jalousi

Jalousi – har det noget med grænser at gøre?

Jalousi oplever de fleste mennesker. Imellem søskende findes den ofte. Blandt kollegaer eller veninder opstår den. I nogle parforhold stortrives den. Jeg møder mennesker, der anser følelsen for at være et tegn på, “at man elsker hinanden”.

Jalousi er forbundet med lidelse

De af os, som har dyr omkring os i dagligdagen, vil måske også være tilbøjelige til at tillægge dem den følelse?

Hvordan den end opstår eller virker, så er den forbundet med lidelse. Den kobles på oplevelsen af “at være ude af sig selv”. Alvorlige forbrydelser med vold og mord i familien, forklares eller undskyldes ikke sjældent med jalousi.

Emotion og følelse

Når jeg iagttager følelser, så deler jeg iagttagelsen op i to: “Emotionen” – dvs. på den ene side den fysisk kropslige bevægelse og sansning og på den anden side: “Betydningen” – det navn, associationer og fortællinger vi automatisk forbinder med det, der sanses.

I samtaler med mennesker og følelser (og ikke mindst i forhold til mine egne følelser), finder jeg denne skelnen meget nyttig. Det gør det lettere at iagttage, hvad det er, der sker.

Umiddelbart hænger emotion og betydning uløseligt sammen. Jeg har simpelthen lært, at give alle mulige sansninger og bevægelser navne. Hvis min mave rumler – betyder det enten “at jeg er sulten”, eller at “jeg har noget med fordøjelsen”.

“Du er nok sulten!” Sagde min far. Eller “Du er måske ved at blive syg?” kunne min mor sige.

Et spørgsmål i en samtale, hvor vi f.eks. undersøger “sorg” kunne først lyde. “Hvorhenne og hvad sanser du i din krop?” … Efter iagttagelse af det, (som overhovedet ikke behøver at blive beskrevet) kunne det næste blive: “Hvis det du sanser der, nu ikke skulle kaldes for “sorg”, med hvilket ord ville du så beskrive det?”

Her vil et svar måske blive: “Vrede” ..
Et andet kunne være: “Angst”.

Forskellige følelser til samme emotion og omvendt

Den måde at spørge på inviterer til at se, at vi meget enkelt vil kunne skabe forskellige følelser/betydninger fra den samme emotion. Vel vidende at vi i det øjeblik, vi f.eks. putter betydningen “vrede” på det, der sanses, også automatisk ændrer positur, grimasser, kropsspænding etc… svarende til det, vi har lært at “vrede” sanses som.

Følelsen “jalousi” knytter sig til mange emotioner

Følelsen/betydningen “Jalousi” – kan hæftes på et hav af forskellige emotioner. F.eks. såvel sorg, vrede, svigt som angst. “E-motion” .. peger på kontinuerligt bevægelse. At bevæges af det der er, og bevæge det, der er..

I min beskrivelse fødes, næres og dør emotioner og de tilknyttede følelser således “relationelt”…

Hvad angår jalousi bliver dette nærmest fuldstændigt indlysende.

Jalousi indebærer tre…

Jalousi og misundelse synes at være nært beslægtede følelser? Forskellen imellem dem beror bl.a. på, at der i jalousi typisk vil være mindst tre mennesker involveret, hvor misundelse opstår imellem to.

“Sæt nogle sunde grænser!”?

I nogle Tantra-sammenhænge tales og skrives der meget om “grænser”. Om hvor vigtigt det er at sætte sunde grænser og passe på, at de ikke “overskrides”. Den forståelse af mennesker og det levende, peger på at se os som afgrænsede individer, der mødes, og i mødet passer på vores grænser.

Fortællingen spejler det vestlige samfund vi lever i, med alle sine ideer om at den enkelte skal frem i livet. Et EGO-centret univers, hvor den stærkeste og dygtigste vinder over den svageste.

I forlængelsen af den fortælling, vil et menneske med tydelige grænser og et godt “forsvar” overfor uvedkommende, der vil trænge ind eller overskride dem – være god til “at passe på sig selv”.

At holde sig i live af sig selv.

På Mahamudrainstitut undersøger vi en anden tilgang til det at passe på sig selv. Dvs. den impuls, der er helt grundliggende for alt levende: “At holde sig i live, af sig selv “ og altså ikke betinget af noget andet.

I såvel Taoistisk-, i Buddhistisk tradition og den systemiske tankegang, vil enhver afgrænsning fremstå som en illusion. En måde at beskrive noget bestemt på frem for noget andet.

Det hele er “mere”end delene

Forestil dig et lille barn, som klukker af glæde, pludrer fornøjeligt og leger med sine fødder og hænder fuld af glæde!

Læg det så på et operationsbord og lad kirurgen skille det ad!

Hvad vil han finde?

Ingen glæde, ingen leen, ingen leg. Ingen uskyld eller det mindste spor af liv. I det øjeblik han vil skille denne baby ad, vil den være væk. Det levende er forsvundet. Kirurgen vil måske fastholde, at det hele er der endnu! … Og han kan ikke overbevise nogen mor eller far om at det er tilfældet.

En tantra peger på, at summen af delene ikke er det hele. Det hele er “mere”. I dette mere er livserfaringen, bevægelserne, emotionerne, følelserne og måden, der relateres på. Barnet eksisterer som “sammenhænge”. Kontinuerlig bevægelse og interaktion. Som “vibration” der aldrig er den samme… Det er ikke en “afgrænsning” – ikke en “ting” – men bevægelse.

At kunne bevæge sig med hvad som helst.

At se det leder helt naturligt til at indse, at måden, du og jeg og alt andet levende bedst passer på os selv på, er ved at kunne bevæge os med hvad-som helst. I hvert fald løbende lære og øve os på at gøre det… Bevæge og bevæges. Det er fuldstændigt grænseløst.

Hvordan hænger dette sammen med Jalousi?

Jalousi bag grænser?

Lad mig nu antage, at jeg ser mig selv som et menneske bag “grænser”. Jeg møder et andet menneske, som jeg holder af og gerne vil “lukke ind”.

Nu er der ikke bare “mig” men også “min veninde og mig” eller “min partner og jeg”, “min bedste kollega og jeg” .. osv.

Denne person er blevet til en meget vigtig del af min afgrænsede identitet. Mine grænser skal sørge for at dette ikke trues. Det betyder at jeg skal kontrollere et andet menneskes spontane impuls.

Hvordan gør jeg det? Igennem regler, moral, aftaler, og opfølgning. Frem for alt ved at skabe nogle stærke fortællinger, som “binder os sammen”.

Fortællinger om livet kan ikke være livet… Jeg inviterer således mig selv ind i illusion og dermed lidelse. Især, når dette menneske ikke agerer som jeg forventer det eller som aftalt.

Jalousi i bevægelse?

Hvordan ser det ud, hvis jeg anerkender, at jeg ikke kan afgrænses, men udelukkende eksisterer som “det der sker i bestemte sammenhænge”?

At jeg f.eks. vil være “anderledes med den gamle skoleklasse” end jeg er “når jeg er sammen med familien”. At jeg er “anderledes” hver eneste dag i det, som jeg kalder for “mit liv”.

Så vil det menneske, jeg tiltrækkes af, føles tiltrækkende fordi jeg godt kan lide den måde, jeg bevæger mig på, når jeg er sammen med vedkommende.

Jeg ser at de emotioner og følelser, der opstår, hænger sammen med måden, der danses på i denne kontinuerligt omskiftelige verden, vi færdes i.

I alle møder vi har, vil vi invitere hinanden til nye måder at relatere på, nye måder at bevæge os med hinanden, mennesker og omstændigheder der indtræffer på sådan, at vi passer på både os selv og hinanden…

Det kan ingen regler klare. Heller ingen kontrol formår at styre det uforudsigeligt bevægelige uden at slå det ihjel. Vi må mødes i undren og lyst til at se og undersøge. Turde være klare, tydelige og kommunikerende i det, vi gør.

Jalusi som en mulighed for at lære

I dette sidste eksempel bliver jalousien en følelse, der åbenbarer noget helt andet, end hvis jeg sidder bag grænsen og “kæmper med den”.

Forstår jeg den som bevægelse bliver den til en mulighed for at lære. Det betyder at jeg må SE den. Erkende dens natur så godt, at jeg evner selv at skabe den i mig … bare sådan!