og sende ud? Spontan og kraftfuld som intet andet. Frygtet af magtfulde mænd i tusinder af år. Svøbt i skam og fordømmelse.

Det er svært at skrive om “lyst”. Lige så vanskeligt som at skrive om “kærlighed” eller frihed.
Udfordringen ligger i, at de tre ord alle peger på noget, der ikke kan forlanges, kræve, købes, sælges, byttes eller handles med.

Lyst er ikke “noget, der er lyst til eller: Ikke er lyst til”. Frihed kan ikke betinges af at ville væk fra noget eller henimod noget. Kærlighed ligger på tilsvarende vis “hinsides betingelse.” ..Og kan så heller ikke betinges af en beskrivelse!

Lyst, frihed og kærlighed opstår “af sig selv”, eller er måske nærmere det, alt levende skabes af eller i?

Alt som udtryk af…

I Taoistisk forståelse vil alt være udtryk af det, hvorfra alt bevægelse opstår. Der findes ikke noget på vores klode, der ikke har været her fra universets begyndelse.

Det levende vokser så at sige ud af? .. Ja af “tao” – eller som systemikerne vil skrive: “Ingenting”.. altså “Ingenting”.

Vi opstår “hverken af bevægelse eller af ingen bevægelse”. Sådan udtrykker Nagarjuna det.

Astro- og kvantefysikerne ville sige, at vi allesammen består af stjernestøv, der holdes sammen, indtil vi opløses igen.

Dør vi, er der intet, som forsvinder.

Det levende, spiser noget andet, der lever, for selv at forblive levende.
Selv veganere kan ikke undgå denne natur.

Noget inviteres ind – og noget kommer ud.

De ufatteligt mange organismer, som reproducerer sig igennem kønnet formering. – Om det er planter, træer, dyr eller vi mennesker, – drives af den spontane impuls til parring og forening.

Kimen til os dannes af to.

Noget føres ind i noget andet.
Ud kommer reproduktion, som er lignede og dog unik og anderledes.

Embryoet vokser og folder sig, så det, der før var ude, bliver til inde.
Det indre af mine lunger er den ydre overflade for den luft derude, som møder mig “derinde”.

Denne bevægelse at noget vil ind..og noget vil ud spejles i hvert eneste af vores pulsslag, i åndedrættet, i vores fordøjelse, i hvile og søvn, i læring, i alle møder .. ja i fødsel og død.

Vi optager og afgiver. Vi respirerer. Pulsen slår. Vi parrer os. Vi lukker øjnene og falder ind i søvnen, vi åbner øjnene og ser ud i verden igen. Spædbarnet tager moderen mælk ind. Brystet sender den ud

Puls, rytme, takt… vi opfatter den ved, at noget bevæges ind og afspændes i bevægelsen ud.

Det, jeg skriver her, udtrykker ikke “polaritet”, som det så ofte misforstås.

Når noget åbnes ud lukkes også ind

Det peger på naturen af bevægelse: Denne evige vekslen imellem ud og ind – denne skelnen, der ingen retning har – eller har alle retninger i sig.

Ingen kan åbne en dør uden at lukke den mod en væg. Du kan ikke lukke din finger mod din håndflade uden at åbne den væk fra håndryggen.

Åben din mund! Og du lukker din overlæbe mod din næse!

Sådan beskriver jeg naturen af denne “lyst”.

Fra vi er født, tager vi ind og sender ud. Kropsligt og intellektuelt.
For at lære må jeg inderliggøre det. At det er tillært vises igennem mine udtryk.

Er det ikke fantastisk!

Kreativitetens kilde – at tage ind og lade det komme ud

Det er kilden til al kreativitet: At tage ind – og lade det komme til udtryk.
Det er som sex, elskov, parring, befrugtning, fødsel, modning, aldring og død.
Det er intimt – (Intim betyder: “at tage ind”!)
Det er sårbart. Det er vores indre, vi beskytter med det “ydre”.

“Vi skal ikke være i lyst men i pligt!
Lad os få dem ud!.. og så ind…!” 😉

Vi kan bremse det.
Det sker ved at spænde.
Bremse den spontane bevægelse ved at opfinde “rigtigt og forkert” – og med den skylden for ikke at gøre det “rigtigt”. Af det opstår kontrol. Af kontrollen angst.

Hvad, den gør, er at standse den impulsive bevægelse.
Midlet er intellektets evne til at bevæge kroppen igennem illusion.
Illusioner vi får ind, De indeholder klare forventninger til, hvad vi sender ud.

Alle disse mennesker som vil tøjle lysten og bringe den under kontrol. De som vil tæmme det frigjorte og binde det i båse…?

De gør det af angst. I stræben efter kontrol.
Det er en kamp, ingen af dem kan vinde. Det, de bekæmper, er “lyst”. – Den bevægelse de selv rundes af. Deres egen kilde til kraft.

Deres udtryk vil være ødelæggelse og fornægtelse.

Det er så let at knække en grøn spire, og umuligt at sætte den sammen igen, så den gror.

“Lad os få “orden” og knægte lyst med lov og ret.”
“Sætte domstole med dommere, der kan skabe angst og respekt!”
“Hvilket kaos vil det ikke være, hvis “lyst” får lov at råde?”
“Der skal sku ikke være lyst men pligt!

….Siger de.

… Og viser derved at de aldrig virkelig har set naturen i al sin vælde og uudgrundelige fylde?

Kom og vær med: Tag ind og send ud!

Kom og sans denne kraftfulde bevægelse sammen med os. På sommercamp – i vores årsforløb, i vores aftengrupper ..

At tage ind og finde udtryk. At spænde og afspænde, åbne og lukke… At sanse og erkende lystens kraft og elskovens kunst.

Det er det “kunst” gør: Tager ind og skaber udtryk, der giver indtryk, som kommer ud…

Kan du høre og fornemme hjertet slå?
Ikke bare i dit bryst. Det rytmiske slag sanses i alt!… IND…UD…IND…UD ..INDUD <3